Tarek vil være de unge muslimers stemme: - Islam og demokrati kan sagtens forenes

Kærligheden til mit land og min religion ser jeg ikke som værende modstridende. Jeg insisterer derfor på, at de kan gå hånd i hånd, siger Tarek Zaid Hussein. Foto: Vejle Bibliotek

Tarek vil være de unge muslimers stemme: - Islam og demokrati kan sagtens forenes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kærlighed til både Danmark og Islam kan sagtens gå hånd i hånd, mener 25-årige Tarek Ziad Hussein, der er vokset op i Løget Høj og nu er aktuel med bogen "Det sorte skæg". Bogen tegner et billede af nutidens generation af unge muslimer i Danmark og præsenteres i Vejle 31. maj.

Vejle: Tarek Ziad Hussein har en mission. Han vil vise, at det er muligt at forene identiteten som praktiserende muslim med at være en aktiv demokratisk medborger.

- Jeg er hverken mønsterbryder eller moderat. Jeg elsker Danmark og nærer stor kærlighed til det samfund, som vi alle er en del af. Jeg har også stor kærlighed til min religion, og kærligheden til mit land og min religion ser jeg ikke som værende i modstrid. Jeg insisterer på, at de kan gå hånd i hånd, siger Tarek Hussein.

23. maj udkommer hans debutbog "Det sorte skæg", som handler om at være dansk muslim. Torsdag 31. maj præsenterer han bogen ved et forfattermøde på Vejle Bibliotek.

- Det er vigtigt for mig, at bogen præsenteres i min hjemby på Vejle Bibliotek. Bogbussen har haft ekstrem stor betydning for mig. Det var her, bibliotekar Lillan Grützmeier åbnede min øjne for litteraturens verden. Bogbussen blev et fast holdepunkt i mit liv, og jeg har gennem årene slæbt rigtig mange bøger med hjem, siger Tarek Hussein.

Mange aftener lå han med lommelygten tændt og læste Harry Potter til langt ud på natten, indtil hans far skældte ud og sagde, at nu var det tid til at sove.

Det er vigtigt for mig, at bogen præsenteres i min hjemby på Vejle Bibliotek. Bogbussen har haft ekstrem stor betydning for mig. Det var her, bibliotekar Lillan Grützmeier, åbnede min øjne for litteraturens verden.
Tarek Hussein
Bogpræsentation på Vejle Bibliotek
Tarek Zaid Husseins bog "Det sorte skæg" udkommer 23. maj på Gyldendals Forlag. I hjembyen Vejle præsenterer han bogen ved et forfattermøde på Vejle Bibliotek torsdag 31. maj klokken 19. Bogen er en del af serien "Til tiden-serien", som handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læsernes blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. Til tiden-bøger er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget om ugudelighed, gentænkning af demokratiet, det nye tyske højre og helt aktuelt om at være dansk muslim. Til forfattermødet i Vejle kan der bestilles gratis billetter på www.vejlebib.dk.
Bogen udkommer 23. maj men får en særlig Vejle-præsentation ved forfattermødet på Vejle Bibliotek 31. maj. Foto: Vejle Bibliotek
Bogen udkommer 23. maj men får en særlig Vejle-præsentation ved forfattermødet på Vejle Bibliotek 31. maj. Foto: Vejle Bibliotek

Ressourcestærk familie

Tarek Hussein er vokset op i Løget Høj i en ressourcestærk familie med masser af bøger. Fra barndommen har han været vant til konstruktive diskussioner. Forældrene kom til Danmark som palæstinensiske flygtninge fra Libanon. Faderen var tandlæge og moderen tolk.

Han er vokset op med en stor retfærdighedssans og en forpligtelse til at gøre samfundet til det bedste ved at få sin stemme hørt. Han føler en forpligtelse til at ytre sig, men er også yderst opmærksom på, hvad han bruger sin stemme til.

- Jeg er vokset op i en polariseret debat om islam og muslimer, og jeg er træt af, at min generation af danske muslimer er vokset op uden en stemme i debatten. Det forsøger jeg ydmygt at rette op på. Jeg er en stemme for en generation af unge muslimer, og den er jeg bevidst om at bruge bedst muligt. Jeg har ikke en mening om alt. Jeg vil ikke slides op i tv-debatter, der lukker sig om sig selv og aldrig kommer videre. Det er ikke seriøst, siger han.

I bogen retter han en skarp kritik mod det politiske establishment og den religiøse elite, som er koblet helt fra den unge generation. Han giver et ærligt og kritisk indblik i, hvordan det er at være ung muslim i Danmark anno 2018 og diskuterer emner, som han ville ønske, at han selv havde kunnet læse om, da han var 15 år.

Blå bog
Tarek Ziad Hussein er 25 år, født i Horsens og flyttede til Vejle med sine forældre, da han var to år. Han har haft sin skolegang på Søndermarksskolen indtil 2008 og er student fra Rosborg Gymnasium & HF årgang 2011 og studerer nu jura ved Københavns Universitetet. Han har studenterjob i Institut for Menneskerettigheder.I Vejle var han formand for Foreningen Team Succes 2009-2011 og formand for boldklubben Kammeraterne i 2014. Siden 2015 har han været skribent på dagbladet Politiken.

Han er gift, bosat i Nordvest i København med sin kone og parrets snart to-årige datter, Maria.

Demokrati i foreningslivet

Tarek Hussein synes selv, han har lært meget om demokratiet via sit medlemskab af bestyrelsen for Boldklubben Kammeraterne, hvor han også har været formand.

- Det danske foreningsliv er helt unikt og et fantastisk middel til at blive opdraget i den demokratiske proces, debattere, skændes og blive uenige for derefter at forlade mødelokalet og fortsætte som gode venner. Derfor skal vi værne om det, siger han.

Tarek Hussein ser frem til at præsentere sin bog i Vejle, hvor han ofte opholder sig på vej til et af de mange foredrag, han holder i foreninger og på uddannelsesinstitutioner.

Tarek vil være de unge muslimers stemme: - Islam og demokrati kan sagtens forenes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce