Vil du styre trafikken i Vejle - så skal du på banen nu

Mobilitetsplanen rummer blandt andet denne computertegning af en bro over Grejsdalen i forbindelse med det ringvejsprojekt, der er en væsentlig del af vejeksperternes bud på løsning af Vejles trafikproblemer. Illustration fra planen

Vil du styre trafikken i Vejle - så skal du på banen nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiere og embedsfolk vil gerne have inspiration til den store fremtidsplan -

Vejle: Politikerne i Vejle er klar til at investere mere end en milliard kroner i at få løst Vejles trafikknuder - men hvad er de bedste løsninger.

Byrådet har fået udarbejdet en såkaldt mobilitetsplan, der giver et bud på, hvordan vi får bedre fremkommelighed på Vejles gader og veje. Her står en ringvej nordvest om Vejle på programmet sammen med udvidelser af blandt andet den såkaldte havnerute fra Horsensvej til Fredericiavej.

Men hvad mener borgerne? Det har kommunen spurgt om på en række mindre dialogmøder med blandt andet lokalråd, interesseorganisationer og foreninger. Og på mandag får alle mulighed for at give deres mening til kende.

Ikke kun biler
Mobilitetsplan 2018 til 2030 er den officielle titel på kommunens trafikplan, der blev offentliggjort i januar.

Arbejdet med planen blev sat i gang i forbindelse med budgettet for 2017. Politikerne afsatte to millioner kroner til formålet - og de er brugt. Den 31 sider lange analyse er suppleret af et 115 sider langt baggrunds notat. Her kan man blandt andet læse mere detaljeret om planens enkelte elementer og fordybe sig i andet baggrundsmateriale. I planens forord gøres det klart, at den ikke kun handler om biler. Der skal være plads til de nye borgeres biler, men det skal samtidigt gøres attraktivt at vælge at gå eller cykle som alternativ til bilen.Bus-trafik er også indtænkt i planen - blandt andet i forhold til nye bydele og pendler-pladser.Mobilitetsplanen kan ses på følgende adresse: www.vejle.dk/borger/mit-liv/trafik-og-parkering/mobilitetsplan-2018-2030/

Vil gerne på forkant

Kommunen inviterer til debatmøde i Bygningen. Her vil der være oplæg fra blandt andet formanden for teknisk udvalg, Christoffer Melson (V) og projektleder Paw Bro Larsen. Derefter kan deltagerne diskutere for eksempel vejprojekter, cyklisme, kollektiv trafik og andre emner, der er omtalt i mobilitetsrapporten.

- Det kan være du som fodgænger, cyklist eller bilist har nogle værdifulde input, vi kan bruge i arbejdet med at skabe et Vejle, der er på forkant med udviklingen, lyder det på forhånd fra udvalgsformand Christoffer Melson.

Opsang til byrådet

Planen har allerede givet debat. Så sent som på det seneste byrådsmøde fik politikerne en forsmag på diskussionen, da Gerhard Drøshe benyttede spørgetiden til at give sin uforbeholdne mening om et andet trafiktiltag - den planlagte lukning af Sønderbrogade:

- Det vil være totalt tåbeligt. Jeg bor, så jeg kan se, det kaos, der allerede er. Jeg håber I lytter til de byrådskolleger, der er imod lukningen, lød det fra Gerhard Drøhse med henvisning til Martin Sikær (S) og Dan Arnløv (K).

Facebookdebat i gang

Lukningen af Sønderbrogade er ikke en direkte del af mobilitetsplanen. Heller ikke den nye vej bag om posthusgrunden, der skal erstatte vejforbindelsen, når og hvis Sønderbrogade bliver til gågade, er i princippet til debat. Projektet er en del af den lokalplan, som et flertal i byrådet sagde ja til for halvandet år siden.

Men Gerhard Drøhses indlæg i byrådssalen viser, at også den del af fremtidens trafikafvikling nok skal få et par ord med på vejen. Og på den facebookside, kommunen har oprettet til lejligheden - trafik i fremtidens Vejle - er der allerede kommet en række indlæg. Et af de markante - Enhedslistens tunnelplan - omtalte avisen forleden.

Skån naturen

På Facebooksiden kan man læse indlæg, der opfordrer til at finde andre linjeføringer til den planlagte ringvej fra Vardevej over bakkerne til Jellingvej - og på længere sigt videre over Grejsdalen til motorvejskrydset ved Hornstrup.

Som avisen har fortalt, er der lokal betænkelighed ved et projekt, der fra planlæggernes side er tænkt som en mulighed for at få ledt en del af trafikken udenom Vejles centrum.

Borgerne peger på hensynet til naturen og de alternative muligheder i at satse mere på kollektiv trafik og cyklisme - argumenter, der med garanti vil blive gentaget mandag. Senere vil det så vise sig, om politikerne lytter og overlader lidt af trafikstyringen til borgerne.

Vil du styre trafikken i Vejle - så skal du på banen nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce