Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Video: Se 95-årig sige tak til sine fire heltinder


Video: Se 95-årig sige tak til sine fire heltinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var en glad og bevæget Emil Vedel Walther, som tirsdag eftermiddag endelig kunne sige tak til sine fire redningspiger. Pigerne hjalp den 95-årige, da han for nylig væltede på sin cykel.

Nørremarken: I går fik Emil Vedel Walther endelig mulighed for at takke de fire piger, som for nylig hjalp ham, da han styrtede på sin trehjulede cykel ved Novaskolen på Nørremarken.

Pigerne beroligede ham og fik ringet efter en ambulance, og det ville Emil gerne sige tak for. Vejle Amts Folkeblad kunne føre den 95-årige og pigerne sammen på Moldevej.

Redningspigerne var lige så glade for at se Emil, som han var for at se dem. De har tænkt meget på ham efter uheldet, og selv ønsket at finde ham, for at se, hvordan han havde det.

De fire piger går alle på Novaskolen i 5., 8. og 9. klasse. Hodo Ali er 15 år, Nadia Ahmed 11 år, Sahar Abousette 14 år og Hela Raufi 15. De spillede fodbold, da de så uheldet ske.

Rent instinkt og medmenneskelighed fik pigerne til omgående at komme Emil Vedel Walther til undsætning.

Derfor er historien om 95-årige Emil vigtig
Emils taknemmelighed er rørende, og det giver en mod på at hjælpe andre i fremtiden.
Hela Raufi

Stolte og rørte

Hodo Ali forklarer, at hun var den første som så uheldet ske. Hun løb med det samme hen mod Emil. De andre tre fulgte hurtigt efter. Emil havde slået skulderen voldsomt, og mens nogle af pigerne støttede hans ryg og beroligede ham, fik Hela Raufi ringet 112.

Emil Vedel Walther havde i går i dagens anledning iført sig sit fineste jakkesæt, og efter mødet inviterede ham pigerne med hjem til sin bolig på Moldevej. Mens alle fik en sodavand, fortalte Emil anekdoter fra sin barndom og pigerne fortalte, hvad de drømmer om, når de bliver voksne.

Pigerne var også interessert i at høre, hvad der skete med Emil, efter ambulancen tog ham med, og han fortalte glædeligt om hele forløbet. Han måtte tilbringe to dage på sygehuset og er i dag ved at komme sig over styrtet.

Alle piger er meget rørte over, at Emil har ledt efter dem gennem vafo.dk, da episoden også har gjort stort indtryk på dem.

- Vi er jo allesammen meget stolte over vores indsats, og det er en dejlig følelse at hjælpe andre, fortæller Hela Raufi og de andre piger er enige. 

Jeg glemte helt mine smerter

11-årige Nadia sad med Emil i hånden, lige indtil ambulancen kom. Hun snakkede med ham og aede ham over hånden.

- Hun var så sød, at jeg helt glemte, jeg havde slået mig. Hendes venlighed var så rørende, fortæller Emil.

Da Emil fortalte Nadia, hvor meget hendes handling betød for ham, sagde hun, at man jo skal huske at være mod andre, som man ønsker, de også skal være mod en selv. Og det kunne Emil kun give hende ret i.

 

Skal fortælle på skolen

Pigerne fortalte, at de ser det som naturlig medmenneskelighed at hjælpe andre, som er i nød, og at det også betyder meget for dem, at de var i stand til at hjælpe.

Både pigernes forældre og lærere er stolte af pigernes gode gerning, og alle pigerne skal nu fortælle om episoden i deres klasser. Emil Vedel Walther vil også besøge skolen og fortælle om pigernes venlighed. Den mener ham nemlig skal hyldes.

- I er altid velkomne til at komme på besøg, sagde Emil Vedel Walter, da de tog afsked. Så fik alle pigerne et stort kram og en æske chokolade, som tak.