Vejle Bridgecenter i nye lokaler

Vejle Bridgecenters nye lokaler på Industrivej 8 blev officielt indviet 7. september med en reception. Foto: Vejle Bridgecenter

Vejle Bridgecenter i nye lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Bridgecenter er flyttet til Industrivej 8 og kunne lørdag officielt byde indenfor.

Vejle: Med 400 kvadratmeter og plads til over 100 spillere var der nok at gå på opdagelse i, da Vejle Bridgecenter lørdag 7. september officielt slog dørene op til sine nye lokaler på Industrivej 8 i Bredballe.

Allerede 1. maj flyttede bridgecentret fra Gulkrogcentret ind i nye lokaler på Industrivej, og hen over sommeren har der været holdt åbent hus-spil to gange om ugen. I den periode har man ligeledes istandsat, moderniseret og klargjort de nye lokaler til den kommende sæson.

De nye lokaler rummer 400 kvadratmeter med tre spille-lokaler, hvor der er plads til 26 borde og mere end 100 spillere. De andre faciliteter inkluderer et køkken, kontor og mødelokaler.

For medlemmer med bevægelseshandicap er der monteret en trappelift, så de kan komme op til spillelokalerne, der ligger på 1. sal. Trappeliften er delvist blevet betalt af Nordea-fonden og Vejle Kommunes parasport-pulje.

- Vi håber, at medlemmerne vil få fornøjelse af den nye fantastiske ramme, samt at vi på den baggrund vil vokse yderligere i de kommende år, siger Bo Lisbjerg, som er formand for Vejle Bridgecenter.

De nye lokaler er på 400 kvadratmeter og har tre spillelokaler med plads til 26 borde og over 100 spillere på én gang. Foto: Vejle Bridgecenter
De nye lokaler er på 400 kvadratmeter og har tre spillelokaler med plads til 26 borde og over 100 spillere på én gang. Foto: Vejle Bridgecenter

Vejle Bridgecenter i nye lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce