Annonce
Læserbrev

Folketingsmedlem fra Vejle: Der skal være lige vilkår på de danske motorveje

Læserbrev: Selvfølgelig skal udenlandske chauffører, der arbejder her i Danmark, have den samme løn som deres danske kolleger. Derfor er jeg også glad og stolt over, at vi nu i denne uge har landet en bred politisk aftale om at stoppe lav løn til udenlandske chauffører med alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og partiet Fremad. Selvfølgelig skal danske chauffører ikke blive underløbet af alt for billige udenlandske chauffører. Vi skal have lige vilkår på de danske motorveje, så der er fair og fri konkurrence. Hvis udenlandske virksomheder udfører cabotagekørsel eller kombineret transport i Danmark, skal de aflønne chauffører efter danske overenskomster. De udenlandske chauffører får pligt til at overholde en række dokumentationskrav, som skal medbringes under kørslen. Og de skal kunne forevises - herunder ansættelseskontrakt og lønsedler. Kontrollen skal være i orden, og det har den ikke været indtil nu. Derudover er jeg glad for, at vi har fjernet det monopol, der lå til 3F i den oprindelige aftale. Jeg er imod enhver form for monopoldannelse, for man skal naturligvis have lov til at vælge den arbejdsgiverforening, man har lyst til.

Læserbrev

Politikere forklarer flytning af afdeling fra Grindsted Sygehus: Et sygehus til fremtiden

Læserbrev: Den 15. januar satte JV spørgsmålstegn ved fremtiden for Grindsted Sygehus. Det sker, fordi ledelsen på Sydvestjysk Sygehus i denne uge har anbefalet os politikere, at sygehuset skærper sin profil i fremtiden. Det er vores klare holdning, at vi som regionspolitikere har ansvaret for udviklingen af regionens sygehuse. Det er vigtigt, at det syddanske sundhedsvæsen giver både patienter og medarbejdere de bedst mulige vilkår – også om fem, ti og tyve år. For os at se, så vil forslaget om en ny profil kun understrege sygehusets rolle som en vigtig del af det syddanske sundhedsvæsen. Derfor har vi også enstemmigt godkendt forslaget i regionens sundhedsudvalg denne uge. I vores øjne er en ny profil for Grindsted Sygehus vejen frem, hvis vi skal kunne tilbyde et sygehus anno 2020. Tiden er simpelthen løbet fra det klassiske lille sygehus, der har sengeafdelinger og kun behandler lokalområdets borgere. Kort fortalt har ledelsen på Sydvestjysk Sygehus foreslået os politikere at styrke sygehuset i Grindsted med flere specialiserede behandlinger og tilbud, der kan klares på samme dag. Udover neurorehabiliteringen og regionens friklinik, er planen at specialisere sygehuset endnu mere ved at flytte Arbejdsmedicinsk Klink fra Esbjerg til Grindsted. Samtidig forslås det at flytte det medicinske sengeafsnit i Grindsted til Esbjerg, der som akutsygehus har bedre rammer til at behandle patienter, som skal være indlagt i længere tid. Vi glæder os over, at Støtteforeningen for SVS Grindsted bakker op forslaget. Foreningens formand Ivar Nørlund har ret i, at det netop er til patienternes fordel, at sygehuset tilpasses til fremtiden. Vi forstår selvfølgelig godt, at ændringerne kan skabe usikkerhed, men for os at se, så er det et udtryk for rettidig omhu, at vi tager stilling til sygehusets fremtid nu. Vi vil derfor gerne understrege, at medarbejderne selvfølgelig skal respekteres og inddrages i de ændringer, de vil komme til at opleve i deres hverdag. Det betyder, at vi – på medarbejdernes opfordring - har valgt at rykke flytningen af sengeafsnittet fra 1. april til 1. maj. Det ærgrer os dog, at forslaget i JVs analyse bliver sammenlignet med et sundhedshus. For os at se er der tale om to helt forskellige sundhedstilbud. Det er vigtigt at have for øje, at Grindsted Sygehus behandler patienter fra hele regionen i modsætning til sundhedshusene, der tager sig af borgerne i det lokalområde, de er placeret i. Vores fremtidsplaner for Grindsted Sygehus ligger faktisk i fin tråd med den udvikling, sygehuset har været igennem i den seneste årrække, hvor antallet af medarbejdere på sygehuset er blevet øget som resultatet af de beslutninger, vi har truffet i regionen. Kort sagt: Det kræver sit at skabe et moderne sundhedsvæsen, og hvis ikke vi hele tiden har fokus på at udvikle sygehusene, så løber tiden fra dem. Derfor mener vi også, at den kursændring, vi sætter gang i med tilpasningen af tilbuddene i både Esbjerg og Grindsted, er både rigtig og vigtig - både for patienter og medarbejdere på fremtidens sygehus i Grindsted.

Læserbrev

Direktør om byggeri i Haahrs have: Vi ved selvfølgelig, at alt er betinget af, at der kommer en lokalplan og en godkendelse

Læserbrev

Opråb: Stop drab på råvildt - de bynære rådyr bør være totalfredet i mindst 10 år

Læserbrev: Så skal de kommunale jægere igen ud at dræbe rådyr i de bynære skove. Det besynderlige formål med jagten er at konstatere, om dyrene er raske. Nu har man i ni år kunnet konkludere, at dyrene er raske og har det godt (for nogles vedkommende indtil de fik en kugle i kroppen). Derfor er det da noget overflødigt at tage en 10. jagt. Det er altså mærkeligt at skyde raske dyr for at undersøge dem og besynderligt nok nå frem til, at de er raske. Hvis man endelig ville undersøge rådyrene, kunne man alliere sig med en ekspert fra Givskud Zoo, som kunne give nogle dyr en bedøvende pil, hvorefter de kunne undersøges eksternt, vågne op og leve videre. I gamle dage fik byrådsmedlemmer kødet fra de dræbte dyr. Hvem der får det i vore dage, ved jeg ikke. Men da bestanden af rådyr i de bynære skove er i tilbagegang, naturligvis især som følge af den megen menneskelige aktivitet i skovene, er det underligt at reducere bestanden yderlige ved at dræbe et antal rådyr. Jeg ved ikke, hvem der har det politiske ansvar for denne jagt, men vedkommende bør øjeblikkeligt nedlægge forbud mod de kommunale jægeres aktivitet i de bynære skove og helst inden 20. januar. Derefter bør de bynære rådyr være totalfredet i mindst 10 år.

Annonce
Læserbrev

Det kan blive fire lange år indtil næste valg

Læserbrev: Der er pres på de danske velfærdsydelser. EU æder sig bid for bid ind på både SU, børnepenge og andre velfærdsydelser, som vi danskere i generationer over skatten har opbygget for at sikre en tryg hverdag for hinanden. Enhver kan nemlig blive ramt af ulykke. Af arbejdsløshed. Af sygdom. Eller andet, hvor vi har brug for en hjælpende hånd. Derfor har vi i Danmark et solidarisk system, hvor vi hjælper hinanden. Det er godt. Men det lokker også fremmede til, som ikke i deres egne lande har tilsvarende ordninger, men som gerne vil nyde godt af vores. Gerne vil nyde, uden at nyde. Derfor har det været en kamp at værne om de danske velfærdsordninger. Ikke mindst dagpengene. Men det lykkedes i sidste folketingsperiode at stille krav til udlændinge, så velfærdsydelserne ikke blot er et slaraffenland for enhver fremmed, der kommer hertil. Blandt andet sikrede vi i DF sammen med den borgerlige regering et optjeningskrav på dagpenge, så kun de, der havde haft lovligt ophold i 7 ud af de seneste 12 år kunne få danske dagpenge. Det var et godt og nødvendigt værn om de danske dagpenge. Men desværre nedbryder det røde flertal nu værnet. Tirsdag 7. januar førstebehandlede vi nemlig loven, hvor det nye flertal i Folketinget vil afskaffe opholdskravet for retten til dagpenge. Både socialister og radikale jublede fra Folketingets talerstol. Det kan jeg godt forstå. Ifølge Beskæftigelsesministerens egne tal er 80 pct. af dem, der får gavn af denne lov, nemlig udlændinge. Og i Det Radikale Venstre er man naturligvis lige så klar over, hvorfra man får stemmerne, som man er det i SF. For disse partier er udlændinge fra tredjelande en stemmemæssig guldgrube, som det handler om at nurse og please. Derfor presser de regeringen til lempelser, som ikke bare vil betyde et større dræn på danske offentlige ydelser, men også vil få flere udlændinge til at søge til Danmark. I valgkampen hørte vi ellers andre toner fra Socialdemokratiet. Her fik man indtryk af, at udlændingepolitikken ville stå urørt. Men meget er sket efter valget. Man har rullet hjemsendelsespolitikken, som DF var garanten for, tilbage og givet afviste flygtninge lov til at arbejde. Man har hævet passive ydelser for udlændinge, så velfærdsstaten presses endnu mere til gavn for de fremmede. Og nu gør man det så lettere for de fremmede at få adgang til dagpenge. Det kan blive fire lange år indtil næste valg…

Læserbrev

Læserbrev: Effektiviseringer på skoleområdet

Skolerne skal effektivisere driften med 0,5 procent i 2020. Det har vi politikere bedt hele den kommunale organisation om. På nogle områder giver det god mening. På andre områder kan meningen (og effektiviseringen) være vanskeligere at finde og implementere. Det gælder skoleområdet, og derfor skal vi politikere også tage ansvaret for den ønskede besparelse. De 0,5 procent svarer til 1,3 millioner kroner i 2020. Besparelsen kræver (endnu) en effektivisering af skolernes mødevirksomhed, samarbejdsmønstre og arbejde med udviklingsprojekter. Effektiviseringen skal reducere lærernes mødevirksomhed og i stedet forøge hver enkelt lærers undervisningstid med cirka 12 minutter om ugen. Der er bare ikke meget mere at effektivisere, fortæller MED-udvalget på skoleområdet. Læser man det velmenende effektiviseringsforslag, ligner det grangiveligt en regnearksøvelse, der flytter udfordringerne til andre afdelinger og koster flere kurser og konsulent-timer. Derudover kræver effektiviseringen en skarp prioritering af dagsordenspunkter. Men hvilke punkter skal pilles af lærernes møder? Det må i min verden aldrig blive punkterne om børnenes trivsel eller lærernes kerneopgave – undervisningen. Det vil lærerne heldigvis aldrig lade ske. Vi politikere derimod skal tage ansvaret for den ønskede besparelse på skoleområdet. Hvordan kunne vi gøre det? Vores forslag vil være at begrænse antallet af prestigeprojekter og de talrige målinger af dette og hint, der trækker medarbejdere væk fra deres kerneopgave omkring børnene. Vi skal skabe arbejdsro, så eventuelle initiativer vokser fra medarbejderne og deres faglige kunnen, og finansieringen i stedet kan skaffes på ansvarlig vis.

Annonce
Læserbrev

Der er en forældet, teoretisk tankegang bag alkoholbehandling

Læserbrev: Alkoholafhængighed blev anerkendt som en sygdom i USA i 1956 og af WHO midt i 1970'erne. Der er ekstrem stor forskel på "genetisk afhængighed" og "social indtagelse". Sygdommen er genetisk arvelig. I 1975 var behandlingen på A-Ambulatorierne til mennesker med alkoholafhængighed, at de skulle tage antabus i to-tre måneder. Så ville de kunne drikke "socialt og kontrolleret". Her 45 år senere ligner behandlingen den samme som i 1975. Mange behandlere bruger stadig de socialpsykologiske forståelsestanker, der ikke virker på "genetisk afhængige". Det er en forældet, teoretisk tankegang. Denne behandlingsform er livsfarlig for denne gruppe, der bør søge de tanker, der anbefaler at stoppe helt med at drikke alkohol. Det er altid den første genstand, der er den farligste. Ikke nummer 2, 7, 14 eller 21. Alkohol dræber. Det gør et alkostop ikke. Så længe den ekstremt store forskel på "genetisk afhængighed" og "social indtagelse" ikke anerkendes, og de skæbnesvangre genstandsanbefalinger ikke "begraves", så længe vil de i hundredtusindvis af barske børne- og familietragedier fortsætte. Uofficielt er samfundsudgifterne til alle alkoholens forfærdelige skader 20-30 mia. kr. om året. Uofficielt nærmer alkoholdødsfaldene sig 15.000 mennesker om året.

Læserbrev

Stedet ligner en losseplads: Det er ganske enkelt en skændsel uden lige

Læserbrev: I weekenden var vi på Hotel Vejlefjord, og lørdag eftermiddag bød på en lang gåtur, hvor vejen gik forbi Fakkegrav Badehotel. Jeg kendte ikke historien om det nedbrændte badehotel, som brændte i efteråret 2012 - altså for mere end syv år siden. Stedet ligner en losseplads. Inventar og byggematerialer ligger overalt. Badebroen er væk, og der er kun en smal sti ned til stranden. Det er ganske enkelt en skændsel uden lige! Måske er det længe siden, Hedensteds kommunalpolitikere lige har været forbi. De ville blive rystede over svineriet. Hvis ikke der p.t. kan gives tilladelse til at bygge på grunden, synes jeg, Hedensted Kommune skulle købe grunden af den nuværende ejer, Jørgen Madsen. Han har jo hidtil ikke vist vilje til at få ryddet op og heller ikke i at holde området pænt. Han har fået udbetalt en forsikringssum og efterladt en losseplads, så kommunen kunne jo købe grunden, men med en betingelse om at grunden er ryddet ved overtagelse. Indtil der er truffet en afgørelse for grundens anvendelse, kunne man etablere en bådebro med platform til kajakroere og sejlende. Man kunne sikre en god adkomst til stranden oppe fra grunden og etablere shelter/teltplads. Da der jo er både vand og kloak på stedet, vil det været nemt at lave simple toilet-/brusefaciliteter. Det kunne blive et attraktivt udflugtsmål og rekreativt område i Hedensted Kommune. For sejlende kunne det blive en dejlig plads at holde rast, og med den nye trend, hvor Danmark skal lanceres som et attraktivt sted for vandring og friluftsliv, er jeg sikker på, at Fakkegrav vil blive velbesøgt.

Annonce
Læserbrev

Så slap katten ud af sækken: Jeg savner lokalpolitik

Læserbrev: 22 måneder, så er der kommunalvalg næste gang, og meget vand kan løbe gennem åen inden da, men.... Jeg savner lokalpolitik og føler mig faktisk godt tilpas i det politiske miljø - og ikke mindst i dialogen med borgerne, erhvervsvirksomhederne og de mange ansatte i kommunen. Hvorfor stoppede du så tilbage i august 2018? Det gjorde jeg i respekt for den demokratiske proces og det mandat, jeg var blevet tildelt - jeg ville stå med et tårnhøj fravær, hvis jeg havde fastholdt min plads. Jeg har lært meget i de knap fem år, jeg var med, men bestemt også i tiden siden ved at få det hele lidt på afstand. Politik er for mig hjerteblod og bør drives af mennesker med en passion. Kæmpe respekt for mennesker, som melder sig som frivillig i foreningsarbejde - her går de ind i sagen som de individer, de er, og med de egenskaber og evner, som de hver især besidder. Lokalpolitik er for mig ikke partidisciplin, topstyring og med reference til, hvad et parti gør på de landspolitiske linjer. Respekt for, at alle har et politisk ståsted, er bestemt intakt. Lokalpolitik drejer sig for mig om de bedste betingelser for erhvervslivet, de mange ansatte i kommunen, god og fair beholdning af alle borgere - høj som lav, ung som ældre, med eller uden skavanker. Dette skal så ske i et miljø, hvor de valgte kan tale frit ud fra deres egne synspunkter og holdninger. Derfor vil jeg bruge 2020 på at forsøge at samle opbakning til en tværpolitisk liste i et "Lokalpolitisk Forum" med højt til loftet, og som gerne skulle være repræsentativt for hele kommunen. Vil du med - i frontlinjen eller som støtte omkring noget organisatorisk - hører jeg meget gerne fra dig.

Læserbrev

Kære forældre: Stop med at betale jeres børn for at undgå et fritidsjob

Læserbrev: Lige nu er det en ting, at nogle forældre giver deres teenagebørn løn for at gå i skole, så de ikke behøver at tjene penge selv. Kære forældre: Vi har brug for jeres dygtige unge mennesker, og de har brug for os! Der er nemlig mange unge, som gerne vil have et arbejde eller et studiejob, når de er flyttet hjemmefra, men de bliver ofte valgt fra, fordi deres CV er tomt. I Legoland uddanner vi de unge mennesker til Danmarks arbejdsmarked, og vi er stolte af, hvad Ida og William og alle de 1.300 andre unge kan, når de rejser fra os. Andre virksomheder vil værdsætte, at Ida har lært at bruge sin kreativitet og give god service og at være en rummelig kollega, og de vil efterspørge, at William tager ansvar, møder til tiden, får noget fra hånden og kan svinge en karklud, både i praktisk og overført betydning. For tiden bliver der også skrevet meget om Generation Z, som efter sigende skulle være en nærmest ny art, og som stiller helt nye krav til arbejdsgiverne, hvor det er virksomhederne, der er på prøve. Indtil nu er det altså ikke vores erfaring her i Legoland, og vi har alligevel flere unge mennesker samlet på ét sted end de fleste andre. 99% af vores unge sæsonmedarbejdere er glade for at arbejde her, og fra år til år er de spændte på, om de kan komme tilbage til den nye sæson. Det gør to ud af tre medarbejdere, og det er vi rigtigt glade for, fordi de med erfaring fra tidligere år fører vores stærke kultur videre, lærer fra sig til nye kolleger, sætter standarden højt og gør Legoland til et godt sted at være. De unge sætter også pris på mulighederne, her fra et kaffemøde med sæsonmedarbejdere: ”Vi føler, at vi gør en forskel, ikke kun ift. børnene men også i selve jobbet, hvor der bliver sat pris på vores kompetencer, og vi møder respekt og får frihed under ansvar – vi bliver set”. Hos os kan man sagtens være en erfaren medarbejder, selvom man er under 18 år. Det er ikke et spørgsmål om alder, men om attitude og indsats. Selvom man er ung, kan man også være træner for kolleger, styre sit eget salgsted og blive teamkoodinator eller sæsonsupervisor. Vi sætter rammer og forventningsafstemmer, og vores oplevelse er, at de unge trives med det. Samtidig oplever vi Generation Z som dygtige, interesserede, ansvarsbevidste og positive. De vil rigtig gerne være en succes i jobbet og ja, de ønsker mening med arbejdet, mulighed for personlig udvikling og har brug for opmærksomhed, god ledelse og feedback, men helt ærligt, hvem har ikke det? Lige meget hvilken generation, man tilhører, motiveres man af mening i jobbet, medindflydelse og mulighed for at tage ansvar samt at have gode sociale relationer. På den måde lærer vi også af dem, og vi bliver mindet om, at vi skal holde os skarpe med god, opmærksom ledelse og sjove sociale arrangementer. ”Det handler om at være en del af noget, som er fedt”, sagde en ung sæsonmedarbejder til mig, og det ansvar påtager vi os gerne. I Legoland tilbyder vi Ida og William et job med mening, værdifuld erhvervserfaring, gode ordnede forhold og 1.600 nye venner. Til jobdage har det faktisk været nødvendigt for os at lave en forældreparkering, hvor du kan få en kop kaffe, mens dit unge mennesker snakker med os. Vi vil nemlig helst fortælle om mulighederne i Legoland direkte til dem og samtidigt høre om deres ønsker og interesser, så de kan få et godt, meningsfuldt og sjovt job hos os. Derfor kære forældre: Slip jeres dygtige unge mennesker løs, lad dem tage ansvar for en god start på arbejdsmarkedet og lad dem få et fedt fritidsjob!

Annonce
Læserbrev

Tak til Borgerlisten

Læserbrev: Jeg har nydt den politiske sparring med Heidi og Ole i det nu hedengangne Borgerlisten. Og Ole Marcussen har ret. Det er vanskeligt at nå hele vejen rundt i den politiske dagsorden med kun to medlemmer uden et stort politisk og aktivt politisk bagland. Ole har også ret, når han i tidernes morgen identificerede behovet for en tværpolitisk liste. Der mangler et alternativ i lokalpolitikken til de store landspolitiske partigrupper. Det er er der flere grunde til. Der vil for eksempel være sager, hvor gruppedisciplin og personlig taktik skygger over reelle flertal for ellers fornuftige idéer og visioner. Som JydskeVestkystens nekrolog antyder, sidder der alt for mange og putter sig i byrådet frem for at fremføre deres synspunkter. Og det er en skam, for jeg har mange dygtige kolleger med stærke personlige holdninger og visioner for vores kommune. Baseret på mine to år i byrådet skygger de større partier til tider også for reelle politiske diskussioner i byrådet. Jeg kan godt savne reelle snakke om de overordnede linjer og visioner for Billund Kommune. Det foregår desværre ikke som en naturlig integreret del af byrådsarbejdet eller for eksempel budgetforliget. Vi har såmænd ikke en gang en offentlig konstitueringsaftale, hvor DF, S og V fremlægger, hvad de vil bruge magten i kommunen til. Det er der ingen, der aner. God vind til Heidi og Ole i Socialdemokratiet og tak for samarbejdet! Billund Kommune kommer til at mangle jeres tværpolitiske projekt.

Læserbrev

Farlige bump og skæmmende efterladenskaber

Læserbrev: Kantede og irriterende bump blev afløst af bløde, behagelige bump. At vi også skal over en ud af rundkørslerne, forbinder jeg med, at det jo blev lavet om natten. Hold til højre hedder det i trafikken, men det skal man altså være varsom med, hvis man som handicappet kører elkørestol eller scooter på Byens Plads. Det kan godt være, det er smart at have hele 60 cm til regnvandet, men det er altså smadderfarligt både for gående og benævnte trafikanter, som risikerer at blive tippet af. Jeg har mødt tre fodgængere, der er faldet pladask ud på bumpet tæt på Bamsemuseets haveindgang, og den ene var slem skamferet i ansigtet. Jeg forestiller mig, at det er ekstra farligt at træde ud her, fordi fortovets niveau er meget tæt på vejbanens. Se til højre og se til venstre. I udførelsen af skridtet glemmes det så, at bumpet altså er ekstra højt, så her må kommunen enten ud at markere endefladerne eller lave det om. Nu er der lavet et flot idrætsanlæg ved den internationale skole, der hvor der en tid var lavet et kæmpebassin til at aftage grundvandet fra de store byggeprojekter. Grimme rør i forskellige dimensioner ligger stadig og flyder rundt omkring. Af andre efterladenskaber ses de to betonklodser, der forhindrer tre beboere i at benytte sig af Skolevej. Det er for længst blevet til ren chikane.

Læserbrev

Danmark vil ikke udlevere adelig flygtning

Læserbrev: I disse tider, hvor der tales meget om, at hjemlande ikke vil modtage udviste flygtninge, så har vi faktisk i Danmark en flygtning, hvis hjemland gør krav på ham, men som Danmark ikke vil udlevere. Det drejer sig om en lidt speciel flygtning, nemlig den såkaldte Jarlen af Bothwell, hvis navn var James Hepburn (ca. 1536-1578). Jarlen var Maria Stuarts tredje og sidste ægtemand. Han blev indblandet i stridigheder vedrørende sit ægteskab med Skotlands dronning Maria Stuart og måtte flygte til Norge. Her blev han pågrebet af Frederik II's soldater og i første omgang ført til Malmø. Min kilde fortæller, at han blev en varm kartoffel for den danske konge (Norge var dengang dansk), idet man ikke vidste, om den siddende skotske regering ville overleve. Han blev så ført til Dragsholm Slot i Nordsjælland, hvor han døde, muligvis som sindssyg. Han blev gravlagt i en hvælving i Fårevejle Kirke. Det mærkelige ved hans lig (hvis det da er hans!) var, at det blev mumificeret. Mine forældre viste mig det, da jeg var omkring 10 år. Han lå da i en glasmontre. Det kan ikke endegyldigt bevises, at mumien er Jarlen af Bothwell, men der er en lang tradition for at anse den for ham. Jarlens omfattende skotske familie gør krav på at få mumien udleveret til Skotland, men i dette besynderlige tilfælde er det blevet dem nægtet. Nu er mumien gravlagt i en stor kiste i Fårevejle Kirke for at bevare det. Det må ikke udsættes for for meget lys. Så nutidens børn kan ikke få dette mærkelige syn at se.

Kommentar For abonnenter

Borgerlistens partiskifte snyder deres egne vælgere

De 885 vælgere, som ved kommunalvalget i november 2017 satte kryds ved liste E - også kendt som Borgerlisten - har enhver ret til at føle sig snydt og bedraget. Her to år efter - midt i valgperioden - har Borgerlisten nemlig kastet håndklædet i ringen og nedlagt sig selv som lokalliste. I stedet har de to folkevalgte Ole Marcussen og Heidi Nielsen begge meldt sig ind i Socialdemokratiet, som nu uventet får glæde af stemmerne og mandaterne i de næste to år. Årsagen ifølge lokallistens stifter Ole Marcussen er, at Borgerlisten aldrig blev den tværpolitiske liste, som den var tænkt. Ole Marcussen henviser til, at han selv altid har været mere rød end blå, og at det har smittet af på Borgerlistens politik, hvorfor "den borgerlige del af listen også [har] haft trænge kår", som han formulerer det i afskedsskriftet på Borgerlistens Facebookside. Det store mængde arbejde, som der ligger i at sætte sig ind i alle sager som en lille lokalliste, bliver også fremhævet af stifteren som en af grundene til at trække stikket på Borgerlisten. Det er ikke første gang, at vi hører lokalpolitikere tale om næsten uoverskuelige mængder af papirer, som skal læses, hvis man skal kunne føle sig klædt ordentlig på til at tage beslutninger, så det har uden tvivl været en stor opgave for Borgerlisten uden et store bagland, og som i hele sidste periode kun bestod af Ole Marcussen. Det kræver samtidig stor selverkendelse at komme til konklusionen, at Borgerlisten ultimativt ikke har kunnet leve op til sit formål, og at man derfor vil nedlægge sig selv. Det kan man kun have respekt for.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Debat: Der bliver gjort noget ved forureningerne fra Grindstedværket

Læserbrev: Det er på tide at vi får ryddet op, skrev Niels Sjøberg i et debatindlæg om generationsforureningerne. Til orientering for Niels Sjøberg og andre bliver der i Region Syddanmark gjort en meget stor indsats for at fjerne følgerne af forureningerne i Grindsted og i Kærgård Klitplantage. Som det er kommet frem, vil 80-90 millioner kroner over de næste seks år være prisen for at fjerne følgerne af den forurening, der stadig ligger i gruberne i Kærgård. Et beløb som det må forventes, at staten bidrager med. Hvad angår følgerne af forureningerne i Grindsted, er situationen en anden, da de tekniske løsninger ikke er færdigudviklet. Sikkert er det, at der igangsættes et pilotprojekt ved Grindsted Å, som forventes at kunne danne model for et storskalaanlæg der kan sikre at de miljøfremmede stoffer, der er på vej under Grindsted by, ikke ender i åen. Men denne opgave kræver tid og - når man når dertil - en økonomi som staten må bidrage til. Som det bliver oplyst fra de sagkyndige, har de forurenende stoffer forladt banegravsdepotet og fabriksgrunden, og disse lokaliteter udgør ikke længere nogen umiddelbar miljø- eller sundhedsmæssig risiko og kan derfor få lov at hvile i fred. Måske er forventningen en anden, men set i lyset af, at der er op mod 11.000 forurenede eller muligt forurenede lokaliteter i Region Syddanmark, vil det, set fra min stol i regionsrådet, være forkert at bruge et trecifret millionbeløb på en sådan opgave. Tilbage er at ønske Nils Sjøberg held og lykke med sin mission, samt det møde han har indbudt de syddanske folketingsmedlemmer til den 10. januar.

Læserbrev

Haldebat i Børkop: Jeg håber virkelig, at Vejle Kommune nu trækker en streg i sandet

Læserbrev: Jeg er enig i, at Vejle Kommune har taget lang tid om halprocessen, og den tidligere kulturdirektør søsatte et projekt, som kun gjorde processen længere. Der forelå allerede en rapport om behov og udvikling af området, men den nye proces skulle også have borgerinddragelse. Men eftersom der ikke var givet nogen ramme for projektets størrelse eller økonomi, så satte mange sig i gruppen den vision, at det skulle være stort, folk kunne ikke nøjes med at realisere de basale behov først, og projektet løb efter min mening løbsk. Det resulterede i det 93 mio. kr. store projekt på en mark mellem Brejning og den nuværende hal, som blev fremlagt i januar 2019. Men kommunen har slet ikke købt den jord, som det skulle ligge på. Derfor har kommunen i juni 2019 præsenteret en helhedsplan for, hvordan en ekstra hal plus rigtig fine springfaciliteter samt mere omklædning og fitnessrum kunne tilbygges den eksisterende hal for ca. 30 mio. kr. Og der var i planen allerede i fase 2 indtegnet både hal 3 + 4 inkl. en ekstra kunstgræsbane samt nyt stort cafeområde, som koblede de 2x2 haller sammen. Som jeg ser det, kunne etape 2 bygges allerede efter to-tre år. Så fremtidsudsigterne om et fuldt ud behovsdækket idrætscenter med fire haller kunne stå klart inden 2024. Og derefter var der i planen også ideer til tennishal/svømmehal m.m. Derudover blev der indtegnet forslag til udskolingen i sammenhæng med haltilbygningen, så der var synergi i, at skolelokalerne også kunne bruges til idrætsformål/møderum/yogarum om aftenen og derved gav foreningslivet endnu mere kapacitet. Efter min vurdering er de tegninger stadig brugbare og kan realiseres for de to puljer af midler, som der er afsat i budgettet - 31 mio. kr. til idræt og 14 mio. kr. til udskolingen. Nu er der desværre så snart gået endnu et år, fordi nogle i den lokale projektgruppe, der har set sig sure på projektforløbet, har afvist helhedsplanen og forsøger sig med at få kommunen til at bevilge endnu flere penge til et endnu større prestigeprojekt og dermed trækker processen endnu længere ud. Desuden er deres holdning, at de absolut ikke vil frigive noget af fodboldarealerne tæt på den nuværende hal, så det er derfor, de ønsker sig det nye ud på en anden mands mark. Men i planerne er der ikke frataget noget fodboldjord, som ikke etableres et andet sted, og den ekstra kunstgræsbane vil give fodboldafdelingen endnu mere kapacitet efter få år. Jeg håber virkelig, at Vejle Kommune nu trækker en streg i sandet og sætter de 31 mio. kr. i arbejde, så vi inden årets udgang har et større idrætsanlæg, forhåbentlig med synergi til udskolingsprojektet. Det vil gavne de idrætsforeninger og befolkning, som ikke bakker op om det, den nye projektgruppe har sat sig for, men som bare ikke bliver hørt.

Annonce
Læserbrev

I replik til Liselotte Hillestrøm: DF deler ikke din begejstring for integration, men vi vil hjælpe dig med at udføre hjemsendelser

Læserbrev: En utrolig begejstring, som Liselotte Hillestrøm viser for flygtninge og immigranter i vores kommune og land (læserbrevet "Det er altså ikke udgifter det hele" 28. december, red.). At vi beriger vores land med disse mennesker, det kan hun da ikke mene alvorligt. Hun glæder sig over dem, der er tilbage, 67 personer ud af de 169, som vi har modtaget i den tre-årige integrationsperiode, men hvor er resten blevet af? Det bekymrer hun sig åbenbart ikke om. Om der er rejst 102 flygtninge og immigranter hjem? Nej, næppe, Liselotte, de befinder sig nok i andre kommuner, hvor de nemmere kan gemme sig i det kommunale system. Vi har stadigvæk 78 flygtninge og immigranter, som vi langtidsforsøger i Hedensted Kommune, alle som er på diverse offentlige ydelser, de bidrager overhovedet ikke til vores samfund. De penge, som de får, kunne gøre gavn mange andre steder i vores kommune. Der skal for eksempel bruges mange flere penge fremover til vores velfærdsområder, især vores ældreområde er under stort pres. Vi har i byrådet to socialdemokratiske udvalgsformænd, som sidder på de områder, som skal varetage integrationsområderne. Det er noget betænkeligt, når man ser, hvor lidt de har valgt at have fokus på dette område. Vi har i flere omgange bedt om, at der bliver arbejdet mere intenst med hjemsendelser, men det sker ikke. Vi har endda fået tilsagn om, at vi kunne få at se, hvordan disse to udvalg arbejder med hjemsendelser. Ved de netop overstående budgetforhandlinger blev Dansk Folkeparti lovet en redegørelse, så vi kunne se, hvordan der blev arbejdet med hjemsendelser og tal for, hvor mange hjemsendelser der er sket i Hedensted Kommune. Samtlige gruppeformænd gav Dansk Folkeparti tilsagn om støtte til dette, men det er bare ikke sket endnu. Dansk Folkeparti vil have forvaltningen til hvert halve år at udarbejde en redegørelse til os politikere om, hvordan der i forvaltningen har været arbejdet med repatriering. Vi vil vide, hvor mange der har modtaget rådgivning om repatriering, og hvor mange der er rejst hjem efter rådgivningen, samt hvor mange der har sagt nej tak til denne ordning. Socialdemokraterne i Hedensted Kommune leverer ikke på dette område, selvom deres moderparti har været med til at vedtage loven om repatriering i Folketinget. Så kære borgere: Stol aldrig på socialdemokraterne, når det drejer sig om flygtninge- og integrationspolitikken, hverken i vores kommunerne eller på landsplan. Så Liselotte, Dansk Folkeparti deler ikke din begejstring for integration, men vi vil hjælpe dig med at udføre hjemsendelser af flygtninge og immigranter fra Hedensted Kommune.

Læserbrev

Uheldig alliance spænder ben for borgerrådgiver

Læserbrev: Også Hedensted Kommune har uheldige og kedelige sager. Der sker fejl. Måske ikke mange. Men det sker. Og nogle gange klager viljestærke borgere over dét, de oplever som uretfærdigt og forkert. I andet kvartal i 2019 behandlede Ankestyrelsen eksempelvis 22 klager fra borgere i Hedensted Kommune: 10 blev stadfæstet, men i syv sager blev kommunens afgørelse ændret, mens det i fem andre sager blev besluttet, at kommunen skulle se på sagen en gang til. Det lyder måske ikke af så meget - selv om tallene viser, at i lidt mere end 50 pct. af klagesagerne, får borgerne medhold. Men hertil kommer alle de sager, som af forskellige årsager ikke blev realitetsbehandlet i Ankestyrelsen. Kort sagt er der givetvis hundreder af borgere i Hedensted Kommune, der hvert år føler sig forkert eller uretfærdigt behandlet. Med rette eller urette. Det er ikke sagen her. Spørgsmålet handler om, hvordan vi både sikrer den enkelte borger en fair og rimelig sagsbehandling, og hvordan vi undgår at spilde en masse ressourcer på klage- og ankesager. Det Konservative Folkeparti har flere gange foreslået, at Hedensted Kommune ligesom Horsens Kommune opretter en borgerrådgivning, hvor borgerne kan få hjælp til at forstå kommunale afgørelser, få løst konflikter med kommunens ansatte og eksempelvis klage over personalets opførsel, diskrimination etc. Men vigtigst af alt kan en borgerrådgiver være med til at genetablere dialogen, hvis den er kørt af sporet. Desværre har byrådsflertallet sagt nej, nej og atter nej. De ser fortsat en borgerrådgiver som en unødig administrativ enhed og satser på dét, de kalder "styrket borgerkontakt". Det hjælper jo ikke mod forkerte afgørelser og uhøvisk optræden. Vi kan altså konstatere, at en uheldig flertals alliance mellem socialdemokrater, SF’ere, Dansk Folkeparti og kristendemokrater i praksis ser stort på borgernes ret til en fair og rimelig sagsbehandling i Hedensted Kommune. Kristendemokraterne er for forslaget, men er det stærkt nok til, at de kan få det gennemført i flertalsgruppen? Det Konservative Folkeparti vil fortsat kæmpe for, at Hedensted Kommune får en åben borgerrådgivning. Også selv om vi må vente til efter kommunalvalget i 2021!

Annonce