Vil bremse byrådets plan: Selskab kræver afgørelse om Posthusgrund omstødt

NPV har ændret sin plan for Posthusgrunden markant. Men det kan ikke ses udefra, da projektet fortsat lægger op til et karrébyggeri. Selskabet har nu anmodet Planklagenævnet om at genoptage klagesagen, fordi man mener, at den oprindelige afgørelse er truffet på et forkert grundlag. Illustration: Årstiderne Arkitekter

Vil bremse byrådets plan: Selskab kræver afgørelse om Posthusgrund omstødt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

NPV forsøger at bremse byrådsflertallets plan om at vedtage en ny lokalplan for Gammelhavn. Selskabet har anmodet Planklagenævnet om at genoptage sagen.

Vejle: Et flertal på 16 af Vejle Byråds 31 medlemmer besluttede for knap en måned siden, at lokalplanprocessen for Posthusgrunden midt i Vejle skal starte forfra.

Dermed sagde flertallet også nej til at anmode Planklagenævnet om at genoptage den klagesag, som har givet byrådet mulighed for at stikke en kæp i det projekthjul, som det sjællandske udviklingsselskab NPV ønsker at rulle i gang på midtbygrunden.

Her har NPV planer om at opføre boliger og butikslejemål i fire karrébygninger, der tilsammen koster op mod to milliarder kroner at opføre.

Vi har ikke modtaget anmodninger fra andre end NPV, og det er endnu ikke besluttet, om nævnet genoptager sagen.
Planklagenævnets sekretariat

Griber kæppen

Men i maj afgjorde Planklagenævnet, at kommuneplantillægget og dermed lokalplanen for projektet på Posthusgrunden var ugyldig.

Både Vejle Kommunes forvaltning og NPV mener imidlertid, at klagenævnet traf sin beslutning på et forkert grundlag, da det underkendte tillæg for længst var overhalet af den nu gældende kommuneplan.

Men hvad byrådsflertallet ikke ønsker at gøre, har udviklingsselskabet nu selv gjort.

Dermed griber NPV selv kæppen og gør et ihærdigt forsøg på at stikke den i hjulet på byrådsflertallets plan om at vedtage en ny lokalplan for den 54.000 kvadratmeter store grund.

Er allerede ophævet

NPV har anmodet Planklagenævnet om at genoptage sagen. Det viser den aktindsigt, Vejle Amts Folkeblad har fået i korrespondancen mellem NPV og Planklagenævnet, der har til huse i Nævnenes Hus i Viborg.

NPV's advokat Søren Stenderup Jensen fra Sirius Advokater i København skriver 31. maj til Planklagenævnet blandt andet, at...

"Planklagenævnet ikke havde et retligt grundlag for at ophæve vedtagelsen af kommuneplantillæg 46, idet tillægget ikke var gældende på tidspunktet for nævnets afgørelse. Man kan ikke ophæve et kommuneplantillæg, der allerede er ophævet!"

Tager hurtigt stilling

Advokaten har flere argumenter for, hvorfor nævnet bør genoptage sagen, men hos Planklagenævnet udtaler man sig ikke om konkrete sager.

Chefen for sekretariatet, der betjener nævnet, Christian Højgaard, har dog tidligere over for Vejle Amts Folkeblad sagt, at nævnet hurtigt vil tage stilling til, om sagen skal genoptages, hvis de modtager en anmodning.

Den anmodning har Planklagenævnet nu modtaget, og gebyret på 1800 kroner, som er en betingelse for at genoptage sagen, har advokatfirmaet også indbetalt, oplyser nævnets sekretariat.

- Vi har ikke modtaget anmodninger fra andre end NPV, og det er endnu ikke besluttet, om nævnet genoptager sagen. Jeg kan ikke sige noget om, hvor lang tid der går, inden nævnet afgør, om sagen skal genoptages, oplyser de i sekretariatet onsdag formiddag.

Uaktuel i tidligere sag

Brevet fra maj har advokaten fulgt op 5. juli med en ny mail til Planklagenævnet, hvor han præsenterer endnu et argument for, hvorfor sagen om det underkendte kommuneplantillæg bør genoptages.

Her henviser Søren Stenderup Jensen til en tidligere afgørelse i Miljøklagenævnet fra november 2016.

Den gang afviste det daværende Natur- og Miljøklagenævn at behandle en klage i en, ifølge advokaten, lignende sag, hvor Vejle Kommune også var involveret. Også her havde byrådet vedtaget en ny kommuneplan, mens klagenævnet behandlede klagesagen mod slagteriet Danepork A/S. I denne sag afviste nævnet at behandle klagen, da den var blevet uaktuel.

Derfor afslutter advokatfirmaet sin aktuelle anmodning med formuleringen:

"På denne baggrund er det min opfattelse, at Planklagenævnet snarest - uden at forholde sig til de øvrige klagepunkter i min anmodning om genoptagelse af 31. maj 2019 - bør genoptage den del af sagen, der vedrører ophævelse af kommuneplan 46 og lokalplan 1225, og omgøre sin afgørelse af 15. maj 2019 og opretholde lokalplan 1225 som gyldig."

Vil bremse byrådets plan: Selskab kræver afgørelse om Posthusgrund omstødt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce