To meget forskellige litterære debutanter fik årets Munch-Christensen-priser

Jonas Eika Rasmussen læste højt af sin debutroman ?Lageret Huset Marie.? Foto: Lars Juul

To meget forskellige litterære debutanter fik årets Munch-Christensen-priser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

vejle - De to debutantværker, som i går eftermiddag gav Jonas Eika Rasmussen og Ursula Scavenius "Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris", kunne næppe være mere forskellige.

Jonas Eika Rasmusssen får prisen for sin roman "Lageret Huset Marie" - en spidsvinklet trekant mellem en arbejdsplads, et gammelt skrummel af en Risskov-villa og et kærlighedsforhold.

Til Marie.

En realistisk funderet, men detaljemyldrende skildring af livet som nattevagt på et af varer-til-tiden-samfundets gigantiske varelagre.

Her jonglerer romanens fortæller rundt med papkasser, hvis indhold han har et yderst fjernt forhold til.

Litteraturprofessor Anne Marie Mai betegnede i sin begrundelse for valget romanen som et under af tiltrækningskraft.

Man identificerer sig fuldt og helt med Elias, romanens fortæller, og hun kommer til at tænke på ældre værker som Rifbjergs "Arkivet" og Tage Skou-Hansens "De nøgne træer" ud fra romanens billedskabende locations.

- Forfatteren tænker filmisk og bruger kameraet som redskab. Man kommer ind i en overvældende tings-verden i bogen, sagde hun blandt andet.

De to nævnte romaner måtte Jonas Eika Rasmussen indrømme, at han ikke har læst - endnu. Så inspirationen er ubevidst.

Lovecraft

I Ursula Scavenius' roman med den lakoniske titel "Fjer" er vi ovre i et helt andet univers. Et H.P. Lovecraft-univers af mærkelighed - weirdness - og overnaturlighed.

Romanen er tre fortællinger i én, og den bringer os til Bulgarien og til Nordsjælland, hvor romanens drengefigur har den egenskab, at han får fjer - hverken mere eller mindre.

Drengen lider af "fugleforgiftning", og det er ifølge litteraturanmelder Lars Bukdahl ikke plat symbolik. Det er noget, man som læser blot må acceptere som virkelighed.

Virkelighed i en virkelig verden, der er lige så "weird" (mærkelig), som romanen er.

For det er en verden i undergang og forfald.

Ursula Scavenius er cand.mag i italiensk og bor på Frederiksberg med mand og to børn.

Ved siden af at skrive laver hun teater.

Og at hun kan skabe sin egen verden viser sig - igen ifølge Lars Bukdahl - ved, at man må frygte, at fugleforgiftning måske kan smitte via læsning.

Så nu er læserne advaret.

Flere debut'er end før

Prismodtageren fra 2011 Hanne Viemose deltog også i prisoverrækkelsen. Hun læste afsnit af sin debutroman "Madu" og fortalte, at hun er i gang med en tre'er for tiden.

Det har i år været usædvanligt vanskeligt for juryen at knokle sig igennem de mange litterære debut'er, som året har budt på. For der er udkommet hele 37 nye værker - flere end nogensinde før. Det var da også en fortrøstningsfuld bibliotekschef Mette Høxbro, der glædede sig over danskernes skrivelyst.

- Bibliotekerne er et rum, helliget viden. At lære noget nyt frigør mennesker mere end nogen som helst krige nogensinde har gjort, sagde hun.

Munch-Christensen Prisen er på 50.000 kroner til hver debutant.

Og pengene er skattefrie.
Ursula Scavenius fik sin debutantpris overrakt af fondsbestyrer Mogens Thyssen. Foto: Lars Juul
Ursula Scavenius fik sin debutantpris overrakt af fondsbestyrer Mogens Thyssen. Foto: Lars Juul

To meget forskellige litterære debutanter fik årets Munch-Christensen-priser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce