Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vejles gamle benzinkonge er flyttet i lejlighed: Min rigdom er mine børn

Olaf Haahr er flyttet ind i Lido-bygningen på Fredericiavej i Mølholm, og han havde sit barndomshjem i den hvide villa, der er nabo til Lido. Foto Michael Svenningsen

Vejles gamle benzinkonge er flyttet i lejlighed: Min rigdom er mine børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Olaf Haahr er flyttet ind i bygmester Bertel Nielsens tidligere lejlighed på 5. sal i Lido-komplekset på Fredericiavej tæt på sin barndomshjem.

Vejle: Fra sit nye hjem på 5. sal i Lido-bygningen på Fredericiavej 88 har Olaf Haahr udsigt til barndomshjemmet, der er nabohuset i nummer 90.Vejles tidligere olie- og benzinkonge er efter en turbulent tid flyttet hjem til Mølholm, hvor han har haft sin barndom, ungdom og begyndelsen af sit voksenliv. Han bor i den lejlighed i det karakteristiske Lido-kompleks, som er bygget af forældrenes nære ven, Vejles store bygmester Bertel Nielsen, hvor bygmesteren i sin tid selv boede. Haahr har mange gode minder om ham. Han befinder sig godt i den lyse lejlighed, som de tre børn har lejet og indrettet. Marie-Louise er 19 år, Anne-Sofie 17 år og Niels-Peter er 16 år. Døtrene går på Herlufsholm Kostskole, mens Niels-Peter er på efterskole ved Ry.- Mine børn har haft deres egen økonomi siden fødslen, og det glæder mig, at de har valgt at fortsætte på kostskolen. Jeg har det godt, mine børn har det godt, og det er det vigtigste for mig, siger Olaf Haahr.

Jeg har haft et eventyrligt liv og mødt så mange interessante mennesker. Min rigdom er mine børn.
Olaf Haahr. 

Et eventyrligt liv

Konkursen taler han ikke om, for der verserer flere sager, som det vil være uklogt at udtale sig om. - Jeg keder mig ikke, der er nok at forholde sig til, siger han.Olaf Haahr sidder ikke tilbage med en bitter smag i munden efter konkursen.- Jeg har haft et eventyrligt liv og mødt så mange interessante mennesker. Min rigdom er mine børn, siger Olaf Haahr.

Lørdag 28. oktober fylder Olaf Haahr 80 år, og det har de tre børn insisteret på, han skal fejre i selskab med gode venner.