Vejle får nyt gå-i-byen-sted: Tapas på menuen og cocktails til den lyse morgen

Brask er en nyskabelse, mens indehaverne, Mathias Raman og Martin Haugland, er kendte ansigter i restaurationsbranchen i Vejle. Her ses de i det lokale, der bliver restaurant, mens man i baggrunden kan se cocktailbaren. Foto: Flemming Larsen

Vejle får nyt gå-i-byen-sted: Tapas på menuen og cocktails til den lyse morgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brask er navnet på Vejles nye "gå-i-byen"-sted i baggården i nummer 36. Menukortet er tapas-inspireret. Stedet holder åbent til klokken 05 på fredage og lørdage.

Vejle: Midt i september får Vejle et nyt gå-i-byen-sted på Dæmningen 36.

Brask bliver navnet på stedet, der vil have et tapas-inspireret menukort. Maden serveres i restauranten i den forreste del af bygningen, mens der i den bageste del af bygningen vil blive rakt cocktails over bardisken.

Brask er en nyskabelse, men indehaverne, Mathias Raman og Martin Haugland, er kendte ansigter i restaurationsbranchen i Vejle. Mathias Raman kommer senest fra Tartan Pub og før det fra Globe, mens Martin Haugland senest arbejdede for sin nye kompagnon på Tartan Pub.

Vi har mulighed for at adskille stueetagen fra førstesalen, så man kan booke førstesalen til en fest eller en begivenhed. Men vi har også mulighed for at udnytte alle 400 kvadratmeter.
Martin Haugland

Voksent publikum

Brasks cocktailbar, der fredag og lørdag kommer til at holde åbent fra klokken 23, henvender sig til det voksne publikum.

- Her bliver aldersgrænsen 23 år. Og det har vi tænkt os at holde fast i, så derfor ser vi os selv som et supplement til kollegerne på Dæmningen, siger Mathias Raman.

Det nye spisested og cocktailbaren holder åbent fra klokken 12 til klokken 23 på onsdage og torsdage, mens der på fredage og lørdage holdes åbent helt frem til klokken 05.

- Med de åbningstider kommer vi til at henvende os meget bredt; fra frokostgæster, hvor forretningsfolk, veninder, kærestepar og det modne publikum, der ønsker at spise noget nemt og lækkert - over cocktailgæster, forretningsfolk, der ønsker at holde en event, forretningsmøder, forfatteren eller journalisten, der ønsker at skrive i smukke omgivelser - til bare det at gå i byen og få noget godt at spise og bagefter kunne nyde en cocktail, forklarer d'herrer.

Ifølge Haugland og Raman får Brask plads til 300 mennesker.

- Vi har mulighed for at adskille stueetagen fra førstesalen, så man kan booke førstesalen til en fest eller en begivenhed. Men vi har også mulighed for at udnytte alle 400 kvadratmeter, siger Martin Haugland.

25 ansatte

Brask kommer til at ansætte 25 medarbejdere; dog ikke fuldtidsansatte.

- Det er en proces, vi er godt i gang med. Vi skal både bruge tjenere og nogle i køkkenet. Og så lægger vi også vægt på, at på at vores bartendere har styr på at lave cocktails, siger Mathias Raman.

Han nævner, at man både med hensyn til restauranten og cocktailbaren har indgået et samarbejde med flere lokale leverandører.

Som eksempel med Troels Knudsen, indehaver af Anduma Vinbar i Grønnegade, der leverer vinen til Vejles nye cocktailbar.

Vejle får nyt gå-i-byen-sted: Tapas på menuen og cocktails til den lyse morgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce