Vejle gør klar til valg - stort valgsted flytter

I løbet af det kommende halve år skal vi i stemmeboksene igen for at vælge medlemmer til Europaparlamentet og Folketinget. Arkivfoto: Mette Mørk

Vejle gør klar til valg - stort valgsted flytter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forude venter mindst to valg - det ene er der dato på, det andet svæver i det uvisse.

Vejle: Et af byens større afstemningssteder flytter, når der inden for det kommende halve år skal afvikles to valg.

Den 26. maj skal vi til stemmeurnerne for at beslutte, hvem der skal repræsentere nationen i det kommende europaparlament. Valget er traditionelt ikke det helt store tilløbsstykke. Det er folketingsvalget til gengæld, og det kan i princippet komme allerede om tre uger.

Den afgørelse ligger udelukkende i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) hænder. Eneste betingelse er, at han skal gå på Folketingets talerstol senest tre uger før 17. juni og annoncere, at nu bliver der valg. 17. juni udløber den nuværende valgperiode.

Der er nok at tage stilling til
Arrangørerne af et valg har nok at tage stilling til. Her er alle de spørgsmål, byrådsmedlemmerne i Vejle skal forholde sig til :Godkendelse af afstemningssteder, digitale valglister, udpegning af valgstyrere og tilforordnede vælgere, udpegning af brevstemmemodtagere, brevstemmeafgivning i visse boformer, kørselsgodtgørelse til visse tilforordnede og administrative medarbejdere, diæter til medlemmer af valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere, informationsmøde for valgstyrerformændene, frist for ansøgning om afgivelse af stemme i hjemmet, kørselsordning for ældre og svagelige vælgere samt ansøgning fra humanitære organisationer om tilladelse til indsamling på afstemningssteder.

Fra kirke til Kvarterhus

Mens statsministeren beslutter valgdatoen, er det op til byrådet at beslutte, hvor vælgerne i Vejle Kommune skal stemme. Og her lægges der op til en enkelt ændring.

De seneste valg har afstemningen i Løget-området foregået i Løget Kirke. Men ved de kommende valg flyttes afstemningen til det nye Kvarterhus ved Løget Høj.

Det er Grønlandsvejens lokalråd, der har peget på Kvarterhuset, fordi det efter rådets vurdering ligger mere centralt end kirken. Byrådets valgsekretariat har været på besøg sammen med kommunens tilgængelighedskonsulent. Vurderingen er, at Kvarterhuset er velegnet som afstemningslokale for de godt 2000 stemmeberettigede, der hører til valgstedet.

Godt 80.000 kan stemme

Godt 80.000 har mulighed for at sætte deres kryds ved Folketingsvalget. Ved seneste valg i juni 2015 benyttede 69.000 sig af muligheden. Derfor er det et større program, der sættes i værk, når der afholdes valg.

Hvis nogen skulle være i tvivl, er det bare ved selvsyn at tjekke dagsordenspunktet på mandagens møde i økonomiudvalget. Her er der mange siders sagsfremstilling for både folketingsvalg og europaparlamentsvalg.

På de mange sider fastlægges de praktiske forhold omkring valget - blandt andet, at man holder fast i de 34 valgsteder, der også var i brug ved kommunalvalget i november sidste år, bortset fra flytningen fra kirke til kvarterhus i Løget.

Vejle gør klar til valg - stort valgsted flytter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce