"Wonderful Vejle" får storby-trend: City-sightseeing-busser til sommerens turister

Sidste år fik Aarhus' turister mulighed for at at hoppe på de karakteristiske "hop on hop off"-dobbeltdækkere med åbent tag. Nu vil Vejle med på bussen, selvom byen i modsætning til Aarhus ingen krydstogtgæster har. Til gengæld satser borgmester Jens Ejner Christensen (V) og forligspartierne på, at Legoland, Givskud Zoo og Kongernes Jelling er lokale trumfkort. Arkivfoto: Kim Haugaard

"Wonderful Vejle" får storby-trend: City-sightseeing-busser til sommerens turister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et byrådsflertal har afsat penge til en shuttlebus-ordning, der fra næste sommer skal fragte turister rundt mellem de lokale attraktioner som i de internationale storbyer.

Vejle: De kører i New York. London og København er med på vognen, og nu insisterer Vejle også på at blive lidt mere storbyagtig.

Det handler om de velkendte røde, åbne city-sightseeing-busser, der fragter turister rundt fra attraktion til attraktion i de internationale storbyer.

Aarhus kom med på den røde bølge sidste år, og står det til byrådet, vil vejlenserne næste sommer se turister blive kørt rundt i byen og området i shuttlebusser.

I torsdagens budgetforlig har et byrådsflertal afsat en million kroner i 2019 til udvikling af turismeinitiativer.

Forligspartierne ønsker blandt andet at gennemføre et forsøg med at transportere turister rundt i sommermånederne i shuttlebusser eller lignende. "Det skal ske i samarbejde med overnatningssteder og de lokale attraktioner," som der står i forligsteksten, og borgmester Jens Ejner Christensen (V) glæder sig til at se busserne i bybilledet.

Jeg synes, det er en sjov idé, hvis vi får sådan en Wonderful Copenhagen-bus uden tag kørende rundt mellem vores attraktioner.
Jens Ejner Christensen (V), borgmester

En bus uden tag

- Jeg synes, det er en sjov idé, hvis vi får sådan en Wonderful Copenhagen-bus uden tag kørende rundt mellem vores attraktioner. Det var nu afdøde byrådsmedlem Jens Erik Jørgensen, der var meget innovativ og havde en idé om at indføre en shuttlebus-ordning, der skulle fragte turister rundt. Da vi havde snakken om turisme under budgetforhandlingerne torsdag, kom idéen op igen, fortæller Jens Ejner Christensen.

Shuttlebussen skal ikke blot køre rundt mellem de vejlensiske hoteller, campingpladser og lokale attraktioner som Fjordenhus, Bølgen og midtbyens museer. Den skal også ud omkring attraktioner som Kongernes Jelling, Givskud Zoo og Billund med både Legoland og lufthavn.

- Der kører allerede et forsøg i Billund, og måske skal vi samarbejde med dem om en fælles løsning. Det handler om at få vores turistdestinationer til at hænge bedre sammen. På vores campingpladser kommer der cykelturister, og i Billund Lufthavn lander mange turister, der ikke har en bil med. De kunne sikkert have glæde af at hoppe på en bus og komme rundt i området, siger borgmesteren.

Hoteller skal til lommen

Byrådet vil sætte Vejle Kommunes erhvervs- og turismechef Morten Damgaard til at være tovholder på "Projekt Shuttlebus".

Borgmesteren forventer, at løsningen er på plads, så de første turister kan hoppe ombord på bussen til den forestående sommersæson, og Jens Ejner Christensen satser på privat medfinansiering af ordningen.

- Det er klart, at vi nu skal tage kontakt til de enkelte attraktioner og vores overnatningssteder for at høre, om de vil være med til at gøre det til en god idé og måske være med til at finansiere noget af det. For det kunne blive en rigtig fin tur rundt i vores område, siger borgmesteren.

Hvordan turistbusløsningen skal strikkes sammen - om der skal engelsktalende guides med eller der skal findes digitale info-løsninger. Det er alt sammen noget, Morten Damgaard får vinteren til at kortlægge.

"Wonderful Vejle" får storby-trend: City-sightseeing-busser til sommerens turister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce