Venstre har fået ny formand - et velkendt ansigt

Jakob Bogh Nielsen (tv.) takkede af som formand for Venstre i Vejle Kommune på generalforsamlingen i Gormshallen, hvor han blev afløst af sin næstformand gennem de seneste fem år René Jensen-Iversen. Privatfoto

Venstre har fået ny formand - et velkendt ansigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre i Vejle Kommune skifter formand, idet Jakob Bogh har valgt at koncentrere kræfterne om sin virksomhed. Ny formand er et kendt Venstre-ansigt.

Vejle: Venstre i Vejle Kommune har fået ny formand.

Inden onsdagens generalforsamling i kommuneforeningen havde Jakob Bogh Nielsen meddelt, at han ikke ønskede genvalg som formand efter fem år på posten. Det skyldes dog langt fra, at vejlenseren er kørt sur i det politiske arbejde.

- Selv om man altid skal se fremad, er det lidt vemodigt at skulle stoppe som formand for en så spændende og aktiv forening, som Venstre i Vejle er. Når man ser tilbage på de mange og spændende opgaver, vi sammen har løftet, er det vemodigt at stoppe. Men det er den rigtige beslutning både for mig og min familie. Jeg har købt en virksomhed, som kræver al min opmærksomhed, fortalte Jakob Bogh Nielsen på generalforsamlingen, der blev holdt i Gormshallen i Jelling.

Den nu afgåede formand trådte ind i virksomheden Lerche-Henriksen & Møller A/S som direktør i 2015, og sidste år købte han virksomheden, der ligger på havnen i Vejle.

Det er den rigtige beslutning både for mig og min familie. Jeg har købt en virksomhed, som kræver al min opmærksomhed.
Jakob Bogh Nielsen, afgående formand for Venstre i Vejle Kommune

Et kendt Venstre-ansigt

Jakob Bogh Nielsen, der i stedet blev valgt som formand for kredsbestyrelsen i Vejle Syd, forlader kommunebestyrelsen med god samvittighed, for han overlader formandsposten til en person, som er kendt i Venstre-kredse.

Bestyrelsen havde indstillet kommuneforeningens næstformand de seneste fem år, René Jensen-Iversen fra Børkop, til posten.

Han er ansat som healt & safety manager hos DSB, hvor han har arbejdet i 31 år. Han er i forvejen formand for Venstre i Børkop, kredsbestyrelsesmedlem for Venstre i Vejle Syd og medlem af Venstre Europaudvalg i Trekantområdet.

På generalforsamlingen blev han valgt uden modkandidater, og med sin nye post som formand for Venstre i Vejle Kommune indtræder han nu også i Venstres hovedbestyrelse.

Kamp om bestyrelsespladser

Kampvalg var der til gengæld, da gjaldt pladserne i kommuneforeningens bestyrelse, hvor både Peter Frøkjær, Lasse Sigtenbjerggaard og Torben Strandhave ønskede genvalg, mens byrådsmedlem og folketingskandidat Christoffer Melson forlod bestyrelsen.

Troels Overgaard ønskede at stille op, og det samme gjorde Anni Assenbjerg, og efter afstemningen blev de tre eksisterende medlemmer genvalgt, mens Anni Assenbjerg tog sig af den sidste plads. Det efterlod en suppleantplads til Troels Overgaard.

Flere ting at glæde sig over

I sin femte og sidste årsberetning valgte Jakob Bogh Nielsen blandt andet at fremhæve fire punkter, hvor Venstre i formandens øjne har gjort en forskel for Vejle kommune de senere år.

Han fremhævede de 40 millioner kroner, kommunen har afsat til skoleområdet over de næste fire år. Fjernelsen af dækningsafgift, som letter erhvervsbeskatningen med mere end 80 millioner kroner.

Han nævnte også investeringerne i infrastrukturen, blandt andet den nye omfartsvej op til Uhrhøj, ligesom han glædede sig over, at Vejle er den kommune i Region Syddanmark, der fra 2014 til 2016 havde den største procentvise fremgang i antallet af arbejdspladser.

- Da vi skal have folketingsvalg inden 16. juni, skal vi allerede nu begynde at sætte alle sejl til for at komme bedst over målstregen. Vi har her i Vejle to supergode kandidater. Jeg ser frem til en spændende og intens valgkamp inden for de næste måneder, sagde den afgående formand.

Venstre har fået ny formand - et velkendt ansigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce