Videnskabelig strid om Egtvedpigens historie: Var måske alligevel ikke fra Tyskland

Resultaterne af undersøgelser af Egtvedpigen er blandt de 10 vigtigste i verden i arkæologiske kredse ifølge amerikansk blad. Det er Karin M. Frei til venstre. Arkivfoto

Videnskabelig strid om Egtvedpigens historie: Var måske alligevel ikke fra Tyskland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskere har tidligere sagt, at Egtvedpigen kunne være indvandret fra Tyskland. Nyt studie bestrider det.

Ny dansk forskning viser, at gravfundet Egtvedpigen måske er fra Egtved i Sydjylland.

En påstand, der går stik imod de oplysninger, som et forskerhold fra blandt andet Nationalmuseet og Københavns Universitet for fire år siden kom frem med. Det skriver Politiken.

Dengang konkluderede forskerholdet, at strontiumindholdet i pigens tænder, negle og hår ikke stemte overens med det niveau, der var i den danske natur. Altså måtte hun være kommet andetsteds fra og blot være død i den sydjyske by.

Forskerne fandt det dengang sandsynligt, at Egtvedpigen kom fra den tyske by Schwarzwald, hvor strontiumniveauet passer med niveauerne i pigen.

Det var en spektakulær opdagelse, fordi det viste, at bronzealderen var mere dynamisk, end man først havde troet, og at Sydvesttyskland og Jylland var knyttet sammen med handelsforbindelser og familiære forhold trods stor afstand.

Men sådan behøver det ikke at have været, mener forskerne Rasmus Andreasen og Erik Thomsen fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.

De har studeret 20 prøver af grund- og overfladevand i småsøer og lignende i Midt- og Vestjylland. I 17 af dem stemte niveauerne overens med dem i Schwarzwald.

- Så Egtvedpigen behøvede ikke at gå hele vejen til Sydtyskland for at opnå den strontiumsignatur, hun bar rundt på. Hun kunne blot gå ud i sin "baghave", siger lektor emeritus Erik Thomsen fra Aarhus Universitet til Politiken.

Strontium er et grundstof, der findes i jorden, søer, bække og åer. Da det binder sig til kalk, er det også at finde i vores mad og vand.

Prøverne er taget inden for en radius af ti kilometer fra Egtvedpigens gravhøj.

Grunden til, at det forrige forskerhold ikke fandt frem til de samme oplysninger, er ifølge isotopgeokemiker Rasmus Andreasen, at de ikke tog højde for landbrugets påvirkning.

- De har ikke taget højde for landbrugskalken. De har ikke vidst, hvor stor en betydning det har haft på de kalkfattige jorde i Midt- og Vestjylland. Uden den naturlige kalk bliver påvirkningen fra landbruget meget voldsom.

- I de uberørte prøver er koncentrationen stor nok til at efterlade en signatur i tænder og hår, siger han.

Studiet er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science Advances. De nye data får ikke forskerne bag det tidligere studie af Egtvedpigens oprindelse til at tvivle på deres eget arbejde.

Ifølge Karin Margarita Frei, der var en af forskerne, burde man også have kigget på blandt andet planter i det nye studie. Hun er heller ikke enig i forskerkollegernes tolkning af data.

Egtvedpigen - hvis klædedragt ses på fotoet - er blandt de mest berømte gravfund i Danmark. Det er tidligere berettet, at hun og Skrydsstruppigen formentlig kom fra udlandet, men to forskere har udført et studie, som viser, at der måske er tale om to danske kvinder. (Arkivfoto).
Egtvedpigen - hvis klædedragt ses på fotoet - er blandt de mest berømte gravfund i Danmark. Det er tidligere berettet, at hun og Skrydsstruppigen formentlig kom fra udlandet, men to forskere har udført et studie, som viser, at der måske er tale om to danske kvinder. (Arkivfoto).

Videnskabelig strid om Egtvedpigens historie: Var måske alligevel ikke fra Tyskland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce