Video og billeder: Over 2000 vejlensere fejrede sankthans i den nye Skyttehushave

Som noget nyt var sankthansbålet flyttet ud på vandet. Ifølge FestiVejle-formand Bent Holm betød det, at det så lidt mindre ud, end det plejer, men han forsikrer, at bålet havde samme højde som de foregående år. Foto: Flemming Larsen

Video og billeder: Over 2000 vejlensere fejrede sankthans i den nye Skyttehushave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) holdt båltalen - som han måtte forkorte for ikke at forsinke sankthansbålet ude på fjorden.

Vejle: Det var første gang, at den nyrenoverede Skyttehushave lagde græs og scene til sankthansaften, og ifølge arrangørerne fra FestiVejle lagde over 2000 vejlensere vejen forbi arrangementet.

- Vi solgte omkring 2300 billetter ved indgangene. Børn under 12 år havde gratis adgang, så jeg vil skyde på, at vi var 2400-2500 til stede, lød det fra FestiVejle-formand Bent Holm, der var særdeles tilfreds med arrangementets afvikling.

- Parken fungerede fint - der mangler måske blot et par stier - og så er det dejligt, at man kan samle så mange mennesker i fred og fordragelighed. Der var ikke optræk til det mindste, og folk var rigtigt dygtige til at smide deres affald i skraldespandene. Jeg tror, vi fandt syv plastik-krus, som nogen havde glemt, så det er rigtig flot, lød det fra Bent Holm oven på premieren.

Gad vide, hvad det er, vi i dag foretager os, som vore efterkommere om fire-fem hundrede år vil sidde og tænke på på samme måde, som vi i dag tænker på hekseafbrændingerne.
Jens Ejner Christensen (V), borgmester - i båltalen i Skyttehushaven
Sankthans
  • Sankthans har navn efter Johannes Døberen.
  • Hans fødsel fandt ifølge overleveringen sted seks måneder før Jesu fødsel.
  • Sankthans har dog rødder i den hedenske tradition, sommersolhverv, hvor man fejrede årets længste dag.
  • I slutningen af 1800-tallet begyndte traditionen med at brænde hekse-figurer på bålet og i 1900 sang man for første gang både Midsommervisen (som Holger Drachmann skrev i 1885) og brændte en heks af - det skete på jelling Seminarium.
Arrangørerne vurderer, at omkring 2500 vejlensere var til den første sankthansaften i den nye Skyttehushave søndag aften. Foto: Flemming Larsen
Arrangørerne vurderer, at omkring 2500 vejlensere var til den første sankthansaften i den nye Skyttehushave søndag aften. Foto: Flemming Larsen

Måtte skære i tale

Det var også første gang, at borgmester Jens Ejner Christensen (V) skulle holde båltale ved arrangementet. Og byens førstemand havde så meget på hjerte, at han - kort inden han gik på talerstolen - måtte skære kraftigt i sin tale.

- Det er jo en dejlig tale at skulle holde, fordi man ikke er bundet af et enkelt tema eller emne, men kan lade tankerne flyve lidt, lød det forud for talen fra Jens Ejner Christensen, der havde nok talepapir med til en 20 minutter lang tale.

Det kolliderede dog med arrangørernes tidsplan, og derfor måtte borgmesteren lynhurtigt redigere i sin tale.

Det betød, at de omkring 2400 tilhørere ikke hørte hans genfortælling af den sidste hekseafbrænding i Danmark i 1693, hvor bondekonen Anne Palles måtte lade livet, anklaget for at være heks.

23-årige Lejla Sarac og hendes bror Eldar Sarac, 12 år, er faste gæster til sankthans i Skyttehushaven. - Det er en tradition for os. Jeg er flyttet fra Vejle, men er tilbage i dag for at være med, fortalte Lejla Sarac. Foto: Flemming Larsen

Retten til forskellighed

Han brugte dog historien om Anne Palles til at fundere over, hvordan fremtidige generationer vil se tilbage på nutiden.

- Det er næsten ikke til at forstå, at disse afbrændinger har fundet sted her i Danmark for bare fire-fem hundrede år siden. Gad vide, hvad det er, vi i dag foretager os, som vore efterkommere om fire-fem hundrede år vil sidde og tænke på på samme måde, som vi i dag tænker på hekseafbrændingerne, sagde Jens Ejner Christensen, der benyttede sin tale til at slå et slag for rummelighed og accept af de, der ikke er som flertallet.

- Den manglende rummelighed i forhold til det anderledes og forståelsen for, at mennesker er forskellige, kunne dengang for flere hundrede år siden have fatale følger for dem, som var lidt anderledes. I dag er følgerne ikke afbrænding, men vi skal til stadighed passe på og værne om retten til forskellighed, sagde borgmesteren.

- I dag frygter vi ikke hekse, men vi frygter terror, vi frygter klimaforandringer og religiøs fanatisme. Det er der god grund til, men selv med den frygt skal vi altid huske de værdier, som vi har skabt og bygget vores samfund på. Man kan næsten fristes til at sige, at vi trods alt fik skabt et retssamfund på asken af fortidens bål, lød det fra Jens Ejner Christensen.

Fem-årige Ivan Muhammed, syv-årige Vian Muhammed og Falak Omar var til sankthans og nød hyggen og snobrødet. - Det er hyggeligt, og vi lærer noget om dansk kultur og tradition, fortalte Falak Omar, der kom til danmark fra Syrien for otte år siden. Foto: Flemming Larsen

Se bålet blusse på Vejle Fjord

Simone Langkilde og Jonas Vendelbo var til deres første sankthansaften i Vejle søndag. - Vi flyttede fra Aarhus til Vejle i april og har virkelig kun gode ting at sige om byen. Her er kønt og en dejlig nede-på-jorden-stemning. Vi har virkelig kun mødt søde mennesker her, lød det fra tilflytterne, der arbejder i Vejle og Fredericia. Foto: Flemming Larsen

Som noget nyt var bålet i år flyttet ud på vandet. Foto: Flemming Larsen
Som noget nyt var bålet i år flyttet ud på vandet. Foto: Flemming Larsen
Kirsten Mikkelsen og Birgit Flindt er efterhånden erfarne deltagere i sankthans i Skyttehushaven. - Det er vel femte år, vi er her. Her er blevet rigtigt flot, lød det fra de to. Foto: Flemming Larsen

Sankthans i Skyttehushaven 2019. Foto: Flemming Larsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce