Vejles borgmester vier par i kendt tv-program: - Det var da en lidt speciel oplevelse

To ud af programmets i alt fire vielser blev optaget på det lokale rådhus. Arkivfoto: Mette Mørk

Vejles borgmester vier par i kendt tv-program: - Det var da en lidt speciel oplevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kendte program "Gift ved første blik" begynder igen i aften. Men denne gang er det med et lokalt islæt, da et par af vielserne blev optaget på det lokale rådhus.

Vejle: I aften spiller det lokale rådhus en stor rolle i bedste sendetid på landsdækkende tv.

Giftelystne par har i flere år sagt ja til hinanden uden så meget som at have set hinanden før i DR-programmet "Gift ved første blik".

Det har de gjort fra mange forskellige lokationer, og nu er turen kommet til Vejle. To ud af de fire vielser blev nemlig optaget på rådhuset.

Par smedes normalt sammen i byrådssalen, men da der ud over gæsterne jo også i dette tilfælde skulle være plads til kamerafolk og udstyr, blev det hele flyttet til den gamle amtsrådssal.

Derudover foregik papirarbejdet og vielserne dog som ved enhver anden vielse. Giftefogederne var denne dag henholdsvis Sonni Løvendahl og borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Artiklen fortsætter efter klippet fra en tidligere sæson.

Jeg brugte selvfølgelig lejligheden til at fortælle dem, at Vejle er en dejlig by at bosætte sig i.
Jens Ejner Christensen (V), borgmester

Solgte Vejle til parret

Borgmesteren tænkte lige forinden kort over, om han ville være med, men blev enig med sig selv om, at det jo er ret uskyldigt.

- Det er DR og et okay og lødigt program. Så jeg takkede ja. Det var da en lidt speciel oplevelse. De to unge mennesker havde jo ikke mødt hinanden før. Jeg brugte selvfølgelig lejligheden til at fortælle dem, at Vejle er en dejlig by at bosætte sig i, fortæller han smågrinende til Vejle Amts Folkeblad.

Ingen har selvfølgelig måttet fortælle noget som helst om optagelserne tilbage i maj til nogen - før nu. Borgmesteren har ikke tidligere set programmet, men har bestemt planer om at tune over på DR1 i aften klokken 20.

- Jeg skal helt sikkert følge lidt med denne gang og måske også særligt holde øje med det par, som jeg viede, indrømmer Jens Ejner Christensen.

Vejles borgmester vier par i kendt tv-program: - Det var da en lidt speciel oplevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce