Terrorsikring lukker svømmehal og fitnesscenter i to dage

Lars Løkke Rasmussen havde pause fra statsministerjobbet, da han som Venstres partiformand i februar 2015 inspicerede rammerne for Venstres landsmøde anno 2017 sammen med DGI Husets direktør Roland Christiansen og daværende borgmester Arne Sigtenbjerggaard. Foto Michael Svenningsen

Terrorsikring lukker svømmehal og fitnesscenter i to dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sikkerhedsniveauet er højt, når Venstre kommer på besøg med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen.

Vejle: Lukket på grund af landsmøde.

Det skilt må DGI Huset i Vejle hænge ud lørdag og søndag i næste uge. Fra fredag aften d. 6. oktober til og med søndag d. 8. er svømmehal, fitness og alle andre faciliteter lukket land.

Årsagen er Venstres landsmøde. Her kommer over 1000 ledende Venstrefolk fra hele landet til Vejle med partiformand Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Når statsministeren og en række andre ministre og andre toppolitikere er samlet på et sted, stilles der store krav til sikkerheden i disse terrortider:

- Det vil være for omstændeligt, hvis vi samtidigt skulle holde åbent for offentligheden. Derfor har vi været nødt til at beslutte, at lukke alt andet ned, forklarer direktøren for det store idrætskompleks, Roland Christiansen.

Landsmøde partiet kort fortalt
Venstre er Danmarks tredjestørste parti målt på Folketings-mandater. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er større.Partiet mønstrer 13 ministre og 34 folketingsmedlemmer. En politiker (Morten Løkkegaard) repræsenterer partiet i Europaparlamentet.

På regionalt plan har partiet 61 medlemmer og to regionsrådsformænd, mens 767 politikere sidder i de 98 kommunalbestyrelser. 48 kommuner har en Venstre-borgmester - flest af alle partier.

Landsmødet d. 7. - 8. oktober indledes lørdag morgen klokken 9.30 med partiformand og statsminister Lars Løkke Rasmussens tale. Søndag klokken 13 slutter mødet.

DGI Huset - dengang Idrættens Hus - har tidligere lagt haller til landsmødet, nemlig i september 1994 - tre dage efter et folketingsvalg, der gav partiet med Uffe Ellemann-Jensen i spidsen 42 mandater.

Vant til mange gæster

Lukningen er imod direktørens politik om et åbent hus. Men selvom Roland Christiansen er ked af at skuffe de faste kunder, glæder han sig naturligvis over, at Venstre har valgt Vejle som landsmøde by i 2017:

- Der vil virkelig komme fokus på Vejle i den weekend med det presseopbud, der er i vente, siger direktøren.

De omfattende sikkerhedsforanstaltninger og den store medieopmærksomhed er det eneste, der adskiller Venstres møde fra andre store arrangementer i DGI Huset:

- Rent praktisk er vi er vant til at håndtere store forsamlinger. For eksempel har vi hvert år besøg af Jyske Banks idrætsforening - og her kommer der mellem 1.700 og 1.800 gæster i flere dage, siger Roland Christiansen.

 

Bruger hele huset

Venstres landsmøde strækker sig over to dage - men allerede fra fredag aften lukkes idrætscentret af, når de sidste forberedelser går i gang. Lørdag formiddag indledes selve landsmødet, der naturligvis først og fremmest handler om politik. Men ded er også tid til socialt samvær. Lørdag aften lægger Hal 4 gulv til den traditionelle aftenfest.

- Fordelen ved at råde over hele huset er, at vi kan flytte deltagerne rundt. Selve landsmødet finder sted i Spectrum. Frokosten serverer vi i Hal 1, og så kan vi have Hal 4 klar til aftenfesten, forklarer Roland Christiansen.

 

Endnu et politisk årsmøde

Det store messecenter i Herning har i en årrække dannet rammen om Venstres landsmøder - og umiddelbart er Venstre-folkene da også kun på gæstevisit i Vejle. Partiets landsorganisation fastlægger landsmøderne tre år frem i tiden, og de følgende to år vil der igen stå Herning på invitationen til Venstre-folkene.

Andre partier har til gengæld fået øje på det lokale idrætscenter. Når der er ryddet op efter Venstre-folkene, kan DGI Husets personale gå i gang med at gøre klar til endnu et politisk landsmøde. Lørdag d. 14. oktober er det et af Danmarks nyeste partier, Nye Borgerlige, der kommer på besøg.

- Her bliver der dog ikke lukket på samme måde som ved Venstres landsmøde. Det har jeg i hvert fald ikke hørt om, siger Roland Christiansen.

 

Terrorsikring lukker svømmehal og fitnesscenter i to dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce