Teamaften sætter fokus på at være ordblind

For nogle mennesker ramler bogstaverne sammen - men der er hjælp at hente. Foto: Colourbox

Teamaften sætter fokus på at være ordblind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Vejle Bibliotek kan man onsdag 3. oktober møde mennesker, der kan fortælle om livet som ordblind. Man kan også blive klogere på de mange hjælpemidler og deltag i debatten om, hvordan det er at være ordblind i Vejle.

Vejle: Der er intet mærkeligt ved at være ordblind - men der er metoder, som kan hjælpe ordblinde med at få bedre orden på bogstaverne. Hvad de er, kan man, blandt meget andet, blive klogere på, når Vejle Bibliotek onsdag 3. oktober klokken 19 til klokken 21.30 inviterer til arrangementet "Ordblind i Vejle".

Her kan man møde nogle mennesker, der selv har kæmpet med ordblindhed. Børnebibliotekar og forfatter Jim Højberg og nogle unge studerende fortæller om deres erfaringer med livet som ordblinde.

Der er også mulighed for at høre om de mange tilbud, der findes for ordblinde; programmer til computeren, apps og fysiske materialer - eller man kan få en helt uformel snak med folk fra Netværkslokomotivet, VUC Vejle, AOF Vejle, CSV Vejle, Sprogcenter Vejle eller Vejle Bibliotekerne.

Hvordan er det i Vejle?

Aftenen byder også på en paneldebat mellem chef for uddannelse og læring i Vejle Ulla Riisbjerg Thomsen, Gert Rasmussen fra 3F, Birgitte Vind, folketingskandidat for Vejle Kreds Syd (S), byrådsmedlem og formand for børne- og familieudvalget Torben Elsig-Pedersen (R) og forstander for Kragelund Efterskole Jens Lau Pedersen. De debatterer under overskriften "Vejle Kommune - et godt sted at være ordblind eller?"

Gratis billetter til arrangementet kan bestilles på bibliotekets hjemmeside.

Vejle Bibliotek står for aftenen i samarbejde med Netværkslokomotivet, VUC Vejle, AOF Vejle, CSV Vejle & Sprogcenter Vejle. /exp

Teamaften sætter fokus på at være ordblind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce