Vejle Ådal har brug for din oplevelse: Millimeter fra plads i national naturkanon

Vejle Å slynger sig ved Haraldskær Avlsgård. Nu kan ådalen ende i Danmarks Naturkanon, men vejlensernes naturbeskrivelser fra tunneldalen skal hjælpe det lokale stykke natur det sidste stykke. Foto: Mette Mørk

Vejle Ådal har brug for din oplevelse: Millimeter fra plads i national naturkanon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Ådal er sammen med 29 andre lokaliteter rundt i landet nomineret til en plads i Danmarks Naturkanon. Lokale stemmer skal sende ådalen med blandt de 15 udvalgte i et felt på oprindeligt 1671 naturområder.

Vejle: Vejle Ådal er et sidste skridt fra at komme med i en national kanon over steder, hvor naturen er noget helt særligt og en oplevelse at besøge.

Miljøstyrelsen har modtaget hele 1671 forslag til lokaliteter, som danskerne vil have med i den kommende Danmarks Naturkanon. En jury har nu barberet det store felt ned til 30 nominerede steder, og Vejle Ådal er med i finalefeltet.

Hvis du også synes, at naturen i den vejlensiske tunneldal fortjener en plads blandt de 15 steder, der kommer med i den endelige udgave af Danmarks Naturkanon, skal du inden 4. november dele naturoplevelser, som du har haft i ådalen. Juryen bruger disse beskrivelser til at træffe deres endelige beslutning.

Vejle Ådal er i konkurrence med Treldeskoven på Trelde Næs som den nærmeste konkurrent, men feltet tæller blandt andet også Mols Bjerge, Svanninge Bakker, Ertholmene, Anholt, Lille Vildmose, Skagen og Råbjerg Mile.

Her er kanon-kriterierne
Ved den endelige udvælgelse af Danmarks Naturkanon vil juryen lægge vægt på de forslag, som bedst opfylder følgende kriterier:
  • Den enkelte lokalitet skal have en smuk natur og noget særligt, der er værd at besøge.
  • Lokaliteten skal have en væsentlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi.
  • Der skal være offentlig adgang til hele lokaliteten eller til væsentlige steder inden for den.
  • Der skal være mindst én specifik geografisk lokalitet, som nemt kan formidles og være en naturlig indgang for dem, der vil besøge naturområdet.


Det er vigtigt, at uanset hvor man er i Danmark, skal man nemt kunne besøge et sted, der er med i naturkanonen. Derfor vil juryen sikre, at stederne til Danmarks Naturkanon bliver ligeligt fordelt på alle landets fem regioner.

Bonderøven begrunder

Frank Erichsen, der er medlem af den otte mand store jury og kendt fra DR TV som "Bonderøven", begrunder valget af Vejle Ådal blandt de nominerede med følgende beskrivelse:

"Vejle Ådal er et morænelandskab og tunneldalen er Østjyllands største og mest markante ådal. Fra Vejle Fjord og op igennem dalen kan man finde en blandet mosaik af de fleste danske naturtyper - lige fra de fugtige enge og rørskov i bunden til de stejle skovsider øverst oppe i terrænet. Vejle Ådal ligger skarpt udskåret i landskabet, og terrænvariationerne betyder blandt andet, at dalsiderne flere steder huser rislende kildevæld."

Danmarks nye naturkanon offentliggøres i slutningen af november, og hvis du vil hjælpe Vejle Ådal det sidste stykke, skal du gå ind på naturkanon.dk og vælge Vejle Ådal. Der trækkes lod om en ballontur blandt de borgere, der har indsendt fotos og beskrivelser af deres naturoplevelser via portalen.

Skal være tilgængelig

Louise Obel Rasmussen har allerede sendt sin naturoplevelse ind på webportalen. Hun beskriver ådalen således:

"Lyden af hove, der tølter på den gamle jernbane, Bindeballestien. Forbi havørnene og svaner. Forbi dambrug og brusende åer. Et kig til vikingebyen og videre til Ravningbroen gennem den helt fantastiske og enestående natur."

For folkene bag den nationale naturkanon handler det om at skabe en hilsen til dem, der gerne vil have en god idé til en naturtur i Danmark. Derfor skal naturområderne også være tilgængelige for besøgende.

Vejle Ådal har brug for din oplevelse: Millimeter fra plads i national naturkanon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce