Lokale kandidater: - Samarbejde kan være en mulighed

Birgitte Vind (S) og Christoffer Melson (V) har tidligere vist vejen til samarbejde med Socialdemokratiet og Venstre i kommunalt regi. Begge er de positivt indstillede overfor statsministerens udmelding torsdag. Arkivfoto: Flemming Larsen

Lokale kandidater: - Samarbejde kan være en mulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) møder forståelse fra Vejle-kandidater til bredt samarbejde, efter han torsdag åbnede en dør på klem for en mulig SV-regering.

Vejle: Siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag formiddag offentliggjorde sin nye bog, "Befrielsens Øjeblik - samtaler med Lars Løkke Rasmussen", har den helt store overskrift i valgkampen været den dør, han med egne ord åbner på klem for et eventuelt regeringssamarbejde med Socialdemokratiet efter folketingsvalget.

- Hvis jeg kun får mulighed for at være statsminister ved hjælp af den yderste højrefløj, så foretrækker jeg et samarbejde hen over midten frem for at lade yderfløjene rive vores fælles fundament ned, lød det blandt andet fra statsministeren på formiddagens pressemøde.

Udmeldingen har allerede fået flere partiledere og politiske kommentatorer til tasterne. Mens nogle roser antrækket til samarbejde over dansk politiks midte, mener andre, at Venstre-lederen er på vej til at kaste håndklædet i ringen - historisk tidligt i en valgkamp.

Det ser jo ikke så godt ud for Venstre, så jeg kan godt forstå, han kommer med den udmelding nu. Men han har ret i, at han risikere at gøre sig afhængig af nogle mandater, man helst ikke vil ses sammen med. Jeg tænker ikke, vi skal afvise et samarbejde, for Christoffer Melson og jeg er jo et godt eksempel på, at det godt kan lade sig gøre.
Birgitte Vind (S), folketingskandidat for Socialdemokratiet

Vejle-kandidater blåstempler udmeldingen

I Vejle er reaktionen overvejende positiv hos folketingskandidaterne hos Venstre og Socialdemokratiet, Christoffer Melson (V) og Birgitte Vind (S).

- Jeg synes, det er en rigtig fornuftig melding. Hvis alternativet er, at vi skal bruge Stram Kurs-mandater til at danne regering, så vil vi hellere række hånden frem, arbejde ind over midten og finde en anden type regeringsdannelse. Vi skal gå efter at få mest muligt af vores politik igennem, og det tror jeg trods alt, vi har større chance for med Socialdemokratiet end med Stram Kurs, siger Christoffer Melson.

I Socialdemokratiet er indstillingen også åben over for et eventuelt SV-samarbejde, hvis det står til Birgitte Vind.

- Det ser jo ikke så godt ud for Venstre, så jeg kan godt forstå, han kommer med den udmelding nu. Men han har ret i, at han risikere at gøre sig afhængig af nogle mandater, man helst ikke vil ses sammen med. Jeg tænker ikke, vi skal afvise et samarbejde, for Christoffer Melson og jeg er jo et godt eksempel på, at det godt kan lade sig gøre, siger hun og understreger, at socialdemokraterne grundlæggende er villige til forlig henover midten.

Samme holdning møder man i partiernes Vejle-bagland. Blandt andet hos formanden for Venstres partiforening i Vejle, René Jensen-Iversen (V), som mener, der er mere, der samler end adskiller de to partier.

- Næsten 70 procent af de aftaler, vi de seneste år har lavet i Folketinget, har været i samarbejde med Socialdemokratiet. Jeg må indrømme, jeg allerede havde tænkt tanken, og der er mange, som har prikket til mig på gaden og spurgt, om det ikke var en mulig konstellation. Lars er en fremragende politiker og strateg - og har alle dage været god til at arbejde på tværs af partifarver. Så jeg er fuldstændig enig i udmeldingen, selvom jeg helst så en borgerlig-liberal regering, siger formanden for Venstre i Vejle.

Samtalebogen "Befrielsens Øjeblik - samtaler med Lars Løkke Rasmussen" er skrevet af forfatter Kirsten Jacobsen. Den er blevet til på baggrund af 22 timers samtale med statsministeren mellem 25. marts og 14. april i år.

Lokale kandidater: - Samarbejde kan være en mulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce