Annonce
Læserbrev

Ord skaber virkelighed - tag ansvar for dit sprog

Læserbrev: Ord skaber virkelighed, og sproget har stor indflydelse på vores forståelse af situationer, mennesker og begivenheder. Jeg bliver ofte udfordret med fortællinger, som handler om mennesker i situationer beskrevet på en sådan nedladende måde, at jeg mister interessen i at følge med. Efter min opfattelse er det ikke uvæsentligt, hvordan vi vælger, hvilke ord at sætte sammen for at kommunikere med vores omverden. Vores sprogstil kan få os ind eller ud af et fællesskab, og det er op til os selv, hvad vi vil opnå med det. Men det er vigtigt at huske, at ord skaber virkelighed. Man er vel ikke en dum idiot, bare fordi man er uenig eller har en anden holdning til samme sag? Og man skal ikke sendes hjem til "de hula-bula-lande", bare fordi man er flygtning. Alle lande har i det mindste deres navn, uanset hvor lidt vi holder af dem. Grunden til at jeg retter fokus på netop denne sprogudfordring er, at den ofte har en afsmittende effekt. De grimme ord spreder sig som ringe i vandet. Især på de sociale medier. Så sker det, at der i løbet af meget kort tid er mange, som anvender det samme sprog, uden filtre, men med en masse negative følelser. Når vi snakker om sprog, skal vi heller ikke glemme ironi og sarkasme. Det kan man næsten ikke undgå i det daglige sprog. Med en lille dosis humor og mindre skepsis kan man også underholdes af dem. Men igen: alt med måde. Jeg kan faktisk bedst lide selvironi. Den kan være med til at afvæbne en potentielt pinlig situation. Jeg har prøvet det mange gange, og det virker. Sprog er det bedste kommunikationsmiddel, og ord skaber virkelighed. Så enkelt er det. Det burde være noget, man lærer fra barnsben i hjemmet. Ellers må vi i fællesskab gøre hinanden opmærksomme på, når man overskrider andres grænser. Og uden at det virker som genopdragelse, da ingen af os vil finde sig i det. Mit budskab er derfor, at vi sammen lytter til de ord, vi siger til hinanden, og at vi bliver lidt bedre til at afkode, hvornår noget går fra ubehøvlet til uværdigt. Det er almen dannelse, og det synes jeg, vi alle bør kunne stå inde for.
Læserbrev

Er Joyce-turismen, i lyset af dette, mindre obskøn?

Læserbrev: Flere af Vestens store digtere har deres navne knyttet til en speciel by i deres hjemlande. I vor tid har Dublin, Irland, skabt en veritabel turistindustri omkring forfatteren James Joyce. Og ikke uden grund. Hans mest berømte roman, "Ulysses", foregår mest inde i hovederne på hovedpersonen, Leopold Bloom, Stephen Dedalus (Joyces alter ego) og Blooms hustru, Molly Bloom. Det hele foregår på en eneste dag, nemlig 16. juni 1904. Denne dag fejres af intellektuelle dublinere som "Bloomsday". For ikke mange år siden dukkede en vellignende statue af Joyce op udenfor pubben The Old Madigans i North Earl Street. Joyce-fans går i Leopold Blooms og Stephen Dedalus' fodspor gennem Dublin 16. juni. Turen tager sin begyndelse i det såkaldte Martello Tower i Sandymount, hvor også romanen "Ulysses" tager sin begyndelse. Byen Dublin skovler penge ind på Joyce-turismen. Vi i Danmark kender fænomenet fra H.C. Andersens by Odense. Princippet er det samme. Man er ved at snuble over buster og statuer af eventyrdigteren. Der er imidlertid et lille fænomen, der bør nævnes: Hverken Joyce eller H.C. Andersen vendte tilbage til barndomsbyen, efter de havde forladt den. Joyce levede med sin hustru, Nora Barnacle, først i Trieste og senere i Paris og Zürich. H.C. Andersen, der også tilbragte megen tid i udlandet, især Italien, nærmest vandrede fra gods til gods i Danmark og besøgte sine velgørere. Noget lignende gælder italiens nationaldigter, Dante Alighieri. Han kom fra Firenze, der gør et stort nummer ud af at være hans hjemby, skønt han måtte gå i landsforvisning (Firenze var da en selvstændig bystat). Og på grund af en stor arv behøvede han ikke at have rige velgørere. Dantes hovedværk er "Den guddommelige komedie". Han døde i bystaten Ravenna, men ifølge pålidelig kilde har man stadig et gravkapel i Firenze, i håbet om at Ravenna vil slippe hans jordiske rester. Tre af Vestens største poeter gennem historien fejres, med andre ord, af deres hjemby, som de aldrig vendte tilbage til. Nu udnyttes deres geni kommercielt i den helt store stil, og deres hjembyer skovler penge ind. Joyces enke, Nora Barnacle, ansøgte nogle år efter Joyces død byen Dublin om at tillade, at hans jordiske rester måtte vende hjem til den by, han skrev om gennem hele sit forfatterskab. Hun fik et nej. Romanen "Ulysses" var forbudt i Irland. Joyce ansås dengang for at være "obskøn". Er Joyce-turismen, i lyset af dette, mindre obskøn?

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Læserbrev

Skal jeg vende hjem?

Læserbrev: I søndagens udgave af JydskeVestkysten var der en særdeles interessant voxpop, hvor fire unge mennesker blev spurgt ind til, hvorvidt de kunne finde på at flytte tilbage til Billund Kommune, når de har gennemført en videregående uddannelse. Faktisk var de unge mennesker positive over for tanken og glade for at bo i Billund Kommune, selvom de dog savner nogle muligheder. Det er velkendt, at der hvert år er mange unge mennesker, der forlader kommunen for at gennemføre en videregående uddannelse, da vi ikke har dette i Billund Kommune. Den udfordring har de også i andre kommuner, og i eksempelvis Ringkøbing-Skjern og Hedensted kommuner har man lavet nogle tiltag for at gøre sig attraktiv over for de unge mennesker med et håb om, at flere af disse vender tilbage efter endt uddannelse. Det tror jeg også på, at vi skal have set på i Billund Kommune. Jeg kender selv mange, der er rejst. Det er dog få, der vender tilbage. Der er således ingen tvivl om, at der er et stort potentiale for Billund Kommune. Opgaven er ikke nem, men jeg tror på, at vi kan gøre mere. Vi har ikke hverken strategi eller indsatser på området i dag. Jeg vil se på, hvad der kan sættes i gang, så vi kan gøre os attraktive overfor de unge mennesker, der jo, for de flestes vedkommende, har haft en god og tryg barndom og start på ungdom i Billund Kommune. Det må da give grobund for, at man har lyst til at vende tilbage.
Læserbrev

Venstrevælgerforening før generalforsamling: Skal vores lokalforening bestå, eller hvad skal der ske?

Læserbrev: Har de små lokale politiske foreninger stadig en berettigelse? Det er ikke første gang, man har hørt dette spørgsmål. Venstrevælgerforeningen for Glud-Hjarnø-Skjold-Rårup vil rejse dette spørgsmål på den kommende generalforsamling, der afholdes på True North Efterskole 5. februar kl. 19.30. Mange små lokale forening har problemer med at hverve frivillige kræfter til bestyrelsen, og som i enhver forening er bestyrelsen ikke stærkere, end medlemmerne ønsker. Vi står i samme situation i vores lille lokale vælgerforening. Så et af de vigtige spørgsmål, som der skal tages stilling til ved den kommende generalforsamling er, hvorvidt vores lokalforening skal bestå, eller hvad der skal ske. Noget, som medlemmerne skal bestemme. Vi har gennem de seneste år været med i frontlinjen, når der lokalt har været emner for vores nærområde, der berører os, såsom busdrift, skoler og institutioner m.m., og vi er stolte af at have været en medvirkende årsag til, at vi stadig har f.eks. børnehaven i Skjold og vores lokale busrute. Herudover også at vi har fået en vigtig lokal venstremand, Jakob Toftebjerg, der er villig til igen at opstille ved det kommende kommunalvalg for at repræsentere os herude i yderområdet, hvad vi mener er vigtigt for, at vores synspunkter kan blive hørt i det geografiske største lokale vælgerdistrikt for Venstre i Hedensted. Alle disse ting er af afgørende betydning for at bibeholde eller øge befolkningstallet i de små lokalsamfund. Vi håber derfor, at der på den kommende generalforsamling vil blive vist interesse for, at vi i Venstre skal bibeholde vores lokale vælgerforening i den ene eller anden form, så vi fortsat har mulighed for at blive hørt, når der dukker vigtige emner op, som for os lokalt er vigtige at kæmpe for. En bestyrelse er ikke stærkere end det, medlemmerne vælger, den skal være.

Seneste leder

Annonce
Annonce
Læserbrev

Nu skal vi bakke op lokalt, så vi kan få lattergas ud af Vejles natteliv

Læserbrev: Selvom jeg ikke er udpræget tilhænger af forbud, så blev en grå og trist tirsdag alligevel til en god dag. Det gjorde den, da regeringen og et bredt flertal i Folketinget tog et længe tiltrængt opgør med det ukontrollerede salg af lattergaspatroner. I Vejle har vi de sidste mange år været meget opmærksomme på problematikkerne omkring lattergas i nattelivet. Noget af det, jeg har fået rigtig mange henvendelser om i min egenskab af medlem af bevillingsnævnet, er alle de tomme patroner, der flyder i gaderne i Vejle - weekend efter weekend. Ikke en enkelt patron hist og her, men nærmest kassevis i de nærmeste baggårde til Dæmningen. Et er, at vi forsøger at regulere og sætte fornuftige rammer for de unges alkoholforbrug, men det bliver totalt ligegyldigt, hvis lovlige euroforiserende stoffer/gasser kan købes i den nærmeste døgnkiosk. Desværre har det ikke været et problem, som vi lokalt har kunnet håndtere selvstændigt. Ene og alene fordi lattergaspatronerne er noget, der bruges i husholdningen og dermed fuld lovligt. Ønsket har derfor længe været, at der fra landspolitisk side kom nogle lovgivningsmæssige signaler om, hvad vi som samfund kan acceptere, at der bliver langet over kioskdisken til unge i nattelivet. Unge, der næppe skal toppe en irish coffee med flødeskum fra en sifon på vej til nærmeste diskotek! Derfor er jeg rigtig glad for, at der nu er sendt nogle klare signaler om, at lattergas ikke er for sjov, selvom navnet kunne antyde det. At det ikke er noget, børn (og ej heller unge) skal indtage som let festrus. Men også en klar markering af, at man som erhvervsdrivende ikke skal kunne tjene penge på kynisk kalkulering ved at lange lattergaspatroner i kassevis over disken en lørdag nat, alene fordi efterspørgslen er der! Jeg er dog også realist og ved, at et forbud ikke gør det alene. Derfor er det også vigtigt, at vi i Vejle Kommune sætter os sammen og får set på, hvilke tiltag vi som kommune kan gøre for at støtte op med forebyggende og oplysende tiltag til de unge. Vi fik en hjælpende hånd af den socialdemokratiske regering og et bredt flertal i Folketinget. Nu skal vi bakke op lokalt, så vi kan få lattergas ud af Vejles natteliv.
Leder For abonnenter

Det sure vanvid: Facebooks gode intentioner kan ikke stå alene

Facebook lancerede i sidste uge nyheden om, at de i 2020 vil gøre deres brugere mere glade. Vejen dertil er en ændring af deres algoritme, som er den matematiske logik, der styrer, hvilke opslag man bliver præsenteret for. Hvis man tager intentionerne for pålydende, betyder det, at Facebook bekymrer sig om deres brugere og deres velbefindende. Undersøgelse på undersøgelse slår fast, at sociale medier beviseligt gør mennesker mindre lykkelige og mere depressive - ikke kun, mens man er aktiv på Facebook, Snapchat, Youtube, TikTok eller Instagram, men i lige så høj grad, når man ikke er online. I et menneskeligt perspektiv er en stor del af udviklingen på det digitale område ikke det glade, men det sure vanvid. Og vi ved det godt, men vi har så pokkers svært ved at gøre os frie og uafhængige. Sociale medier er nemlig meget bevidst designet til at skabe en vanedannelse på helt samme måde som stoffer, alkohol og gambling.
Annonce
Læserbrev

Vi skal give virksomhederne luft under vingerne, så væksten kan få både flyvelængde og -højde

Læserbrev: I Horsens Folkeblad og VAF 20. januar kan man læse, at væksten hos virksomhederne i Hedensted Kommune har fået en lille mavepuster. Det gennemsnitlige overskud hos virksomhederne er faldet, og mange virksomheder klarer sig dårligere på parametre som bruttofortjeneste og nyansættelser. Mit ærinde er ingenlunde at tale de lokale virksomheder ned, så lad mig først understrege, at erhvervslivet i Hedensted står stærkt. Der er overskud i 101 ud af 108 af de største virksomheder i kommunen, og det er selvsagt rigtig flot. Bekymrende er det dog alligevel, når luften så er gået lidt af ballonen i de seneste regnskaber. Jeg mener, at vi fra centralt politisk hold skal gøre, hvad vi kan, så virksomhederne i Hedensted Kommune og i resten af Danmark kan udnytte deres vækstpotentiale. Virksomhederne skal have ro og sikkerhed og de bedst mulige vilkår, så de har muligheden for at vokse sig store. Vi skal give dem luft under vingerne, så væksten kan få både flyvelængde og -højde. Regeringen er gået anderledes til værks med skadelige skattestigninger, som gør det sværere at drive virksomhed i Danmark. Den slags benspænd er ikke kun til gene for virksomhederne, men også til skade for Danmark. For når virksomhederne forhindres i at udleve deres vækstpotentiale til fulde, betyder det samtidig færre penge i den fælles kasse - færre penge til velfærd og færre penge til en ambitiøs grøn omstilling. Og det er meget problematisk, at regeringen tilsyneladende ignorerer den sammenhæng. I Venstre vil vi gøre gode tider bedre. Vi vil lette skatter og afgifter for virksomhederne, så de kan få fred og ro til at drive virksomhed. Det skaber mere robuste virksomheder og gør Danmark rigere.
Læserbrev

Opfordring til byrådet i Hedensted Kommune: Spring ud i oprettelsen af et egnsteater fra 2021

Læserbrev: "Hedensted henter teater til egnen" - sådan en overskrift er måske ønsketænkning, men kan blive til virkelighed, når byrådet forhåbentlig snarest vælger at sige ja til et egnsteater for Hedensted Kommune. Det Fælles Landdistriktsråd i Hedensted Kommune har valgt at støtte oprettelsen af et egnsteater også økonomisk. Tilbagemeldingerne på teaterforestillingen "Generalforsamlingen" i 2019, som Teater Jævn opførte rundt i hele kommunen, har vist, at der er stor interesse for den type kulturbegivenhed. Flere var i teatret for første gang, og det var en stor oplevelse, som er med til, at borgere i kommunen med rette kan føle sig stolte over, at det kan lade sig gøre i en kommune af vores størrelse. Interessen for teaterstykket giver omtale ud over kommunens grænser og er med til at brande kommunen. Ikke kun som en "scenekunst-kommune", men som en levende kommune med et rigt kulturliv. Øget branding af Hedensted Kommune som en aktiv og attraktiv kommune - også på kulturområdet - styrker tilflytning og kulturturisme. Egnsteatret vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i kommunen. Man kan deltage, blive klogere, more sig, blive underholdt, udvikle sig. Et egnsteater, der får fast adresse i kommunen, og hvor kunstnerne dermed bliver bosiddende, er i høj grad landdistriktsudvikling og et supplement til de lokale initiativer med musik, foredrag og andre kulturbegivenheder, der allerede foregår. Egnsteatrets arbejdsform støtter op om og tager afsæt i kommunens struktur af små lokalsamfund, som dermed kan styrkes med refleksion og øget selvbevidsthed. Arbejdsformen i egnsteatrets gør det muligt at "betjene" en lang række borgere, som kan have vanskeligheder med at transportere sig til teatret i større byer. De mange kulturinteresserede borgere får et mødested. Det kan styrke og synliggøre denne gruppe borgere og føre flere kulturelle aktiviteter med sig. Børn og unge vil opleve et herboende professionelt teater, som vil være lokale kunstneriske og kulturelle rollemodeller. Kunsten kan give dem et nyt perspektiv på dem, vi er. En ungdomsforestilling kan vise de unge noget, de godt ved, men kan gøre det muligt for de unge og deres voksne at snakke om det. Og endelig til byrådspolitikerne: Teater er et mere synligt produkt end så meget andet, kommunen bruger penge på. Det er rettet direkte til borgerne, involverer, ses og diskuteres af borgerne - i modsætning til kloakarbejder, it-programmer, konsulenthjælp, fratrædelsesgodtgørelser o.l. Så byråd i Hedensted Kommune, spring ud i oprettelsen af et egnsteater fra 2021 og vær med til at udfylde en ny dimension i kommunen, der kan gøre borgerne gladere og signalere til omverden, at i Hedensted Kommune sker der også noget på det kulturelle område.

Seneste plus

Annonce
Annonce
Læserbrev

Den grønne fane skal løftes - med udsyn og realisme

Læserbrev: Snart skal regeringen og partierne i gang med at forhandle en klimahandlingsplan, der skal bringe os fra flotte ord til konkret handling i den grønne omstilling. Her er det helt afgørende, at vi griber det klogt an med solidt afsæt i virkelighedens verden og med valg af realistiske løsninger, der ikke fører til tab af job og velfærd. Forleden læste jeg i norske medier en tankevækkende artikel om et nyt gigantisk kulkraftværk i Kina, der leverer klimagasser svarende til seks gange det samlede udslip i Norge. Dertil kommer konkrete planer for yderligere 121 nye kulkraftværker i Kina. Sådanne sorte nyheder minder os om, at Danmark ikke er en isoleret ø midt i klimahavet. Klimaudfordringen er den grad global og grænseoverskridende. Vi skal handle og gå forrest i den grønne omstilling - også fordi at netop danske virksomheder har mange grønne teknologier at byde på. Men vi skal samtidig bevare det globale perspektiv og realismen. Frem for alt skal vi undgå, at det bliver dyrt at producere og transportere i Danmark. Så opnår vi nemlig klimadumping af produktionen og klimaproblemet til andre lande såsom Kina, der fører en sort politik i forhold til Danmark. Og vi taber masser af gode danske job, ligesom vi bliver fattigere med deraf følgende mindre velfærd. Løsningen er således ikke en kaskade af nye afgifter, som mange på venstrefløjen drømmer om. Desuden skal vi give virksomhederne tid til afskrivning af deres tidligere investeringer, så der ikke opstår enorme tab i det danske samfund. I stedet skal vi sørge for incitamenter til grøn adfærd og grønne investeringer i årene frem. Konklusion: Vi skal i Danmark løfte den grønne fane, men ikke højere end at vores ben kan nå jorden.
Læserbrev

Læserbrev: Tak til personalet på Sydvestjysk Sygehus

Læserbrev: Først vil jeg gerne sige tusind tak for alle de søde hilsner ved min indlæggelse på akutafdelingen i Esbjerg. I skal vide, at det varmer virkelig utroligt meget i en svær tid. Ved min indlæggelse fandt jeg ud af, hvor meget personalet knokler, og hvor kompetent det var. Da jeg blev overført til medicinsk afdeling i Grindsted, fortsatte personalet med dets helt fantastiske måde at være på over for mig og de andre patienter. Opfølgningen kunne ikke havde fundet sted uden de fantastiske læger og sygeplejesker. På intet tidspunkt følte man, at man blev efterladt, for mit vedkommende blev det til et større puslespil, og de sidste brikker er lægerne ved at placere. Med dette lille skriv vil jeg sige tusind tak til personalet i akut i Esbjerg og i særdeleshed personalet på Medicinsk i Grindsted. I er fantastiske, håber at man besinder sig i at lukke jeres afdeling. I fortjener bedre.
Annonce
Læserbrev

Tegn på kræft opdaget i Bilka-køen: - Jeg håber, lægen ser dette

Læserbrev: Tak til den læge, der ved kassekøen i Bilka for omkring 14 dage siden henvendte sig til mig vedrørende mit modermærke på kinden, som han syntes, at jeg skulle få tjekket. Jeg fik en akut tid i Hedensted Lægehus mandag, var til hudlæge tirsdag og blev opereret på Vejle Sygehus fredag i samme uge - også tak til Region Syd for den hurtige behandling. Svaret kom i dag, 20. januar. Det var et forstadie til kræft, som ikke havde nået at brede sig. Så hvis jeg kendte den læge, måtte jeg sende ham et par flasker rødvin, men det gør jeg ikke, så jeg håber, at han ser dette.
Læserbrev

Løsning lykkes, men Løsning kan meget mere

Læserbrev: Løsning har i mange år vist vejen, når det kommer til initiativ, virkelyst og samskabelse, og i Venstre ønsker vi at understøtte den fortsatte ambitiøse udvikling til glæde for hele kommunen. Der er ingen tvivl om, at lokal vedholdenhed, fællesskab og dygtighed har været afgørende for, at der i de kommende år er afsat et stort beløb til Byens Hus i Løsning. Det betyder, at byen nu får et naturligt samlingspunkt på tværs af generationer, hvor børn, unge og voksne skaber betydningsfulde fællesskaber, som sætter sig spor nu og resten af livet. Men vi vil endnu mere, for Løsning står sammen om både at turde, kunne og ville, og det er vi i byrådet forpligtede til at bakke op omkring, hvis vi vil skabe glæde, vækst og muligheder i vores fantastiske kommune. Der ligger en stærk udviklingsplan for Løsning, Byens Hus er på vej, der er gode projekter, som forskønner den eksisterende by, og mange engagerede borgere gør en kæmpe indsats. Nu mangler vi bare, at vi som byråd kan stå sammen og vise handlekraft - at vi også tør, kan og vil. Vi skal være ambitiøse og sætte skub i at få udviklet de nye boligområder - helt i tråd med det, som er beskrevet i udviklingsplanen. I Venstre er vi utrættelige i kampen for, at Løsning kan fortsætte sin udvikling, så både byen og resten af kommunen får det fulde udbytte af, at Løsning faktisk lykkes.
Læserbrev

Ærgerlig beslutning

Læserbrev: Jeg syndes, det er rigtig ærgerligt, at Ole og Heidi har taget beslutningen om at nedlægge Borgerlisten. Da jeg i 2014 besluttede mig for at stille op til det kommende valg, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være for Borgerlisten. Jeg er ikke en rigtig politikker, jeg vil gerne være med til at synliggøre borgernes behov, ønsker og det dilemma, nogle borgere har, når de ikke ved, hvor de skal henvene sig i det offentlige system. Det var der muligheder for i Borgerlisten, så jeg vil gerne takke Ole og Heidi og alle fra Borgerlisten for nogle lærerige og spændende år.
Klumme For abonnenter

Lars Lilholt har gendigtet 'Det haver så nyligen regnet': Læs 2020-versionen her

Lars Lilholt - nærmere præsentation behøves vist ikke - har på opfordring fra festivaldirektør Lars "Charlie" Mortensen, Jelling Musikfestival, skrevet en ny tekst til "Det haver så nyligen regnet": Det er en 2020-version, hvor den fredelige sameksistens i grænselandet står stærkere end det gamle dansk-tyske fjendskab. Her er ikke "føget ugræs over hegnet", som der ellers står i Johan Ottosens sang fra 1890. I stedet er der frø af frihed i luften. - Det haver så nyligen regnet - med ny tekst af Lars Lilholt. - Det haver så nyligen regnet Det har stormet og årene er gået Frø af frihed er føget over hegnet Så godt naboskab er blevet sået Som et håb i en sang En proces sat i gang Folkets stemmer kan kvæle kriges tvang - Det har regnet men regnen gav grøde det har stormet men stormen gjorde stærk som vi troede at skoven alt var øde så vi demokratiets store værk gamle fjender gav hånd had skal vige for ånd der kan løsne forfrosne tungebånd - Og vi lærte forskellighed gir styrke og vi lærte forskellighed gir mod til at nedbryde alle disse grænser der har krævet så meget offerblod og som årene randt så vi grænsen forsvandt for en tillid og åbenhed der vandt - Ja det haver så nyligen regnet og de træer de dryppe endnu had og mistro for fællesskabet segnet som et jeg der kun længes mod et du alt kan ændres igen fred skal plejes min ven og den viden må aldrig holdes hen
Læserbrev

Forslag: Omdan posthuset til et hus for de stille foreninger

Læserbrev: Vejles borgmester er blevet sendt i byen for at kunne opkøbe Posthusgrunden. Gid det må lykkes for ham at få en handel i hus, så grunden kan finde en form for anvendelse i fremtiden til glæde for byens indbyggere og turister. For nærværende er der jo ikke nogen forslag til, hvordan grunden skal anvendes. Den nuværende posthusbygning vil jo blive tom, nu hvor Post Nord rejser til Taulov. Derfor frygter jeg, at det i løbet af kort tid vil gå posthuset, som det er gået med DSB's pakhus: At alle døre og vinduer vil blive knust og erstattet af spånplader, og et forfald vil tage sin begyndelse, som kan komme til at stå i indtil flere år. Undgå dette senarie ved at tage en begyndelse til at omdanne posthuset til et hus for de stille foreninger. Der er stor mangel på lokaler til de stille foreninger i Vejle by. Vejle vil gerne have, at der kommer tilflyttere hertil, men hvordan kan vi byde dem gode muligheder for deres aktiviteter? Der er sportsklubber, der gør et stort arbejde for at tilbyde forskellige aktiviteter, men de stille klubber er her også, men her er der enorm mangel på lokaler generelt. Derfor dette forslag til vore kompetente byrådspolitikere: Lad os omdanne posthuset til et levende sted for "de stille klubber".
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.
Annonce
Annonce
Læserbrev

Folketingsmedlem fra Vejle: Der skal være lige vilkår på de danske motorveje

Læserbrev: Selvfølgelig skal udenlandske chauffører, der arbejder her i Danmark, have den samme løn som deres danske kolleger. Derfor er jeg også glad og stolt over, at vi nu i denne uge har landet en bred politisk aftale om at stoppe lav løn til udenlandske chauffører med alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og partiet Fremad. Selvfølgelig skal danske chauffører ikke blive underløbet af alt for billige udenlandske chauffører. Vi skal have lige vilkår på de danske motorveje, så der er fair og fri konkurrence. Hvis udenlandske virksomheder udfører cabotagekørsel eller kombineret transport i Danmark, skal de aflønne chauffører efter danske overenskomster. De udenlandske chauffører får pligt til at overholde en række dokumentationskrav, som skal medbringes under kørslen. Og de skal kunne forevises - herunder ansættelseskontrakt og lønsedler. Kontrollen skal være i orden, og det har den ikke været indtil nu. Derudover er jeg glad for, at vi har fjernet det monopol, der lå til 3F i den oprindelige aftale. Jeg er imod enhver form for monopoldannelse, for man skal naturligvis have lov til at vælge den arbejdsgiverforening, man har lyst til.
Læserbrev

Opråb: Stop drab på råvildt - de bynære rådyr bør være totalfredet i mindst 10 år

Læserbrev: Så skal de kommunale jægere igen ud at dræbe rådyr i de bynære skove. Det besynderlige formål med jagten er at konstatere, om dyrene er raske. Nu har man i ni år kunnet konkludere, at dyrene er raske og har det godt (for nogles vedkommende indtil de fik en kugle i kroppen). Derfor er det da noget overflødigt at tage en 10. jagt. Det er altså mærkeligt at skyde raske dyr for at undersøge dem og besynderligt nok nå frem til, at de er raske. Hvis man endelig ville undersøge rådyrene, kunne man alliere sig med en ekspert fra Givskud Zoo, som kunne give nogle dyr en bedøvende pil, hvorefter de kunne undersøges eksternt, vågne op og leve videre. I gamle dage fik byrådsmedlemmer kødet fra de dræbte dyr. Hvem der får det i vore dage, ved jeg ikke. Men da bestanden af rådyr i de bynære skove er i tilbagegang, naturligvis især som følge af den megen menneskelige aktivitet i skovene, er det underligt at reducere bestanden yderlige ved at dræbe et antal rådyr. Jeg ved ikke, hvem der har det politiske ansvar for denne jagt, men vedkommende bør øjeblikkeligt nedlægge forbud mod de kommunale jægeres aktivitet i de bynære skove og helst inden 20. januar. Derefter bør de bynære rådyr være totalfredet i mindst 10 år.
Annonce
Læserbrev

Politikere forklarer flytning af afdeling fra Grindsted Sygehus: Et sygehus til fremtiden

Læserbrev: Den 15. januar satte JV spørgsmålstegn ved fremtiden for Grindsted Sygehus. Det sker, fordi ledelsen på Sydvestjysk Sygehus i denne uge har anbefalet os politikere, at sygehuset skærper sin profil i fremtiden. Det er vores klare holdning, at vi som regionspolitikere har ansvaret for udviklingen af regionens sygehuse. Det er vigtigt, at det syddanske sundhedsvæsen giver både patienter og medarbejdere de bedst mulige vilkår – også om fem, ti og tyve år. For os at se, så vil forslaget om en ny profil kun understrege sygehusets rolle som en vigtig del af det syddanske sundhedsvæsen. Derfor har vi også enstemmigt godkendt forslaget i regionens sundhedsudvalg denne uge. I vores øjne er en ny profil for Grindsted Sygehus vejen frem, hvis vi skal kunne tilbyde et sygehus anno 2020. Tiden er simpelthen løbet fra det klassiske lille sygehus, der har sengeafdelinger og kun behandler lokalområdets borgere. Kort fortalt har ledelsen på Sydvestjysk Sygehus foreslået os politikere at styrke sygehuset i Grindsted med flere specialiserede behandlinger og tilbud, der kan klares på samme dag. Udover neurorehabiliteringen og regionens friklinik, er planen at specialisere sygehuset endnu mere ved at flytte Arbejdsmedicinsk Klink fra Esbjerg til Grindsted. Samtidig forslås det at flytte det medicinske sengeafsnit i Grindsted til Esbjerg, der som akutsygehus har bedre rammer til at behandle patienter, som skal være indlagt i længere tid. Vi glæder os over, at Støtteforeningen for SVS Grindsted bakker op forslaget. Foreningens formand Ivar Nørlund har ret i, at det netop er til patienternes fordel, at sygehuset tilpasses til fremtiden. Vi forstår selvfølgelig godt, at ændringerne kan skabe usikkerhed, men for os at se, så er det et udtryk for rettidig omhu, at vi tager stilling til sygehusets fremtid nu. Vi vil derfor gerne understrege, at medarbejderne selvfølgelig skal respekteres og inddrages i de ændringer, de vil komme til at opleve i deres hverdag. Det betyder, at vi – på medarbejdernes opfordring - har valgt at rykke flytningen af sengeafsnittet fra 1. april til 1. maj. Det ærgrer os dog, at forslaget i JVs analyse bliver sammenlignet med et sundhedshus. For os at se er der tale om to helt forskellige sundhedstilbud. Det er vigtigt at have for øje, at Grindsted Sygehus behandler patienter fra hele regionen i modsætning til sundhedshusene, der tager sig af borgerne i det lokalområde, de er placeret i. Vores fremtidsplaner for Grindsted Sygehus ligger faktisk i fin tråd med den udvikling, sygehuset har været igennem i den seneste årrække, hvor antallet af medarbejdere på sygehuset er blevet øget som resultatet af de beslutninger, vi har truffet i regionen. Kort sagt: Det kræver sit at skabe et moderne sundhedsvæsen, og hvis ikke vi hele tiden har fokus på at udvikle sygehusene, så løber tiden fra dem. Derfor mener vi også, at den kursændring, vi sætter gang i med tilpasningen af tilbuddene i både Esbjerg og Grindsted, er både rigtig og vigtig - både for patienter og medarbejdere på fremtidens sygehus i Grindsted.
Læserbrev

Det kan blive fire lange år indtil næste valg

Læserbrev: Der er pres på de danske velfærdsydelser. EU æder sig bid for bid ind på både SU, børnepenge og andre velfærdsydelser, som vi danskere i generationer over skatten har opbygget for at sikre en tryg hverdag for hinanden. Enhver kan nemlig blive ramt af ulykke. Af arbejdsløshed. Af sygdom. Eller andet, hvor vi har brug for en hjælpende hånd. Derfor har vi i Danmark et solidarisk system, hvor vi hjælper hinanden. Det er godt. Men det lokker også fremmede til, som ikke i deres egne lande har tilsvarende ordninger, men som gerne vil nyde godt af vores. Gerne vil nyde, uden at nyde. Derfor har det været en kamp at værne om de danske velfærdsordninger. Ikke mindst dagpengene. Men det lykkedes i sidste folketingsperiode at stille krav til udlændinge, så velfærdsydelserne ikke blot er et slaraffenland for enhver fremmed, der kommer hertil. Blandt andet sikrede vi i DF sammen med den borgerlige regering et optjeningskrav på dagpenge, så kun de, der havde haft lovligt ophold i 7 ud af de seneste 12 år kunne få danske dagpenge. Det var et godt og nødvendigt værn om de danske dagpenge. Men desværre nedbryder det røde flertal nu værnet. Tirsdag 7. januar førstebehandlede vi nemlig loven, hvor det nye flertal i Folketinget vil afskaffe opholdskravet for retten til dagpenge. Både socialister og radikale jublede fra Folketingets talerstol. Det kan jeg godt forstå. Ifølge Beskæftigelsesministerens egne tal er 80 pct. af dem, der får gavn af denne lov, nemlig udlændinge. Og i Det Radikale Venstre er man naturligvis lige så klar over, hvorfra man får stemmerne, som man er det i SF. For disse partier er udlændinge fra tredjelande en stemmemæssig guldgrube, som det handler om at nurse og please. Derfor presser de regeringen til lempelser, som ikke bare vil betyde et større dræn på danske offentlige ydelser, men også vil få flere udlændinge til at søge til Danmark. I valgkampen hørte vi ellers andre toner fra Socialdemokratiet. Her fik man indtryk af, at udlændingepolitikken ville stå urørt. Men meget er sket efter valget. Man har rullet hjemsendelsespolitikken, som DF var garanten for, tilbage og givet afviste flygtninge lov til at arbejde. Man har hævet passive ydelser for udlændinge, så velfærdsstaten presses endnu mere til gavn for de fremmede. Og nu gør man det så lettere for de fremmede at få adgang til dagpenge. Det kan blive fire lange år indtil næste valg…
Læserbrev

Læserbrev: Effektiviseringer på skoleområdet

Skolerne skal effektivisere driften med 0,5 procent i 2020. Det har vi politikere bedt hele den kommunale organisation om. På nogle områder giver det god mening. På andre områder kan meningen (og effektiviseringen) være vanskeligere at finde og implementere. Det gælder skoleområdet, og derfor skal vi politikere også tage ansvaret for den ønskede besparelse. De 0,5 procent svarer til 1,3 millioner kroner i 2020. Besparelsen kræver (endnu) en effektivisering af skolernes mødevirksomhed, samarbejdsmønstre og arbejde med udviklingsprojekter. Effektiviseringen skal reducere lærernes mødevirksomhed og i stedet forøge hver enkelt lærers undervisningstid med cirka 12 minutter om ugen. Der er bare ikke meget mere at effektivisere, fortæller MED-udvalget på skoleområdet. Læser man det velmenende effektiviseringsforslag, ligner det grangiveligt en regnearksøvelse, der flytter udfordringerne til andre afdelinger og koster flere kurser og konsulent-timer. Derudover kræver effektiviseringen en skarp prioritering af dagsordenspunkter. Men hvilke punkter skal pilles af lærernes møder? Det må i min verden aldrig blive punkterne om børnenes trivsel eller lærernes kerneopgave – undervisningen. Det vil lærerne heldigvis aldrig lade ske. Vi politikere derimod skal tage ansvaret for den ønskede besparelse på skoleområdet. Hvordan kunne vi gøre det? Vores forslag vil være at begrænse antallet af prestigeprojekter og de talrige målinger af dette og hint, der trækker medarbejdere væk fra deres kerneopgave omkring børnene. Vi skal skabe arbejdsro, så eventuelle initiativer vokser fra medarbejderne og deres faglige kunnen, og finansieringen i stedet kan skaffes på ansvarlig vis.
Læserbrev

Stedet ligner en losseplads: Det er ganske enkelt en skændsel uden lige

Læserbrev: I weekenden var vi på Hotel Vejlefjord, og lørdag eftermiddag bød på en lang gåtur, hvor vejen gik forbi Fakkegrav Badehotel. Jeg kendte ikke historien om det nedbrændte badehotel, som brændte i efteråret 2012 - altså for mere end syv år siden. Stedet ligner en losseplads. Inventar og byggematerialer ligger overalt. Badebroen er væk, og der er kun en smal sti ned til stranden. Det er ganske enkelt en skændsel uden lige! Måske er det længe siden, Hedensteds kommunalpolitikere lige har været forbi. De ville blive rystede over svineriet. Hvis ikke der p.t. kan gives tilladelse til at bygge på grunden, synes jeg, Hedensted Kommune skulle købe grunden af den nuværende ejer, Jørgen Madsen. Han har jo hidtil ikke vist vilje til at få ryddet op og heller ikke i at holde området pænt. Han har fået udbetalt en forsikringssum og efterladt en losseplads, så kommunen kunne jo købe grunden, men med en betingelse om at grunden er ryddet ved overtagelse. Indtil der er truffet en afgørelse for grundens anvendelse, kunne man etablere en bådebro med platform til kajakroere og sejlende. Man kunne sikre en god adkomst til stranden oppe fra grunden og etablere shelter/teltplads. Da der jo er både vand og kloak på stedet, vil det været nemt at lave simple toilet-/brusefaciliteter. Det kunne blive et attraktivt udflugtsmål og rekreativt område i Hedensted Kommune. For sejlende kunne det blive en dejlig plads at holde rast, og med den nye trend, hvor Danmark skal lanceres som et attraktivt sted for vandring og friluftsliv, er jeg sikker på, at Fakkegrav vil blive velbesøgt.
Annonce