Vejle Mod Hudcancer inviterer til gallaaften

Holdet bag projektet, Kim Sigmann, Niels Flemming Hansen, Birgitte Busk , Christina Omann Clemmensen og Dorthe Maglehøj, arbejder lige som et halvt hundrede andre gratis. Foto: Flemming Larsen

Vejle Mod Hudcancer inviterer til gallaaften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et halvt hundrede mennesker arbejder gratis, og hele overskuddet fra gallaaften og auktion går til kampen mod hudkræft.

Vejle: Christina Omann Clemmensen er igen klar til at samle penge ind i den gode sags tjeneste. Det sker sammen med Dorthe Maglehøj, Niels Flemming Hansen, Birgitte Busk og Kim Sigmann. Sammen har de torsdag 12. april arrangeret en gallaaften og auktion i Restaurant Slotsstalden, hvor hele overskuddet går til kampen mod hudkræft.

- Sidste år havde vi håbet på at samle 250.000 kroner ind. Det blev til 355.000 kroner, og allerede senere samme aften strømmede det ind med sms-beskeder fra flere af gæsterne om, at de gerne ville deltage i arrangementet igen i år. Vi skulle bare arrangere det, fortæller Christina Omann Clemmensen.

Bekymrende

Som indehaver af klinikken C Beauty and Care møder hun folk, som hun sender videre til undersøgelse på sygehuset for netop huncancer.

- Det er meget bekymrende, at flere end tidligere får hudcancer. Og derfor er vi igen i år klar til at trække i arbejdstøjet og gøre en forskel, siger Christina Omann Clemmensen. Det koster 1500 kroner at deltage i gallaaftenen, hvor der serveres en treretters menu og hvor underholdningen blandt andet er lagt i hænderne på hypnotisør Mikkel Karlsen og Vejles egen Kim Larsen-kopi, Mugge.

Efter forretten, vil Vibeke Koundal, plastikkirrugisk Sektion, Vejle Sygehus, fortælle om dette års projekt, og dets betydning for kampen mod hudcancer.

- Vi blev meget overrasket over, at vi kunne samle 355.000 kroner sammen sidste år. Med mad og auktion håber vi igen, at vi kan nå et flot resultatet, siger Christina Omann Clemmensen, der nævner, at der endnu er 35 billetter til salg ud af de 150 pladser.

I år går alle pengene fra arrangementet til et projekt under plastikkirurgisk sektion Vejle Sygehus og Odense Universitetshospital, der skal skabe bedre forløb for dem, som rammes af hudkræft. Projektet fokuserer på inddragelse af patienter og pårørende i et tværfagligt samarbejde om behandling af hudkræft med tilpasning af behandlingen til den enkelte.

Man kan læse mere på www.vikaempersammen.dk.

Vejle Mod Hudcancer inviterer til gallaaften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce