VB-drenge vandt pokal for 25. gang

For 25. gang ud af 43 mulige gange har VBs U12 drenge vundet pokalen i International Youth Tournament. Privatfoto

VB-drenge vandt pokal for 25. gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Kristi himmelfartsferien lykkedes det VB's U12 drenge af vinde pokalen i International Youth Tournament i Holland. Det er nu sket 25 gange.

Vejle: Vandrepokalen ved med i bussen fra Vejle mod Gorinchem i Holland, da VBs U12 drenge i den forgangne Kristi himmelfartsferie skulle deltage i den 43. udgave af International Youth Tournament.

Turneringen har været en fast tradition for VB's U12-hold siden 1974, og hvert år møder de vejlensiske drenge modstanderhold fra England, Tyskland og Holland.

Første gang VB fik lov at tage pokalen med hjem var i 1984, og siden har en sejr til VB været nærmere reglen end undtagelsen.

Dette år var ikke anderledes, og vandrepokalen fik kun lov at komme ned og vende i Holland for at blive bragt med hjem i bussen igen.

VBs drenge vandt nemlig for 25. gang.

- Drengene bankede Tyskland 5-1, England 13-0 og det hollandske nabohold blev banket 12-0, fortæller Frank Rundstrøm, der kørte bussen fra Vejle til Holland og hjem igen.

Han tilføjer, at hollændernes hjemmehold blev besejret med 5-0 i finalen.

De bør hyldes

- Der er virkelig en talentmasse, som står klar om nogle år til VB, vurderer Frank Rundstrøm, som mener, at det er værd at hylde de dygtige fodbolddrenge.

- Jens Ejner (Christensen, red.) burde invitere drengene og deres forældre med, hvis VB's førstehold skal hyldes på rådhuset i forbindelse med oprykning til Superligaen - det er min mening, siger Frank Rundstrøm, der tidligere har siddet i byrådet for SF.

Særligt imponeret var han over den yngste spiller på VBs hold: 11-årige Sander Ravn, som også blev kåret til turneringens spiller i Holland.

- Det var som at se en lille Allan Simonsen. Han smuttede under armene på dem alle sammen, lyder det fra U12 holdets buschauffør, Frank Rundstrøm.

VB-drenge vandt pokal for 25. gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce