Tv-kendis pynter op til jul på Tirsbæk: Se billederne

Det er tredje år, Camilla Rudnickis firma "Et nyt hjem" står for udsmyningen af Tirsbæk Slot ind under jul. Foto: Flemming Larsen

Tv-kendis pynter op til jul på Tirsbæk: Se billederne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsbæk Slot bliver julepyntet før julemarkedet de kommende to weekender. Her kan man få en rundvisning i slottets stuer og se ballettrin til eventyret om den standhaftige tinsoldat.

Vejle: Det bliver også jul på slottet i år. Tirsbæk Slot. Og det kan vejlenserne og alle andre allerede opleve i denne weekend, når godsejerparret Marianne Kirkegaard og Hans Henrik Algreen-Ussing inviterer på rundvisning i slottets smukke stuer, der i de seneste dage er blevet julepyntet.

Rundvisningerne er en del af slottets julemarked, og igen i år er det "Et nyt hjem", der har stået for den store opgave, det er at pynte op til jul på et slot.

- Det er tredje gang, vi pynter på slottet. Hvert år giver vi det et nyt tvist af gammeldags jul. Udgangspunktet er et juleeventyr og at bringe naturen ind på slottet, men med julehyggen som det primære, siger Camilla Rudnicki, der er indehaver af "Et nyt hjem".

Hun roser slottets faste medarbejderstab for den opbakning, man møder, når idéerne præsenteres.

21.700 skridt per dag
Det tager seks personer tre dage at pynte op til jul på Tirsbæk Slot.I løbet af de tre dage går hver person cirka 21.700 skridt per dag.

Der bliver blandt andet brugt 40 juletræer, 764 julekugler, 53 hyacinter og 60 meter grand-guirlander til at pynte slottets smukke stuer.

Foruden Camilla Rudnicki er julehjælperne Randi Vesterbæk Bro, Pernille Preuthun Andersen, Søs Rosborg, Martina Aino og Mads Rudnicki.

Camilla Rudnicki ejer firmaet "Et nyt hjem", der blandt er kendt fra TV3's "Boligkøb i blinde".
Publikum vil i forbindelse med rundvisningen den kommende weekend kunne møde balletdanser Gabriella Petrova, der skal tage trinene til eventyret om
Publikum vil i forbindelse med rundvisningen den kommende weekend kunne møde balletdanser Gabriella Petrova, der skal tage trinene til eventyret om "Den standhaftige tinsoldat". Hun danser til daglig hos DanseQuilibrium i Vejle. Foto: Flemming Larsen

Ballettrin og historie

Tirsbæk Slots have blev tidligere i år nummer to i European Garden Award i kategorien Heritage Gardens, kun overgået af Kew Gardens i London.

- Derfor kan publikum i år opleve et såkaldt "Garden"-tema i slottets grønne stue, fortæller Camilla Rudnicki med begejstring i stemmen.

Et andet eksempel, er, at man også har taget udgangspunkt i slottets egen fanfare, der blev til i forbindelse med en koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps på Tirsbæk Slot i sommer.

- Det gav os idéen til at spille fanfaren sammen med et juleeventyr, nemlig eventyret om den standhaftige tinsoldat. Juleeventyret bliver med ballettrin til.

- Ballettrinene er blevet til i samarbejde med DanseQuilibrium, og begge eftermiddage i den kommende weekend kan man derfor opleve skønne balletpiger, siger Camilla Rudnicki, der glæder sig til at se, hvad publikum siger til de julepyntede stuer og eventyrerne.

Det tager seks personer tre dage at pynte op til jul på Tirsbæk Slot. Her er det Pernille Preuthun Andersen, der er i gang med at pynte. Foto: Flemming Larsen
Det tager seks personer tre dage at pynte op til jul på Tirsbæk Slot. Her er det Pernille Preuthun Andersen, der er i gang med at pynte. Foto: Flemming Larsen
Der er masser af eventyr i julepyntningen på Tirsbæk Slot. Privatfoto
Der er masser af eventyr i julepyntningen på Tirsbæk Slot. Privatfoto
Enkelhed er med til at gøre udsmykningen til noget særligt. Privatfoto
Enkelhed er med til at gøre udsmykningen til noget særligt. Privatfoto

Tv-kendis pynter op til jul på Tirsbæk: Se billederne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce