Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Statsminister til landsmøde i Vejle: - Næsten som at komme hjem

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ringer med klokken og Venstres landsmøde i Spektrum Vejle er igang. Foto: Mette Mørk

Statsminister til landsmøde i Vejle: - Næsten som at komme hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Løkke Rasmussen og knap 1700 partifæller er til landmøde i DGI Huset.

Vejle: Statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt her til formiddag åningstale ved Venstres landsmøde i Spektrum Vejle.

Trods regn og lettere trafikkaos foran DGI Huset fejlede stemningen intet, da cirka 1700 Venstrefolk her til morgen mødtes til den årlige generalforsamling.

Gæsterne i den nye konference- og idrætshal Spektrum blev mødt med sang. Det lokale gospelkor Bless The Day gav den fuld gas bag talerstolen - inden formand Lars Løkke Rasmussen klokken 9.30 bød velkommen til de mange delegerede.

Succes for DGI Huset - selvom det var svært at komme til Venstre

Næsten som at komme hjem

I sin velkomst mindedes statsministeren, da landsmødet sidst var i Vejle - for 23 år siden. Det var umiddelbart efter det folketingsvalg, hvor Lars Løkke Rasmussen først gang kom i Tinget.

- Det er næsten som at komme hjem at komme til Vejle. Jeg er selv født knap en kilometer herfra - i Skolegade 10 Arbejderbevægelsens Andelsbolig Forening- men jeg kan godt afsløre at det ikke er derfor, vi er her. Det har heller ikke noget med politiskolen at gøre - og Lars Kraup - jeg lover, at vi nok skal komme til Herning næste år, lød det fra Lars Løkke Rasmussen med henvisning til kampen om politiskolen og Herning borgmester, der bestemt ikke var begejstret da politiskolen i sidste øjeblik kom til Vejle i stedet for Herning.

Venstre har allerede bestemt, at de kommende to landsmøder skal holdes i byen på heden. Men umiddelbart havde de delegerede et godt indtryk af faciliteterne i Vejle. Blandt andet er landsmødesalen betydeligt større end i Herning.

 

 

Kø før sikkerhedstjek

De lokale Venstre-folk var også godt tilfredse. I forhallen havde de travlt med at dele materiale ud til de delegerede, der stod i kø for at blive tjekket ind. Forinden havde alle været igennem de sikkerhedstjek, der er en nødvendighed, når så mange ministre og folketingsmedlemmer er samlet på et sted.

Inden de nåede frem til sikkerhedstjekket havde mange holdt i kø. Tilkørselsforholdene fra Boulevarden var ikke optimale - især fordi, den grønne pil, der normalt sikrer venstresving ind på Vestre Engvej var ude af funktion:

- Den er åbenbart ikke aktiv i weekenden - men jeg har haft fat i forvaltningen, så den kan blive stillet om, lød det fra formanden for teknisk udvalg, Peder Hummelmose, der som venstremand selv er en af deltagerne i weekendens politiske stormøde.