Tanker om frilægning i 100 år


Tanker om frilægning i 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der findes et gammelt billede af Gamla Uppsalas høje. Deroppe i ly af Stockholm menes et gammelt kongesæde for sveakongerne at have haft hjemme. Det særlige ved billedet er, at højene ligger frit. Sådan var det ikke i Jelling for 100 år siden. Langt fra. Tidligt stak den forskel magtfulde folk i øjnene. I 1913 startede derfor den lange smertefulde proces, der kaldes frilægningen af Jellingmonumenterne. Seminariets forstander 1903-1920, Hemming Skat-Rørdam tog initiativ til den første forskønnelsesforening og indsamling, der gav penge til at købe et hus, der lå kilet ind mellem Sydhøjen og Kirkediget. Her kunne man i 1915 indvi en festplads med en granittalerstol, (nu placeret overfor Runecentret). Flere tusinde mennesker overværede den store begivenhed, der var særtog fra Vejle og medvirken af tidligere statsminister I. C. Christensen.

En krig på tværs

Rørdams planer rakte videre, men der kom en verdenskrig i vejen. Dog fik han pyntet op omkring Smededammen og gjort et forsøg på at redde den gamle bysmedje. Den blev pyntet op, men bygningen var for ringe og måtte fjernes. Her rejstes i stedet genforeningsstenen. I 1930 tordnede forfatteren Johs. V. Jensen imod Uffestenen (»en forloren dysse«, som han sagde«) og husene tæt ved sydhøjen og vest for kirken, som gjorde, at man kunne køre gennem byen uden at opdage højene.

Pletter på attesten

Midt i 1930'erne blev to huse fjernet, det ene fra 1905 og det andet fra 1919, altså kun 16 år gammelt. Nu var pladsen øst for Sydhøjen renset og så ud som i dag. Som kom endnu en verdenskrig i vejen. Men Jellings behov for udvikling efter 30 års stilstand krævede en byplan. Statsminister Hans Hedtoft kom for skade at sige, at Jellingborgernes byggerier med baghaver op til højene var pletter på »Danmarks Dåbsattest«, men nu skal han komme og fjerne pletterne! Han fik også sagt, at man jo ikke skulle rive ned uden at vide, hvordan der skulle genopbygges. Så kan man næsten regne ud, at sådan endte det! Der var tanker om at flytte seminariet syd for banen og lave forretninger på dets nuværende plads. Men der var lokal modstand. De fleste mennesker havde en nøjsom tilgang til tilværelsen, og boliger, hjem og forretninger var da noget, der skulle værnes om. Så intet positivt skete.

Statens opkøb

Staten gennemførte fra efteråret 1959 og nogle år frem opkøb af husene på østsiden af Gormsgade. Det er derfor, Jellings hovedstrøg mangler den ene side. Omkring 1980 kom en ny bølge, der ramte byen hårdt. Der faldt ganske vist kun to huse, men det var hjerteblod, der flød. Håndværkerforeningen, byens forsamlings- og mødehus, blev revet ned i 1979, og det samme blev den fineste landsbyskole i Danmark to år efter. Den hvide skole var indviet i 1904, men den pompøse bygningsskæbne blev placeringen alt for tæt på højene.

Staten glemmer ikke

Statens plan fra 1952 lagde op til at fjerne husene på syd og vestsiden af Gormsgade. På vestsiden ville det - dengang - have givet udsigt til »England«, mens området i dag er et parcelhuskvarter. Selv om modstanden var for stor den gang, så glemmer staten jo ikke sine planer. Nu er tiden så inde til at tage endnu en bid på den anden side af vejen foruden Møllegadekvarteret, som blev ryddet for et par år siden.

Tanker om frilægning i 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce