Annonce
Læserbrev

Snæversyn hindrer Vejles politikere i at se muligheder

Læserbrev: Snæversyn hos politikere er jo nok ikke et nyt fænomen, men når det, som i sagen med kørestols-VM i basket, betyder, at politikerne sætter lighedstegn ved et sportsarrangement og antal besøgende til selve arrangementet, så får det mig til at se disse politikerne som direkte inkompetente til at beslutte. Og hvorfor så det? Allerede i 2015 havde man i Vejle Kommune fokus på ensomhed og fik allerede dengang fokus på ensomhed, både ved at sætte emnet på den politiske dagsorden og ligeledes få opstillet konkrete mål for at mindske ensomhed. Dengang handlede målsætningerne primært om ældres ensomhed, men perspektiverne og definitionen af ensomhed har nok taget en drejning, så vi i samfundet generelt har fået mere fokus på ensomhed som en generel problemstilling, der kan ramme alle grupper - og dermed også et større antal unge mennesker, som har svært ved at se sig selv i et fællesskab og har svært ved at involveres. Hvorfor er det så svært at tænke, at et arrangement som VM i kørestolsbasket - eller for den sags skyld et hvilket som helst andet arrangement - ikke kan være stærkt medvirkende til at realisere målsætningerne? Et arrangement kunne med fordel være stærkt medvirkende til at aktivere et fællesskab og en række aktiviteter, som kunne medvirke til, at deltagelse i forberedelse og afvikling kunne skabe det grundlag og fundament, som kunne betyde noget for personer, som har svært ved at involvere sig sammen med andre. Involveringen skulle naturligvis foretages med flere af de organisationer, som arbejder med mennesker i denne målgruppe. At man som politiker i Vejle udelukkende har fokus på selve arrangementet og ikke mængden af aktiviteter i tilknytning til arrangementet, er yderst besynderligt. Tænk, hvis de penge, man skulle investere i et sådant arrangement, betød, at man faktisk kunne involvere og engagere en del af den målgruppe, som er i fokus i forhold til ensomhed? Hvor meget må det koste - eller hvor meget er det værd? Som politiker er man tydeligvis ikke i stand til at kapitalisere et sådan arrangement til andet end, hvad koster arrangementet, og hvor mange vil overvære kampene. Hvorfor ikke tænke på, hvordan et sådant arrangement kan være medvirkende til, at der skabes et fællesskab omkring realiseringen af arrangementet, og man dermed undgår, at ensomhed bliver dagligdagen? Her er endnu et middel til at skabe et fællesskab, som helt sikkert godt må få en række mere økonomisk bistand, uden at man direkte kan se en sammenhæng til det enkelte arrangements afvikling og besøgene. Hvor kunne det være dejligt, hvis politikerne ville tænke mere innovativt og tværgående!
Læserbrev

Stop udvidelsestanker i Morsbølsøparken

Læserbrev: Sydøstlige målepunkt viste 80% overskridelser af kræftfremkaldende stof i 2006. Rapport fra Region Syd omtaler i 2018, at forureningen fra den gamle losseplads endnu ikke har nået Åen. Det er aldrig gentestet, og ingen ved, hvor meget grænseværdierne er overskredet i dag. En professorafhandling fortæller, at den gamle losseplads vil afgive stoffer til forureningsfanen i 5.000 år. Ud fra et forsigtighedsprincip kan det ikke retfærdiggøres at sælge flere byggegrunde, før der ligger friske data. Som jeg ser det, bør der etableres yderligere et målepunkt i skæringspunktet af de fire eksisterende, da det er midt i forureningsfanen. Kommunen har allerede opkøbt et par ejendomme, hvor en nærmest sætter rekord med cirka seks millioner kroner i indkøbspris og fremtidige indkøbspriser vil blive påvirket af dette. At investere på denne måde i et område, som ingen kan udelukke bliver sundhedsskadeligt at bo på, kalder jeg risikovillig investering for skattepenge. Samtidigt opfordre jeg diverse medier til ikke at skrive om test, efter de har været gennem regionens beregningsmodeller og dæmpningsfaktor, men direkte data holdt op imod grænseværdier. Grindsted-borgere bliver ført bag lyset ellers. For mange artikler viderebringer resultater divideret med 100 (dæmpningsfaktor 100). Hvis bilister kunne bruge samme dæmpningsfaktor, skulle de køre mere end 4.999 km/timen gennem Grindsted for at køre over de tilladte 50 km/timen. Jeg bor selv i forureningsfanen, 1.000 meter fra giftdepot Grindsted nord, som indeholder 10.890 kubikmeter farligt kemiaffald, der er kun 2.2 meter til ikke-testet grundvandsspejl målt fra ulovlig haveboring. Vi har spurgt kommunen og regionen, om jeg kunne få vores hus testet for afgasning, altså indeklima. Svaret var nej. Derefter kontaktede jeg firmaet, som allerede testede i Grindsted, og vi kom langt i snakken. Men da det gik op for firmaet, at jeg boede i Grindsted, kunne de ikke hjælpe mig. Svaret var, at de allerede arbejdede for Region Syd, og de måtte ikke arbejde for andenpart. Giv borgerne reelle data holdt op mod grænseværdier og få målt poreluft i vores huse.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Læserbrev

Midtjysk Motorvej er et forfejlet, aggressivt angreb på en bæredygtig fremtid

Læserbrev: Efter at have overværet to offentlige høringer i Billund og Vingsted er det gået endnu mere op for mig, at Midtjysk Motorvej er en totalt kuldsejlet plan, der ikke kan opfylde sit oprindeligt tænkte formål: at aflaste E45. VVM-redegørelsen undlader helt at undersøge og redegøre for det mest indlysende og mest oplagte alternativ (det skal VVM-redegørelser faktisk): nemlig at aflaste E45 på E45. Det er en meget alvorlig fejl, hvis samfundet skal bruge vores skattekroner mest hensigtsmæssigt. Motorvejen kan heller ikke præstere en kneben positiv økonomi, selv om der anvendes kneb og snydetal for at sminke resultatet, og fordi de negative økonomiske konsekvenser langs hele linjen for de berørte beboere, naturområder, rekreative værdier og turisme ikke indregnes i VVM-redegørelsens økonomi. Penge ud af vinduet. Det er simpelt hen en halt hest, man forsøger at prakke samfundet på! Midtjysk Motorvej ikke kan ikke få sin egen beregnede økonomi til næsten at gå i plus uden at vildlede, endsige bedrage befolkning (og politikere?). I rapportens ekstremt korte, men uhyre vigtige økonomibeskrivelse på VVM-rapportens sidste få sider fremgår det, at "det indvirker positivt på motorvejens økonomi", at flere trafikanter skal udlede endnu mere CO2, selv om landet som sådan vel ikke tjener en krone på, at de gør det. Decideret snyd må det kaldes, at man putter ikkeeksisterende luftpenge ind i på plussiden i regnskabet, idet man tillægger det en milliardværdi, at flere hurtigere trafikanter sparer nogle få minutter på pendling og privatkørsel. Disse penge eksister kun i VVM-regnskabet, ikke i hverken statskasse eller i skatteborgerlommer. Regnskabet udelader bekvemt helt at opgøre og indregne negative økonomiske effekter i form af milliontab for lodsejere på nærliggende ejendomme i og især uden for den ca. 80 km lange støjcigar fra Haderslev til Give og udelader negative effekter i form af samme lodsejeres årelange usikkerhed, bekymringer, stavnsbindinger, støjgener og landskabsforringelser. Man indregner heller ikke den negative effekt for naboer og vilde dyr, at man får opført et 80, senere 180 kilometer langt hegn a la det 70 kilometer lange vildsvinehegn, "Svinevirke" langs den dansk-tyske grænse. Motorvejen adskiller med sin nye spærring værdifulde sammenhængende Natura 2000 naturområder. Motorvejslinjeføringerne støjbelaster Vejle og Billunds eneste udlagte stilleområde. Det værdisættes ikke. Og det meget store folketingsflertals plan om at nedbringe Danmarks CO2-udledning med 70 procent inden 2030 er fuldstændig negligeret og modarbejdes direkte med planerne for en ny Midtjysk Motorvej. Det er ikke småpenge, samfundet kan spare ved at skrotte alle parallelle linjeføringer vest for E45 og løse trængselsproblemerne på E45 på E45. Linjen fra Haderslev til Give koster i anlæg mellem 6.7 og 7,8 milliarder. Det er en del mere end spidsen af en jetjager. Det kan Danmark købe mellem 7 og 10 nye F35 jagerfly for. For 7,5 milliarder kroner, 7.500.000.000 skattebetalte danske kr., kan vi ansætte en uddannet børnehavepædagog med en årsløn på 336.000 kr. i 22.321 år. Det er fornuftigt at sikre fremkommelighed for erhvervslivet og transportmuligheder for alle i Danmark. Det gøres ikke bedst og billigst ved at bygge nye unødvendige motorvejslinjeføringer. Det gøres bedst og billigst og med færrest gener for befolkning på land og i by ved at løse trængselsproblemerne på E45 på E45, hvor daglig trængsel optræder hyppigst, f.eks. omkring Vejlefjordbroen og ved på belastede større veje at udbygge til 1+2 kørebaner som på motortrafikvejen mellem Bredsten og Vandel. Vejdirektoratet er i øvrigt i gang med at forberede udvidelser på E45, og det kommer vi skatteborgere nok under alle omstændigheder til at betale for. Men kun det, tak. To tal til sidst til at tænke over: Dagligt antal køretøjer på Vejlefjordbroen ifølge vejdirektoratets tal: 87.000 køretøjer Aflastning af daglig trafik på Vejlefjordbroen ifølge VVM-redegørelsens prognose: Mellem 3.100 og 5.000 køretøjer. Ingenting. En ny midtjysk Hærvejsmotorvej løser ikke problemer. Den skaber problemer. Skrot den. Glem den.
Læserbrev

Nye skattecentre: Tilliden skal tilbage til Skat

Læserbrev: To ud af otte nye skattecentre og 250 ud af 1000 nye arbejdspladser. Regeringen har sat gang i arbejdet med at indfri dét, Socialdemokratiet gik til valg på, nemlig at styrke skattekontrollen. De to første skattecentre er placeret i henholdsvis Fredericia og Frederikssund. To byer, hvor skattemyndighederne ikke er fysisk til stede i dag. Og det er de første to i en række af i alt otte nye centre fordelt over hele Danmark. For Socialdemokratiet og regeringen er det vigtigt, at de nye skattecentre placeres der, hvor de gør størst gavn. Tæt på borgerne og de lokale virksomheder. De otte nye skattecentre og de 1000 nye arbejdspladser er en del af regeringens kamp mod hvidvask, skattesnyd, skattely og momsinddragelse. Og regeringens kamp for større tillid til skattemyndighederne. Samtidig skaber vi statslige arbejdspladser i hele Danmark, som er med til at vende udviklingen, hvor Danmark knækker over geografisk. For hvis ikke vi gør noget for at styrke Skat, så risikerer vi, at hele grundlaget for vores samfundsmodel skrider. Tillid er nøgleordet for sammenhængskraften og for et stærkt velfærdssamfund. Vi skal have tillid til, at naboen og den lokale virksomhed betaler den skat, de skal. Hverken mere eller mindre. Det er den samfundskontrakt, som hele vores samfundsmodel bygger på, og som vi for længst har indgået med hinanden. Vi skal have et skattevæsen, der gør det nemt for dem, som gerne vil, men som måske synes, det er svært, samtidig med at det skal blive sværere for dem, som snyder og svindler. Jeg er glad for, at vi endelig har fået en regering, som prioriterer skat, og som kan se værdien i at genoprette tilliden til de samfundsbærende institutioner, som skattevæsnet er den del af. Til glæde for de fleste og til besvær for de få. Tilliden skal tilbage til skat. Og for at det kan lykkes, mener vi i Socialdemokratiet, at det er vigtigt, at skattemyndighederne er til stede i hele landet.

Seneste leder

Annonce
Annonce
Læserbrev

Folketingsmedlem om håndtryks-beslutning i Hedensted: Det er simpelthen et knæfald for islam

Læserbrev: I Danmark giver vi hånd til hinanden. Det er en god og høflig tradition. Derfor er det også meget naturligt, at man følger denne skik, hvis man vil være dansker. Men det mener den socialdemokratiske borgmester i Hedensted, Kasper Glyngø, bare ikke. Han har nemlig besluttet, at det er helt okay, at kvinder ikke vil give hånd til mænd, og ligeledes at mænd nægter at give hånd til kvinder. Den tidligere regering besluttede i 2018 at slå et slag for ligestillingen. I den såkaldte håndtrykslov blev det påkrævet, at kvinder og mænd er lige meget værd, og derfor skal man give hånd til hinanden uanset køn eller religion, når statsborgerskaber bliver uddelt. En sådan statsborgerskabsceremoni skal foregå i Hedensted Kommune lørdag 7. marts. Det er en festdag, der fejrer det danske demokrati og de danske værdier. Desværre har borgmesteren valgt at omgå lovens intention. Han har valgt, at kvinder og mænd selv må bestemme, hvilket køn de giver hånd. Han siger til Horsens Folkeblad/VAF, at "forskellige trosretninger er på spil, så for at dække det af, har vi valgt, at håndtrykket kan foretages af en mand eller kvinde". Det er simpelthen et knæfald for islam. Det er et knæfald for den manglende ligestilling, der er i islam. At få et dansk statsborgerskab er noget af det allerfineste, man kan opnå. Det kan ikke blive større, og det er et privilegium at få tildelt. Når man får et statsborgerskab, så skrives der samtidig under på, at grundloven skal overholdes. Et dansk statsborgerskab betyder, at man tager de danske love og værdier til sig, herunder ligestilling mellem kønnene. Derfor er det kun et naturligt krav, at kvinder og mænd, piger og drenge giver hinanden hånden. Det er da det mindste, vi kan forlange.
Læserbrev

Lærer til S-byrødder med borgmesterambitioner: Hvad skal vi med folkeskolen, Alex og Martin?
Læserbrev

Replik efter lørdagsklumme: Tommy Poulsen glemmer at kigge på sin egen næsetip

Læserbrev: I henhold til Tommy Poulsens artikel om seriefodbolden ("Hvad er der sket med seriefodbolden?" 22. februar, red.) giver jeg ham ret i de fleste ting, han opsummerer, men han glemmer at kigge på sin egen næsetip! For mit og rigtig mange andres vedkommende var det en glæde at læse resuméerne i Horsens Folkeblad om mandagen og tirsdagen, og det gav os lyst til at køre langt for at se en seriekamp i den kommende weekend. De var fyldestgørende og spændende at læse. Man følte, at man kendte alle seriespillerne lige så godt som HfS' og Vejles divisionspillere. Jeg er godt klar over, at det er særdeles ressourcekrævende at skulle følge op på så mange kampe, og jeg husker også, når der blev ringet i klubhuset i Voerladegaard søndag eftermiddag, hvor vi var i gang med den anden eller tredje pilsner efter kampen. Vi spillede som regel vores hjemmekampe kl. 14. Som Tommy Poulsen skriver, er der i dag ikke den samme opbakning omkring seriefodbolden, som der var engang, og det er sørgeligt, men ikke let at gøre ret meget ved. Mulighederne er for mange for de unge mennesker.
Annonce
Læserbrev

Økonomien skal ikke bestemme tidspunkt for skolestart

Læserbrev: I dag kan forældrene ikke bestemme, om deres barn kan vente et år med at starte i skole. Serveretten har kommunen til at beslutte, om Peter eller Camilla skal starte i skole. For forskellig økonomi og prioritering i kommunerne gør, at der er store forskelle på, hvor mange børn der får lov til at udsætte skolestarten. Alene her i området er der stor forskel. I perioden skoleårene 13/14-17/18 er det gennemsnitligt 3,7 pct. af børnene i Fredericia Kommune, der får lov at få udsat skolestart, mens det i samme periode i Kolding Kommune gælder 9,7 pct. Det lader altså til at være økonomien og postnummeret, der afgør, hvornår et barn begynder i skole. Faktum er, at det på bundlinjen er dyrere at holde et barn i børnehaven end at sende det i skole. Derfor er det ikke nogen stor overraskelse, at antallet af børn, der fik et modningsår, blev halveret, da beslutningen i 2009 blev flyttet fra forældrene og pædagogerne til kommunens skriveborde. Selvom det kortsigtet koster penge, kan det på lang sigt vise sig at være godt, at barnet fik et ekstra år på legepladsen. Vi skal lade børn være børn og lade dem lege i stedet for at skubbe dem igennem uddannelsessystemet. Vi skal give vores børn den bedste start på livet, og det kræver nogle gange, at man giver dem et år til at blive helt klar. Og igen lade det være op til forældre og pædagoger at bestemme barnets skolestart. I SF mener vi, at det igen er dem, der kender barnet bedst, der skal bestemme, om barnet er klar til skoletavlen, eller om barnet har brug for et ekstra år på gyngen.
Læserbrev

Løsninger som disse skal man understøtte - ikke afvikle

Læserbrev: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har nu sat et midlertidigt stop for fusioner mellem uddannelsesinstitutioner. Dermed trækker hun tæppet væk under alle de uddannelsesinstitutioner, som har brugt rigtig mange ressourcer for at fusionere. Det gælder eksempelvis de to gymnasier Erhvervsgymnasiet Grindsted og Grindsted Gymnasium & HF, der i over et år har arbejdet på en fusion. Det arbejde skabes der nu massiv usikkerhed omkring. Når ministeren stopper for fusioner, skaber hun en fortælling om, at fusioner, som den i Grindsted, laves for at centralisere og flytte ledelsen så langt væk fra eleverne og deres dagligdag som muligt. Men det kunne ikke være længere væk fra sandheden, hvis du spørger mig. Der har i mange år været et faldende antal unge, som betyder, at der ikke længere er grundlag for at have flere forskellige uddannelsesinstitutioner som eksempelvis en handelsskole og et gymnasium i samme by. I stedet for at begge uddannelsesinstitutioner risikerer at lukke, har man i disse byer fundet en løsning ved at fusionere. Løsninger som disse mener jeg, at man skal understøtte - ikke afvikle. På den måde kan man opretholde et attraktivt uddannelsesmiljø i byer i landområderne ved, at institutioner fusionerer. Børne- og undervisningsministeren mener, at uddannelser skal være let tilgængelige for alle. Men jeg frygter, at S-regeringens indgreb reelt vil have den modsatte effekt. Man fusionerer ikke for at afvikle uddannelsesmuligheder. Man fusionerer for at bibeholde dem.

Seneste plus

Annonce
Annonce
Læserbrev

Sagen handler om anstændighed, ordentlighed og politisk ansvarlighed, ikke om de demokratiske spilleregler, Hans Kristian Skibby

Læserbrev: Viceborgmester Hans Kristian Skibby, jeg har såmænd ikke set mig mavesur på din partikammerat, dig eller andre fra DF (læserbrev 19. februar, red.). Det, jeg reagerer på, og som jeg også skrev (i læserbrev 17. februar. red), er det faktum, at man undsiger sig en aftale, man selv indgik seks dage tidligere. Hertil vurderer jeg i indlægget, at "hvis du er så ubeslutsom, bør du ikke sidde og forvalte mine skattekroner". Det er vel at betegne, hvis vi skal være vidtløftige, som en skarp formuleret politisk betragtning om, at man bør stå ved sine holdninger, både i og udenfor mødelokalet. Det er netop en betragtning af, at hvis en demokratisk debat skal kunne lykkes, må man også stå ved de beslutninger, man vedtager. Det er for mig uforståeligt, at man i avisen vælger at undsige en aftale, man selv var med til at indgå. At det så er gruppeformanden, der må stå på mål for beslutningen, er jo, som det er. Ergo er det også den vej, pilen peger, når man svarer retur. Jeg mener nu ikke, det var et perfidt angreb, men jeg er nok heller ikke så krænkelsesmodtagelig som mange andre. Derfor tager jeg såmænd heller ikke dit læserbrev som et perfidt angreb på mig, selvom du går efter manden fremfor bolden. Viceborgmesteren mener også, at jeg "kloger" mig på kommunens debat omkring håndtryksordningen. Det synes jeg nu ikke jeg gør. Jeg forholder mig til den og har en holdning omkring den. Jeg mener stadig, at alt denne polemik er opstået på baggrund af symbolpolitikken i denne håndtryksfarce. Og det ændrer ikke på det faktum, at jeg ikke har fået svar på mit oprindelige spørgsmål i mit læserbrev: "Hvordan kan man gå i medierne med sådan et læserbrev, når man seks dage tidligere har stemt for nøjagtig det modsatte?" Jeg har absolut respekt for demokratiet, om det er på lokalt, regionalt eller nationalt plan. Jeg behøver ikke altid at være enig, men må acceptere, når flertallet vil noget andet end jeg. Det skriver jeg faktisk også i mit læserbrev, men det har viceborgmesteren åbenbart valgt at ignorere. "Jeg synes, at håndtryksreglen er smålig og symbolpolitik. Men den er bestemt af flertallet, hvilket jeg fuldt ud respekterer." Om det er den ene eller anden der sidder i byrådet, er en folkelig beslutning. Dette anfægter jeg ikke på noget tidspunk, omend det insinueres kraftigt af viceborgmesteren. Sagen handler om anstændighed, ordentlighed og politisk ansvarlighed, ikke om de demokratiske spilleregler.
Læserbrev

Debat: Lad os undersøge interessen for en fire-dages arbejdsuge

Lokaldebat: En kommunes administration er ikke bedre end dens medarbejdere. Derfor er det altid en udfordring at skabe så godt et arbejdsmiljø som muligt. Det kræver mod til blandt andet at eksperimentere med de administrative medarbejderes arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. Det mod har de i Odsherred Kommune, hvor der kører et treårigt forsøg med en fire-dages arbejdsuge fra mandag til torsdag med en ugentlig arbejdstid på 35 timer og to kompetencetimer, der blandt andet kan spares op til kursusdage. Forsøget omfatter HK, DJØF og Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer, og de foreløbige resultater tegner lovende. I forhold til borgerne betyder de fire længere arbejdsdage, at borgerne kan komme i kontakt med administrationen efter almindelig kontortid helt frem til klokken 19 mandag til torsdag og uden konstateret fald i produktiviteten. Endvidere svarer 80 procent af medarbejderne, at de er tilfredse med ordningen, og 69 procent har fået en bedre arbejdslivs- og privatlivsbalance. I Odsherred Kommunes ældrepleje, daginstitutioner og på skolerne er arbejdsugen af gode grunde den kendte. Derfor et konservativt forslag i Middelfart Byråd om at undersøge interessen blandt rådhusets administrative medarbejdere for at opstarte et lignende forsøg i Middelfart Kommune. Det kunne nemt vise sig at være til gensidig glæde for ikke bare administrationen, men også for borgere med ærinder på rådhuset.
Annonce
Læserbrev

Minimumsnormeringer: Hvis man vil have ry for at være børnenes statsminister, skal det vel gælde alle børn

Læserbrev: Regeringen og dens støttepartier har lavet en aftale om fordelingen af 500 mio. kr. til daginstitutionerne, der skal sikre mere personale i daginstitutionerne. Aftalen om udmøntning af midler til bedre normeringer i dagtilbud udelukker dog "private daginstitutioner" fra at få del i midlerne. Problemet er, at man har overset, at de såkaldte "privatinstitutioner" oftest er selvejende og eventuelle overskud dermed går til formålet - altså institutionen. 90 pct. af de "private" dagtilbud i Danmark er etableret som selvejende nonprofit-organisationer. Disse er ofte drevet af forældre eller pædagogiske ildsjæle, der ønsker at bevare små dagtilbud i nærmiljøet i mindre landsbyer, hvor kommunen har opgivet at drive daginstitution. "Privat" er blevet et skældsord, men det er absurd, at de små daginstitutioner, som blandt andet er koblet til rigtig mange friskoler, ikke kan få del i midlerne, alene fordi de på grund af betegnelsen i dagtilbudsloven "privatinstitutioner" bliver udelukket. Samtidig er disse daginstitutioner jo i konkurrence med de kommunale institutioner, så når normeringerne stiger generelt, må friskolernes daginstitutioner følge med. Der kan endog vise sig at følge et lovkrav med om, at friskolernes daginstitutioner skal matche normeringerne i de kommunale institutioner. Men hvem skal betale regningen? Det vil i praksis være forældrene. Det er både urimeligt og uhensigtsmæssigt, hvis man samtidig er optaget af ikke at skabe ulighed i det her samfund. Det kan jo have den slagside, at nogle forældre må fravælge en ønsket institution på grund af for høj forældrebetaling. Der er altså en risiko for at skabe et A- og B-hold af daginstitutioner, hvor de små ildsjæle- og forældredrevne dagtilbud i landdistrikterne enten har dårligere normeringer end de øvrige dagtilbud eller kun bliver tilgængelige for velstillede forældre på grund af en forhøjet forældrebetaling. Det kan ganske enkelt ikke være meningen!? Det kolliderer kraftigt med de fine slagord om bedre kvalitet i daginstitutioner til gavn for børn. Hvis man vil have ry for at være børnenes statsminister, skal det vel gælde alle børn.
Læserbrev

Tro. En kraftfuld følelse af fred og ro

Læserbrev: I Vejle Amts Folkeblad kan man 7. februar læse om Vor Frelsers Kirkes nye præst Elon Jepsen, der tager Bibelens ord så alvorligt, at der er mulighed for helbredelse ved tro. Da jeg selv tidligere som zoneterapeut har lyttet til erfaringer med hensyn til bøn og enkeltstående trosoplevelser, har jeg ofte ønsket, at flere kunne fastholde episoder, som ikke så let deles med andre. Desværre har jeg også oplevet mennesker, som har bedt for andre, der dog døde. Nogle forkastede dermed troen. En begivenhed for vel cirka 20 år siden står som et blafrende håb for mig. Jeg befandt mig på en travl arbejdsplads, da jeg blev ringet op af min voksne fortvivlede datter. Hun befandt sig på et indisk hospital med sin lille datter og en veninde og var skræmt fra vid og sans over barnets tilstand og forholdene på hospitalet. Jeg vaklede svimmel i enrum og omklamrede en toiletkumme i bøn om hjælp til Jesus. I et nu oplevede jeg en kraftfuld følelse af fred og ro, som gør, at jeg forstår Elon Jepsens beretning. Min datter fortalte senere, at den lilles tilstand var vendt umiddelbart efter vores samtale. At tro på Jesus kan opleves som latterligt. Selv oplever jeg mig som privilegeret de øjeblikke, jeg kan.
Læserbrev

Hvad er faktisk dansk/skandinavisk?

Læserbrev: SAS udgav 11. februar en reklamefilm, hvoraf det fremgår, at meget få af de ting, vi anser for danske, faktisk er af dansk oprindelse. Vindmøllerne er fra Kroatien, cykeltraditionen er fra Tyskland, rugbrød er fra Tyrkiet, lakrids er fra Kina, og den famøse Egtvedpige er tysk. Min kommentar til dette er, at en sådan vurderingsmåde er uhyre overfladisk. Det er fænomener hentet fra småtingsafdelingen, og jeg har svært ved at se, at den slags kan andet end producere et smil. Lad os se lidt på langt mere vidtrækkende kulturfænomener gennem næsten 1000 år. Katolicismen kom fra Tyskland, og 500 år efter kom lutheranismen også fra Tyskland. Med protestantismen kom også den protestantiske arbejdsetik (se Max Webers værk "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd"). Den nationalromantik, hvormed man i Sønderjylland i dette år fejrer genforeningen, er også tysk. Vort nationale digt "Guldhornene" skrev Oehlenschläger efter et langt nattesæde med den tyske intellektuelle Steffens. Jeg har såmænd også den danske hjemme- og hyggekultur mistænkt for at have sin oprindelse i den tyske kunstretning kaldet biedermeier. Den dominerede i tysk kunst fra ca. 1850 til 1900. Læs lidt om den på nettet, og spørg jer selv, om ikke serien "Matador" er typisk biedermeier. Den vidt udbredte, danske tro på, at kun hvad man kan måle og veje eksisterer (troen på "videnskaben", som var denne en religion) stammer fra engelsk positivisme (jf. filosoffen Bentham) og er et engelsk indslag. Når man tager disse omfattende kulturpåvirkninger i betragtning, så bliver SAS-reklamefilmen fuld at rene bagateller (som at rugbrød er tyrkisk).
Læserbrev

Jeg forstår til fulde din harme, og du skal have stor ros for dit opråb

Læserbrev: 15. februar havde smedens kone (Lis Ernstsen, Kolding Landevej 145, Taulov, Fredericia, red.) et meget aktuelt læserbrev i avisen ("Skaffer jobcentrene arbejde til folk?", red.) Jeg forstår til fulde din harme, og du skal have stor ros for dit opråb, men desværre er virkeligheden en anden. Har du prøvet Retshjælpen? Måske du kan få nogle forklaringer på dine spørgsmål der. Jeg har selv mødt mennesker, som græder, fordi hjælpen til dem ikke forstås af fagforening og jobcenter, der jo er til for at hjælpe byens borgere. Jeg har også fået af vide, at hvis jeg vil vide noget, må jeg gå rettens vej, hvilket jo er "herligt", når man i forvejen er gået i gulvbrædderne efter flere gange at være ramlet ind i "Berlinmuren".
Læserbrev

Brug pengene på bedre normeringer for børnenes skyld

Læserbrev: Nej man kan ikke modregne i de 2,2 millioner, som Billund Kommune får til bedre normeringer på dagtilbudsområdet. Der skal ansættes flere pædagoger/pædagogiske assistenter. Direktør for børneområdet Robert Reintoft siger til jv.dk, at Billund kommune vil modregne, da der forud i budget 2020 er afsat midler til området så resten skal i kommunekasse. I aftalen står der tydeligt “At det er en tilskudsbetingelse, at det tildelte tilskud kommer oven i det vedtagne budget for 2020 på dagtilbudsområdet.” Der står endvidere, at kommunerne skal indsende revisorpåtegnet regnskab og bekræfte, at tilskuddet er lagt oven i det vedtagne budget 2020 og en eventuel budgetmæssig omprioritering på dagtilbudsområdet ikke skyldes det tildelte tilskud. Så de 2,2 millioner skal gå til bedre normeringer til dagtilbudsområdet.
Læserbrev

Regeringsaftale svigter børn i private børnehaver

Læserbrev: Socialdemokratiet har sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet besluttet, at de 500 mio. kr., der blev afsat til bedre normeringer med finansloven, ikke må komme børn i private dagtilbud til gavn. Indtil nu har børn i private daginstitutioner fået samme tilskud som børn i offentlige. Det princip er nu fraveget. Vi mener, at det er helt urimeligt, at regeringen og støttepartierne på den måde forskelsbehandler børn på baggrund af forældres valg af dagtilbud. Ønsket om at forbedre normeringerne bør handle om børnene - ikke om institutionens organisationsform. Derfor bør det også fortsat være sådan, at pengene følger børnene, og at forældres frie valg accepteres. Desværre svigter regeringen og støttepartierne Markus, Mie og de andre børn i de private vuggestuer og børnehaver. En ideologisk kamp mod private alternativer er åbenbart vigtigere. Det betyder, at forældrene må betale mere af egen lomme til bedre normeringer, og at færre primært forældregrupper og pædagoger får mod på at etablere nye private institutioner til gavn for børnene.
Annonce
Annonce
Læserbrev

Lokaldebat: Lilly og Karl undrer sig - hvorfor hopper Weiss med på økologivognen?

Lokaldebat: Det er med undren, at vi læser i Melfar Posten og Fyens Stiftstidende, at Middelfart Kommune, med den konservative Morten Weiss-Pedersen i spidsen, hopper med på vognen for at fortælle landmænd, hvordan de kan gå med i flokken af økologilandmænd, der producerer fødevarer til forbrugere, der ved for lidt om tingenes virkelighed. (Historie om, at Middelfart Kommune tilbyder gratis omlægningstjek til konventionelle landmænd, red.) Der er endnu ingen beviser på, at økologiske fødevarer er bedre end konventionelle, eller at dem, der spiser økologisk lever sundere, bedre og længere end vi andre. Hvis en landmand ikke må sprøjte sin afgrøde, når der er skadedyr i marken, svarer det til at forældre ikke må give deres børn ormekur eller afluse håret, hvis de har fået skadedyr i eller på sig. Det ville klæde kommunens folkevalgte, hvis de tog sig af det almennyttige blandt kommunes borgere, især de ældre, for det er dem vi kan takke for, at vi har det godt.
Læserbrev

Viceborgmester i replik: Hvorfor vil Claus Sørensen dog ikke respektere de demokratiske spilleregler?

Læserbrev: Jeg forstår egentlig ikke, at den konservative Claus Sørensen fra min hjemby, Tørring, i det hele taget gider at skrive et så perfidt indlæg, som det han præsenterer læserne for her i avisen 13. februar. Det er i hvert fald alene intetsigende sniksnak, som der kom med i indlægget. Claus Sørensen har åbenbart set sig mavesur på min kollega Allan Petersen (DF) og synes, det er vigtigt for ham at påpege, at han ikke vil repræsenteres af Allan Petersen i Hedensted Byråd. Men det faktuelle er jo også, at Allan Petersen sammen med tre andre fra Dansk Folkeparti repræsenterer DF's vælgere i byrådet og ikke en konservativ vælger som Claus Sørensen. Så spørgsmålet om at være repræsenteret bør alene være et spørgsmål imellem kommunens vælgere og de partier, der stiller op! Derfor er det stærkt under lavmålet, når Claus Sørensen proklamerer, at han ikke vil have Allan Petersen til at forvalte sine skattekroner. Hvorfor vil Claus Sørensen dog ikke respektere de demokratiske spilleregler, som der nu engang er i en kommune, hvor det er borgerne, der samlet set bestemmer 100 pct., hvem der kommer ind i byrådet hvert fjerde år? Endelig kloger Claus Sørensen sig over kommunens debat omkring gennemførelse af statsborgerskabsdagen. Der er intet odiøst i, at DF stemmer for en praksis, hvor der skal skal være både en kvindelig og mandlig offentlighedsrepræsentant til stede. Vi går naturligvis ud fra, at de nye statsborgere trykker hånd med dem begge - og naturligvis ikke kan vælge fra og til efter smag og præference, hvilket heller ikke fremgår af den vedtagne praksis. En praksis, som i øvrigt genbehandles på det kommende byrådsmøde efter anmodning fra DF netop for at præcisere, hvad det er, som byrådet stemte om i januar. Det er det, som de fleste kalder lokalt folkestyre, og det burde Claus Sørensen også være tilhænger af.
Annonce
Læserbrev

Nyt skattecenter i Fredericia: En stærk og velfungerende skattekontrol styrker også tilliden til skattevæsenet og sammenhængskraften i vores samfund
Læserbrev

S-regeringen sætter en stopper for fusioner

Læserbrev: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har nu sat et midlertidigt stop for fusioner mellem uddannelsesinstitutioner. Dermed trækker hun tæppet væk under alle de uddannelsesinstitutioner, som har brugt rigtig mange ressourcer for at fusionere. Det gælder eksempelvis de to gymnasier Erhvervsgymnasiet Grindsted og Grindsted Gymnasium & HF, der i over et år har arbejdet på en fusion. Det arbejde skabes der nu massiv usikkerhed omkring. Når ministeren stopper for fusioner, skaber hun en fortælling om, at fusioner, som den i Grindsted, laves for at centralisere og flytte ledelsen så langt væk fra eleverne og deres dagligdag som muligt. Men det kunne ikke være længere væk fra sandheden, hvis du spørger mig. Der har i mange år været et faldende antal unge, som betyder, at der ikke længere er grundlag for at have flere forskellige uddannelsesinstitutioner som eksempelvis en handelsskole og et gymnasium i samme by. I stedet for at begge uddannelsesinstitutioner risikerer at lukke, har man i disse byer fundet en løsning ved at fusionere. Løsninger som disse mener jeg, at man skal understøtte – ikke afvikle. På den måde kan man opretholde et attraktivt uddannelsesmiljø i byer i landområderne ved, at institutioner fusionerer. Børne- og undervisningsministeren mener, at uddannelser skal være let tilgængelige for alle. Men jeg frygter, at S-regeringens indgreb reelt vil have den modsatte effekt. Man fusionerer ikke for at afvikle uddannelsesmuligheder. Man fusionerer for at bibeholde dem.
Læserbrev

Debat: Lad os komme i gang med bofællesskaber til seniorer

Lokaldebat: Fra flere sider taler man om seniorbofællesskaber. I Venstre ser vi flere fordele ved disse bofællesskaber, da undersøgelser viser, at det at bo sammen med andre kan være med til at afhjælpe ensomhed, give øget livskvalitet og bedre sociale relationer. Flere aktører arbejder med at udvikle og forbedre boformer og sociale fællesskaber, som kan fremme livskvaliteten for seniorer eller andre med samme ønsker. Dem kan vi lade os inspirere af. I Venstre er vi blandt andet blevet inspireret af Realdanias eksperimenterende bud på fremtidens seniorbofælleskab i Ringkøbing, som har fokus på hverdagsfællesskaber. Målet er at skabe bedre muligheder for udviklingen af fællesskaber i hverdagen fremfor mere lejlighedsvise ”festfællesskaber”. På den måde bidrager man til, at alle beboerne, også de mindre udfarende, får glæde af fællesskabet i hverdagen. I dette tilfælde bliver naturen inddraget som omdrejningspunkt for et aktivt udeliv og fællesskaber i hverdagen gennem en stor, fælles have. Sådan et projekt kunne laves i partnerskab med private investorer og pensionsselskaber. Også pensionsselskabet PFA har udviklet en ny boligform for seniorer. De kalder det ”Servicerede seniorboliger” – en bolig man kan eje eller leje og tilkøbe adgang til forskellige fællesfaciliteter som restaurant, bar, fitness, pool mm. Dette kunne varieres alt efter behov. I Venstre ønsker vi at understøtte et bredt udbud af boliger i Middelfart Kommune – også til seniorer. Vi vurderer, at der er interesse og grundlag for, at der bliver arbejdet videre med nytænkning af seniorbofællesskaber og med etablering af partnerskaber mm., så vi kan få realiseret ét eller flere spændende seniorbofællesskaber i kommunen, der ikke behøver at være støttet af offentlige kroner for at være attraktive og til at betale.
Læserbrev

Patient: Det er så velfortjent, at Vejle Sygehus igen er kåret til landets bedste kræftsygehus

Læserbrev: Jeg læste i Vejle Amts Folkeblad 11. februar, at Vejle Sygehus for femte år i træk er kåret til landets bedste kræftsygehus. Som patient er jeg fuldstændig enig i denne kåring. Jeg har gennem mit brystkræftforløb modtaget behandling på Vejle Sygehus. Først på onkologisk afdeling, hvor jeg og min pårørende hver eneste gang blev mødt af fantastiske, forstående og hjælpsomme læger og sygeplejersker. De har altid et smil og tid til at spørge ind til, hvordan det går. De har en ro og et overskud til at være til stede. De er dygtige til at gøre trælse behandlinger til noget, der er til at holde ud. Ligeledes er Vejle Sygehus' drop-in-tilbud en fantastisk idé. I Drop-in fik jeg hver gang inden kemobehandling lagt drop af superdygtige sygeplejersker, som også var medvirkende til, at denne del blev til at håndtere. Jeg fik tilbudt at deltage i Krop og Kræft, som er et træningsforløb under kemobehandlingerne. Seks ugers fysisk træning fire gange om ugen af ca. 3,5 timers varighed. Her fik man hver dag en kort snak med en fantastisk sygeplejerske, som lige fornemmede, hvordan man havde det. Bagefter god holdtræning, hvor en fysioterapeut og sygeplejerske i samarbejde kom med et spændende, hårdt og sjovt træningsprogram. Dette Krop og Kræft-hold har haft en fantastisk effekt under kemoforløbet og helt sikkert været med til, at man kom nemmere igennem behandlingerne. Sidste del af behandlingsforløbet var i Stråleterapien. Også her blev man hver dag mødt af søde og hjælpsomme mennesker, der fik en til at føle sig tryg og rolig under behandlingen. Altid meget omhyggelige. Gennem hele forløbet har Vejle Sygehus været dygtige til at koordinere mødetider, således at alt passede sammen, og som gør det meget nemmere at være patient. Så jeg er fuldstændig enig i, at Vejle Sygehus er det bedste kræftsygehus.
Læserbrev

Vestlige forbrugere betaler ufrivilligt en muslimsk skat

Læserbrev: Halal er ikke kun en slagtemetode, men også en muslimsk afgift, som vi alle betaler til. Halal betyder "tilladt" - tilladt for en muslim at spise eller anvende. Halal blev tidligere primært brugt om en muslimsk slagtemetode, men betegnelsen har grebet om sig og bruges nu til godkendelse af et utal af produkter: kaffe, drikkevand på flaske, Toblerone-chokolade, kosmetik osv. For at blive halalcertificeret skal vestlige produkter godkendes af en imam, og producenterne skal betale en årlig afgift til muslimske halal-organisationer. Hvor meget de vestlige producenter betaler i halalafgift, oplyser de nødigt. Men der er formentlig samlet tale om milliarder. Hvor halalafgiften kanaliseres hen, vides ikke. Men pengene bruges formentlig til at fremme den muslimske religion. Halal-produkterne sælges både i den vestlige og muslimske verden. Et stigende antal produkter i danske supermarkeder er halalcertificerede. Vestlige forbrugere betaler derved ufrivilligt en muslimsk skat, hver gang de køber f.eks et stykke Toblerone eller andre halalcertificerede produkter.
Annonce