To unge fyre dømt for at sparke, slå og spytte på pige

To 18-årige mænd blev torsdag dømt for vold, som de sammen begik mod en jævnaldrende kvinde. Arkivfoto

To unge fyre dømt for at sparke, slå og spytte på pige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To gerningsmænd skal begge afsone fængselsstraffe. Den ene kun for vold, den anden også for hærværk samt besiddelse og videresalg af stoffer.

Vejle: To 18-årige vejlensere er ved Retten i Kolding blevet idømt fængselsstraffe for vold, som de begik sammen på Vesterbrogade den 27. november sidste år.

Her stod en gruppe jævnaldrende unge på gaden, da de to 18-årige kørte forbi i en bil. De to mænd sprang pludselig ud af bilen og begyndte at gå til angreb på flokken af unge. Værst gik det ud over en kvinde, som blev slået flere gange, sparket på overkroppen, mens hun lå ned, bidt i armen og spyttet i hovedet.

Senioranklager Gitte Dyhr Thomasen, der mødte i retten, fortæller, at volden var mere eller mindre tilfældig, men at de to tiltalte perifert kendte de unge i gruppen, de gik til angreb på.

Ville sælge kokain og hash

Den ene af de to 18-årige blev foruden overfaldet også dømt for en række andre forhold.

Den 20. oktober sidste år blev han anholdt af politiet med 3,53 gram kokain og 1500 kroner i kontanter. På hans telefon fandt politiet et regnskab, der tydede på, at den 18-årige havde solgt for omkring 11.000 kroner kokain inden anholdelsen. Det blev han også dømt for.

Desuden blev han dømt for vold og hærværk begået 3. december sidste år, samt besiddelse af en lille mængde hash samme aften og besiddelse af 76 gram hash med henblik på videresalg den 22. januar i år.

To forhold vedrørende tyveri blev han frifundet for.

Den 18-årige var ikke tidligere straffet, og dommen kom til at lyde på fem månedes ubetinget fængsel. Han ankede til frifindelse.

Den anden tiltalte, som han havde begået voldsforholdet sammen med, havde en reststraf for en gammel voldssag, og det betød, at han fik en samlet straf på otte måneders ubetinget fængsel.

Han udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

To unge fyre dømt for at sparke, slå og spytte på pige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce