Annonce
Læserbrev

En læser råber op: Bøller på cykel - I gør det ikke sikkert for os andre

Lokaldebat: Netop hjemkommet i rystet tilstand lørdag 30. maj. Til jer, der susede over for rødt og drejede til højre ad Danmarksvej, mens jeg holdt og ventede på grønt lys, så jeg kunne fortsætte ad Brovejen. I kørte både højre og venstre om mig - både på fortov og cykelsti. I gør det godt nok ikke mere sikkert for andre. Godt nok er jeg ikke ung længere, men jeg er stadig sikker nok på en cykel, men når der kommer sådanne "bøller" (en voksen dame, en yngre mand og en voksen mand) på den måde, så tvivler jeg på, at jeg har lyst til at blive ved med at motionere og få frisk luft på den måde ret meget længere. Jeg må jo så bare tage de små veje, men mon der er mere sikkert? Næppe.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Læserbrev

En ulykke kommer sjældent alene

Læserbrev: Først må vi kæmpe imod en landsdækkende coronavirus og efterfølgende lokalt med Socialdemokratiet, der tydeligvis trives under en rød regering. For dem hedder det ikke skik følge eller land fly, nej de har deres eget ordsprog, som hedder "fuld enighed imod overforbrug eller du får ”kærligheden” at føle". Senest, hvor vi i Dansk Folkeparti i den bedste sendetid midt under byrådsmødet får skyld for at køre på frihjul, at vi ikke vil tage ansvar, og at vi ikke vil komme med alternative spareforslag til denne ”bundne opgave”. Retfærdigvis skal jeg oplyse, at vi i voksenudvalget kort drøftede fjernelse af klippekort til ældre og ligeledes fjernelse af pulje til pleje af demente på voksenudvalgets møde d. 11 maj, men det blev samtidig af udvalgsformanden gjort klart, at det var en drøftelse, og at en endelig afgørelse ville komme fra økonomiudvalget. Min fejl som medlem af voksenudvalget var altså, at jeg ikke havde markeret tydeligt nok, at vi i Dansk Folkeparti ikke kunne stå inde for yderligere nedskæringer af disse to punkter. Alle må da vide, at det er hjerteblod for Dansk Folkeparti, og at det ikke ville være i orden at fjerne flere midler herfra. Vi har gjort indsigelse og i god tro, da vores repræsentant i økonomiudvalget faktisk stemte imod på et møde d. 14 maj. Men det var åbenbart heller ikke i orden, for det kunne der jo ikke skabes den store sensation omkring. Lad mig lige en gang til slå fast, at vi tydeligt kan se alvoren i et så stort overforbrug, og klart skal vi have tilpasset vores budget, så hurtigt som det kan lade sig gøre. Men som Ann Charlotte Vilstrup (S) jo selv bemærkede, har vi så store udfordringer i forhold til vores budget, at det måske ikke er muligt, ja nærmest ulovligt, hvis vi ikke sætter bredt ind i hele kommunen. Nu er det så, at vi i Dansk Folkeparti mener, at der er foretaget nedskæringer nok for de ældre og ligeledes for de handikappede i vores kommune, derfor stemmer vi selvfølgelig nej. Selvom vi måske ikke kommer 100 procent i mål med vores budgetter i 2020, vil vi ikke være med til yderligere udpantning af de mest sårbare borgere i denne kommune. Jeg kan mærke, at valgkampen åbenbart er skudt i gang, og jeg glæder mig til de kommende forhandlinger. Næste gang skal jeg gerne sætte foden i jorden, så der ikke er nogen, der er i tvivl.
Læserbrev

Det haster med en ny infrastrukturaftale

Læserbrev: Socialdemokratiet afgav mange løfter op til valget i 2019. Et af dem var, at man ville forbedre Danmarks infrastruktur. S fremlagde en ganske detaljeret plan for det. Den hed: "Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan". Planen skulle bygges på et bredt politisk flertal, og der skulle afsættes mindst 70 mia. kr. til de foreslåede investeringer i infrastruktur og offentlige anlæg over de næste 10 år. Planen indeholdt en lang række eksempler på mulige infrastrukturprojekter. Udbygning af Sønderjyske Motorvej E45/E20, en tredje Limfjordsforbindelse, motorvej Næstved-Rønnede, udbygning af Helsingørmotorvejen samt udbygning af Østjyske Motorvej E45 var blot nogle af infrastrukturprojekterne, S stillede danskerne i udsigt, hvis de fik magten. Hvad er der så sket siden? Ikke ret meget. Det ser faktisk ud til, at regeringen har sparket den langsigtede infrastrukturplan til hjørne. Og det er på et tidspunkt, hvor dansk økonomi er hårdt ramt af følgerne af coronakrisen. Investeringer i infrastruktur og offentlige anlæg er ellers et af de virkemidler, der kan være med til at sætte gang i økonomien og dermed beskæftigelsen efter krisen. DF har sammen med de andre borgerlige partier efterlyst en langsigtet infrastrukturplan fra regeringen. Forleden havde vi således en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor samtlige borgerlige partier opfordrede regeringen til snarest at invitere til forhandlinger om en fremrykket investeringspakke, der bidrager til at stimulere dansk økonomi efter coronakrisen samt at indkalde til at forhandlinger om en langsigtet infrastrukturplan frem mod 2030. Det vil hjælpe beskæftigelsen i gang efter krisen og være til gavn for hele landet. Vi skal ikke investere i infrastruktur blot for at holde hånden under beskæftigelsen. Vi skal investere, fordi det er nødvendigt! Vi kan konstatere, at køerne på motorvejene blot bliver længere, og trafikken i mange byer næsten går i stå i myldretiden. Det resulterer i, at vi får utilfredse borgere, som får sværere ved at passe deres arbejde, fordi de ikke kan komme frem til tiden. Det er utilfredsstillende, og jeg mener ikke, at regeringen kan bruge coronakrisen til at udskyde forhandlingerne om en langsigtet infrastrukturplan. Tværtimod. En infrastrukturplan, der er med til at udbygge vores vejnet og renovere vores broer og jernbane, kan ikke bare være med til at understøtte beskæftigelsen efter en svær krise. Den kan også være med til at sikre, at danskerne kan komme hurtigt og sikkert på arbejde til stor gavn for både familielivet og samfundsøkonomien.

Seneste leder

Annonce
Annonce
Redaktøren anbefaler For abonnenter

Redaktøren ser rødt - på to måder

Hverdagen er ved at snige sig ind på os. Overskrifterne er igen begyndt at handle om politikere, der er uenige. Ja ligefrem en historie om et parti, der nu er splittet i to. Mere om det senere. For vi har også for nylig haft en historie om en tre-årig pige, og hendes særlige sygdom. Det var en låst historie, det vil sige, at på vores hjemmeside kunne den kun læses af dem, der har betalt den ene eller anden form for abonnement. Det var en historie mange gerne ville læse, og på Facebook kunne man derfor læse diverse mere eller mindre pæne ord om den kendsgerning, at artiklen ikke var gratis. "De vil da også tjene penge på alt" lød det blandt andet. Nu skal man ikke have taget den udvidede sætteskipper-eksamen for at vide, at det er ganske få medier, der tjener penge. Men helt generelt er mit budskab bare - og det må I gerne hjælpe til med at sprede - at god journalistik koster nu engang. En historie som den aktuelle har krævet masser af tid til research og snak med forældre m.fl. Hvorfor skulle det arbejde ikke honoreres? Skal journalist og fotograf ikke have løn? Jeg går da heller ikke ind i et supermarked og tager mælk ned fra hylderne og siger, at det har jeg lov til at tage gratis. Det vil både bondemanden og butiksindehaveren blive grumme kede af. Vi præsenterer hver eneste dag året rundt en bred palette af historier der er gratis for alle, og under coronakrisens første måneder var alt corona-relateret materiale gratis. Det gjorde vi gerne, og syntes faktisk, at det var vores pligt. Men vi er også nødt til at sætte et prisskilt, ligesom købmanden gør, på nogle af vores varer. Der er historier, som vi har investeres mange arbejdstimer i, og det skal naturligvis koste. Ellers løber det ikke rundt. Og så tror jeg ikke, at jeg skal bruge mere tid på journalistisk moralprædiken. Men engang imellem ser man rødt, når man føler ens fag bliver uretfærdigt omtalt. Og nogle gange er det helt i orden at se rødt. Som f. eks. nu på søndag, hvor vi endelig igen kan følge Vejle Boldklub. Der er bold i Nørreskoven, dog uden tilskuere, så jeg må nøjes med at se det på tv. Men det bliver spændende at følge VBs vej tilbage til Suerligaen. Og det er jo en helt særlig uge. På søndag er der igen bold i Nørreskoven. Det bliver ganske enkelt fedt igen at se VB i den flotte røde trøje - foreløbig dog kun på tv. Og så til ugens tips.
Læserbrev

Vær med til at sikre denne værdifulde naturskat uforstyrret i fremtiden

Læserbrev: Alle ved, at for enden af regnbuen venter en guldskat. Tilsvarende er det med Vejle Ådal. Fra Randbøldal, f.eks. med udgangspunkt fra parkeringspladsen ved Randbøldal-Museet, vandrer vi ofte langs Vejle Å til markedspladsen, hvor der i mange år var samlingssted, nedenfor Randbøl Kirke. Vi fortsætter op ad ådalskrænten til Randbøl Kirke, som ligger lige ved Hærvejen. Afstanden mellem Jyllands højderyg og ådalen er her den korteste, hvorfor Hærvejen her kommer meget tæt på ådalen. Derfor findes også på dette gamle trafikale knudepunkt mange historiske kulturminder. Gravhøje og kirke er blandt de ældste. Fra Kong Rans Høj på kirkegården kan vi mod vest se den flade hedeslette med Randbøl Hede, Frederikshåb Plantage og Syvårssøerne. Det er på de forskellige årstider hver gang en oplevelse at erfare overgangen mellem den kuperede ådal og det flade landskab ovenfor med forskelle og overraskelser i flora og fauna. Årets højdepunkt er dog, når vi midsommer lige før midnat i fred og ro besøger Syvårssøerne og oplever den mystiske natravn, der med sin specielle lyd flyver i mørket og fanger sin natmad. Så går vi hjem med oplevelsen af at have fundet en naturskat, som vi kun kan unde andre også at opleve og blive rig af, hvis vi sammen passer på den. Vær med til at sikre denne værdifulde naturskat uforstyrret i fremtiden. Der er mulighed for frem til 15. juni at gøre indsigelse mod motorvejsplanerne i området på Vejdirektoratets hjemmeside.
Annonce
Læserbrev

Bynavnshistorie: Opkomlingen København

Læserbrev: Indtil 1100-tallet lå, hvor København nu ligger, kun et lille fiskerleje. I 1100-tallet grundlagde så krigerbiskoppen Absalon byen Havn, der var begyndelsen til nutidens København. Dette skete på grund af sildefiskeriet i Øresund. Man eksporterede saltede sild til resten af det katolske Europa, hvor man ikke måtte spise kød i fastetiden - fra askeonsdag til påske. Europa adlød disse fasteregler så konsekvent som muslimerne i dag ramadan. Men man måtte spise fisk, og sildefiskeriet i Øresund var formidabelt. København er således grundlagt af rent rationelle, økonomiske hensyn. Anderledes med min hjemby Give på den jyske højslette. Denne lille bys historie fortaber sig på en ganske anden måde i danmarkshistoriens tåger. Byen Give er opkaldt efter jættekvinden Gyffve (deraf navnet Give), der residerede i landsbyen Hedegård (Give-boere vil vide, hvor det er). Da jættekvinden Gyffve så, man i 1200-tallet var ved at bygge Give Kirke, og hun erkendte slutningen på asatroen, tog hun en kampesten og slyngede den mod kirken. Hun skød imidlertid forbi, og stenen landede i Givskud (deraf navnet). Se det er en ganske anden historie, end København kan opvise. Gives historie og navnets oprindelse går helt tilbage til hedenskabets dage. Det er ikke et rent kommerciel historie, som den landets hovedstad kan opvise. Alene byens navn bringer til os "på brede vinger/ en sagatone fra hedenold", som der står i et velkendt digt. Hvad Give-egnen angår, har man også der fundet både Donneruplund-ploven fra jernalderen og i Pilkmose måske det ældste hjul i Nordeuropa. Jeg løb som dreng på skøjter på begge de moser, hvor man har fundet disse kostbare danefæ. I sammenligning har København ikke en historie, der kan sammenlignes med egnen omkring denne lille by.
Læserbrev

Budgetforhandlinger: En ringe tak til corona-heltene

Læserbrev: Sammenbrud eller pause. Sådan står de aktuelle forhandlinger mellem regionerne og regeringen, hvor regeringen lægger op til en ringere aftale end sidste år. Det giver besparelser og kan betyde fyringer på hospitalerne, hvor personalet har været nogle af corona-krisens store helte. Det er sandelig en ringe tak for deres store indsats. 28. maj sidste år slog ansatte og borgere ring om Aarhus Universitetshospital. Man ville have en ny politik for landets trængte hospitaler. Og det lykkedes da også at komme igennem med en historiske aftale mellem regionerne og regeringen, så et langt økonomisk efterslæb på landets hospitaler blev delvist afhjulpet. Det gav for en stund ro og tiltro til fremtiden for de ansatte og for os som borgere og patienter. En tro på velfærdssamfundets fremtid. Her et år efter står vi med sammenbrud i forhandlingerne, der skyldes regeringens manglende lydhørhed for de faktiske vilkår i sundhedsvæsenet. Det sker i kølvandet af en uhyre høj indsats fra de ansatte i løsningen af de mange faglige og organisatoriske opgaver som følge af corona-krisen. Danske Regioner har peget på, at der er behov for to mia. kr. Det er med afsæt i flere ældre, stigende udgifter til medicin og nye behandlinger. Dertil kommer, at der skal ske en afvikling af "puklen", behandlinger, som måttes udsættes pga. corona-situationen. Kort sagt: Opgaverne stiger, og der er et misforhold mellem opgaver og budget. Ved sin tiltræden sagde regeringen, at den vil arbejde for bedre velfærd. Derfor er det uforståeligt, at regeringen tilsyneladende lægger op til en aftale med regionerne, der er dårligere end sidste år, en aftale, der kan ende med fyringer af ansatte, hvor der ikke er penge til grøn omstilling, og hvor den kollektive trafik styrtbløder. Ifølge OECD udgør danske sundhedsudgifter 7,6 pct. af BNP, et fald fra 7,8 pct. i 2018. Danmark har en stærk økonomi, siger finansminister Nicolaj Wammen. Så vis det i praksis.

Seneste plus

Annonce
Annonce
Læserbrev

De østjyske ledige skal tilbage i job

Læserbrev: Vi står midt i en økonomisk krise. I kølvandet på nedlukningen af samfundet står mange østjyske virksomheder i en alvorlig knibe. Nogle har måttet dreje nøglen om på deres livsværk, og mange har måttet afskedige medarbejdere for at overleve. Det har skabt en massiv ledighed i Østjylland. Faktisk står vi i en situation, hvor der er 19.329 nytilmeldte ledige i Østjylland i perioden fra 8. marts frem til 24. maj. I samme periode tidligere år lå det gennemsnitlige antal nytilmeldte ledige på 11.182. Det er en rigtig kedelig statistik. En statistik, der vidner om, at rigtig mange østjyske familiers livsgrundlag er ændret, fordi far eller mor pludselig står uden arbejde. Derfor er det nu, vi må gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe virksomhederne til at genskabe de job, der er gået tabt i de seneste måneder. Så vi igen kan få sat skub i den østjyske vækstmotor, og så vi kan få østjyderne tilbage i job. I Venstre har vi foreslået en halvering af momsen resten af året og en fremrykkelse af planlagte skattelettelser. Fordi det er vigtigt, at vi får sat gang i det private forbrug nu og her. Når østjyderne får flere penge mellem hænderne, så er det til gavn for de østjyske virksomheder. Når det gælder det lange, seje træk ud af krisen, så er Venstres klare holdning, at den rette vej mod den vækst- og jobskabelse, der skal genoprette dansk økonomi, går igennem et skatte- og afgiftsstop. Det vil skabe den ro omkring danskernes og virksomhedernes økonomi, som de har så hårdt brug for. En holdbar og farbar vej, hvor de østjyske virksomheder får en reel chance for at finde fodfæstet og få muligheden for at genskabe de arbejdspladser, der er gået tabt - og gerne flere til. Så flere østjyder igen har et job og en fremtid at stå op til om morgenen. Desværre er det ikke en vej, der er bred enighed om på Christiansborg, om end det burde være tilfældet. Den nuværende regering har allerede adskillige gange hævet skatterne, og de røde støttepartier mener desuden, at yderligere skattestigninger skal tegne vejen ud af krisen. En meget kortsigtet løsning, som vil dræbe væksten og jobskabelsen. For mig er det indlysende, hvilken vej vi skal vælge. I Venstre vil vi kæmpe for den ansvarlige vej ud af krisen. Hvor vi fører en økonomisk politik, der skaber vækst og arbejdspladser. Det er der brug for, hvis vi skal have østjyderne tilbage i arbejde og Danmark tilbage i økonomisk topform.
Læserbrev

Ældre Sagen er stærkt bekymret: Kommunen vil spare på de mest sårbare ældre

Læserbrev: Den 9. marts var Ældre Sagen sammen med en række andre frivillige organisationer til et budgetorienteringsmøde på rådhuset i Grindsted. Dette møde drejede sig primært om en gennemgang af proceduren for det politiske puslespil med budgetttet for 2021, som vi nu kan begynde at se konturerne af i forskellige sammenhænge i JydskeVestkysten. Efter min bedste erindring var det ikke ældreområdet, der bidrog til en voldsom budgetoverskridelse på sidste års resultat. Det var andre serviceområder, der grundet en fejlslagen budgetlægning og efterfølgende mangelfuld opfølgning gav anledning til et millionunderskud. I maj måned betød udligningsreformen, at Billund Kommune fik tilført yderligere små 13.000.000 kroner. Alligevel arbejder man lige nu og her med et underskud på 13,9 mill. kroner. Betyder det, at Billund Kommunes oprindelige underskud var på omkring 27 millioner kroner? Som lægmand udi kommunal økonomipolitik kan dette være meget svært at få til at hænge sammen. Det er ligeledes svært at forstå, at man fordeler elendigheden, så det går ud over de svage af vore ældre, der med klippekortordningen har kunnet afbøde nogle triste virkninger af en i forvejen stærkt hjælpe- og støttebetinget tilværelse. Og det er - om muligt - endnu sværere at forstå, at en kommune vil skære ned på pasningen af de måske allermest sårbare og omsorgskrævende ældre, de demensramte. Der må være andre elementer indenfor hele ældreområdet, der med forståelige og acceptable konsekvenser kan bidrage til at dække det kommunale underskud. Så jo - Ældre sagen er stærkt bekymret!
Annonce
Læserbrev

Ærgerlige besparelser i kommunen!

Læserbrev: Vi står nu i en situation, hvor vi økonomisk er nødt til at sætte hælene i og finde besparelser her og nu. Det er - for at sige det på jysk – rigtig træls. Der ligger en bunden opgave foran os i byrådet om fremadrettet at få lavet et budget i balance, så medarbejderne kan regne med det budget, der meldes ud – stop and go er utrygt. Det har store konsekvenser, når man pludselig skal bremse op både fagligt og driftsmæssigt. En forudsætning er, at vi først og fremmest sikrer, at områderne er rigtig budgetteret. Vi skal kigge ind i maskinrummet og se på, om vi politisk træffer beslutninger, der ikke er de fornødne ressourcer til at omsætte ude i ”marken”. De seneste år har vi haft et merforbrug på omkring 21 mio. kr. – det er uacceptabelt. Merforbruget ligger i år hovedsageligt indenfor børne- og ungeområdet. Det er vurderingen, at udfordringerne er så store i forhold til områdernes budget, at det ikke er muligt at opnå en fornuftig opbremsning, hvis der ikke sættes ind bredt i hele kommunen. Alternativt vil det kunne medføre for store konsekvenser for kvaliteten og serviceniveauet, og det vil være uhensigtsmæssigt og i værste fald ulovligt. Vi kan jo ikke stoppe med f.eks. at anbringe børn, der er udsat for vold og/eller overgreb. Der er stadig en lov, der skal følges. Vi besluttede i slutningen af januar 2020, at der skal udarbejdelse et tværorganisatorisk prioriteringskatalog for at pege på mulige opbremsningstiltag for at sikre, at overskridelserne på servicerammen minimeres. Vi får hvert år udstukket en service- og anlægsramme af KL og regeringen – følger vi ikke den, risikerer vi en sanktion. Alle udvalg har anbefalet, at prioriteringskataloget er blevet sendt videre til økonomiudvalget, nogle udvalg med kommentarer og forslag, men ikke i forhold til voksenområdet. Derfor kan det undre, at det ikke er et samlet byråd, der står bag prioriteringerne netop på voksenområdet! Dansk Folkeparti opleves at køre på frihjul, når de ikke vil stemme for de besparelser, som udvalget, hvor DF er repræsenteret, har haft mulighed for at komme med alternative spareforslag til. Vi står over for en bunden opgave! Ingen politiker synes om at skulle spare, men vi er nu engang valgt til at tage ansvar, både når det er sjovt og som nu rigtig træls.
Læserbrev

Stigende forbrug i coronatiden

Læserbrev: Coronatiden har været rigtig træls, men burde nok få os til at tænke lidt anderledes på nogle områder. Det har været rigtig kedeligt, men når vi nu i disse dage kommer i snak med vor fødevarebutikker i vore områder - Syd- og Sønderjylland – ja, måske endda i det meste af Jylland, og der hører, at man melder om ret store omsætningsstigninger på helt op til 15 – 20 procent, så tænker man jo lidt på vore daglige indkøbsvaner. For nogle måneder siden så vi en udsendelse på TV med ”Ingemann på indkøbstur i Tyskland.” Han besøgte indkøbsstederne syd for grænsen. Her fortalte han, at der bl.a. dagligt bliver indkøbt 1 mill. dåseøl + en del sodavand + mange andre ting, bl. a. 25 tons Nutella. Alt bliver slæbt over grænsen hjem til Danmark dagligt. Tænk, at vi hver dag producerer 1. mill. dåseøl i Danmark og derefter slæber dem med lastbiler til Tyskland for derefter at lade danskerne hente dem hjem igen i mindre biler. Det er C-2 besparende!! Mit råd ville være: Få nu sat pant på alle de tyskkøbte dåser ligesom i Danmark. Det tror jeg ville hjælpe på importen. Så var vi samtidig fri for at have dåserne liggende i vejgrøfterne. Det ville samtidig være skønnere med forbruget i vore egne butikker.
Læserbrev

En motorvej bør gå øst om Billund

Læserbrev: Linjeføringen for en ny midtjysk motorvej fra Haderslev til Give har på baggrund af den nye VVM-redegørelse været til debat i byrådet. Skal den gå øst eller vest om Billund? Hovedkonklusion er, at der ikke er et entydigt billede af, hvad der er den bedste løsning. Vi er først og fremmest for en motorvej. Med cirka 4000 flere indpendlere end udpendlere, så er vi ikke i tvivl om, at der er brug for en motorvej. Argumenter for forskellige linjeføringer er mange – og konklusionen ikke enkel. Hvad tilgodeser vores kommune bedst – tiltrækker en motorvej i vores område nyt erhverv, eller vil eksisterende erhverv blot flytte tættere på motorvejen? Har det betydning for bosætning? Spørgsmålene er mange, og svarene er ikke entydige. Som borgere i Billund er vi af den overbevisning, at en østlig linjeføring er den, der bedst sikrer Billunds fremtidige byudvikling. Vi tror, at Billund by har et stort potentiale for at blive meget større end i dag. Dette set i lyset af den udvikling byen er gennemgået de seneste år og i betragtning af alt det, som er planlagt, der kommer til. I Billund har vi allerede støj fra lufthavnen, hvilket giver anledning til restriktioner for byudvikling i den nordlige del af byen. Vi kan ikke udvikle meget mod øst og syd, før vi kommer ind i henholdsvis Vejle og Kolding Kommune. Billund Vest er derfor i den sammenhæng byens udviklingsområde for nye boliger. De eksisterende boliger, der er i dag, er beliggende uden for motorvejens støjkonsekvensområder. Det vil de resterende udviklingsarealer, som er indeholdt i kommuneplanen, også være, men disse boliger kommer helt tæt på motorvejen. Vores vurdering er, at en stor del af de vestligt beliggende perspektivområder for fremtidige boliger forsvinder, da en motorvej beliggende umiddelbart vest for Billund Syd væsentligt vil reducere udviklingsområdet. Når der tælles støjbelastede boliger i området, er det kun boliger beliggende i >58 dB-zonen, som tælles med. Her bør der også være opmærksomhed omkring boliger beliggende i >53 dB-zonen. Da selv ved en støjeksponering på 53 dB vil ca. 12 procent af befolkningen, dvs. hver 8. person, være stærkt generet af støj fra en motorvej. Og når man måler støj, er målingen gennemsnittet fordelt over alle døgnets timer – også de timer om natten, hvor støjen er mindre. Det betyder, at om eftermiddagen og i de timer, hvor trafikken er tæt, så vil man, når man er udenfor i områder tæt på, være udsat for større støjbelastning. Ud fra materialet er det ikke muligt at læse i hvilket omfang, der forventes sundhedseffekter. Heller ikke hvad hensynet til beboernes geneoplevelser kan få af betydning for valget af bolig. Uanset hvor i kommunen man ville placere en motorvej så tæt på bebyggelse, hvor så mange mennesker ville blive udsat for støjgener, som tilfældet er i Vorbasse og Billund, ville vi opponere. Vi vil altid sætte mennesket først. Så støjgener og det manglende udviklingsperspektiv gør, at vi ikke kan stemme for en vestlig linjeføring. Vi synes i stedet, at den nye motorvej skal øst om Billund.
Læserbrev

Husk lige, at Vejles største problem er infrastrukturen

Læserbrev: Det er svært at åbne avisen uden at blive påmindet om politikernes visioner for især Posthusgrunden. Det er vigtigt, at politikerne har visioner for vor by, men de skal også huske, at de er valgt til at betjene byens borgere på bedste vis i det daglige. Ingen tvivl om, at Posthusgrunden kunne trænge til at blive opdateret - med eller uden den faldefærdige godsbanebygning. Men husk lige, at Vejles største problem, siden det var et vadested, er infrastrukturen. Inden Vejlefjordbroen blev åbnet i 1980, var det rimelig umuligt at komme igennem byen, især i turistsæsonen og i myldretiden. Det hjalp i begyndelsen, men siden er trafikken jo steget enormt, og i dag har vi de samme problemer som før 1980. Og så i særdeleshed, hvis broen er spærret af et uheld. Der er to muligheder for at komme igennem byen i dag, nemlig via Dæmningen og via havnen. De planer, der i dag skitseres, vil gøre Dæmningen og Sønderbrogade til rekreative områder. Sikkert en god ide. Hvis altså havneruten var etableret. Men jeg er sikker på, at denne rute vil give nogle økonomiske og praktiske udfordringer, som vil tage lang tid at få løst. Så hvad om man ventede lidt med de visionære planer og tilpassede dem den trafikmæssige dagligdag i Vejle? Det skylder man Vejles trafikanter og ikke mindst byens handelsliv, der er aldeles afhængige af, at man kan komme ned i byen. Det tager ikke meget ekstra tid at køre i Kolding Storcenter fra bebyggelsen på Vejles bakker fremfor at holde i kø på indfaldsvejene til Vejle. Også Skovgade er et irriterende problem for trafikken. Det er sikkert svært og dyrt at gøre noget ved højbanen, men jeg synes, vi har krav på en løsning snarest muligt.
Læserbrev

Midtjysk motorvej – ja tak, men øst om Billund!

Læserbrev: Vi er af den klare opfattelse, at en midtjysk motorvej til Billund og lufthavnen vil være til gavn for den fortsat positive udvikling af vores område. Vi tror på samfundsgevinsten i og af den. Linjerne for en sådan midtjysk motorvej er netop nu til debat i byrådet på baggrund af den nye VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkningen på Miljøet), som kommunen skal afgive høringssvar til. Vi har set frem til at kunne tage endelig stilling ud fra et sagligt grundlag – med afsæt i vejdirektoratets gennemarbejdede forslag. Her belyses flere alternative linjeføringer øst eller vest om Billund. På den baggrund er vi som Billund-borgere kommet til den konklusion, at den østlige linjeføring vil være den bedste og mest helstøbte løsning for området. Efter at have læst redegørelsen må vi erkende, at enkelheden i spørgsmålet bliver mindre jo bredere perspektiv, vi anlægger. Hvis vi kun skulle tage højde for, hvad der er bedst for Billund, vil en østlig linjeføring klart være at foretrække. Medtænker vi effekterne for den vestlige del af kommunen og for hele det midt- og vestjyske område, er spørgsmålet langt fra så entydigt. Derfor har vi også forståelse for de argumenter, der findes for en vestlig linjeføring. Vi har endda selv foretrukket en vestlig linjeføring ud fra en sådan betragtning - og på baggrund af de skitseforslag, vi tidligere er blevet præsenteret for. Men på det nye grundlag kan vi ikke længere foretrække en vestlig linjeføring. Ud fra en helhedsvurdering finder vi, at ulemperne for Billund by ville blive større end fordelene. Først og fremmest finder vi, at de konkrete forslag til en vestlig linjeføring ligger for tæt på byen. Når vestenvinden medtænkes, vil det utvivlsom medføre støjgener for mange Billund-borgere. Dertil kommer, at Billund by vil blive isoleret fra resten af kommunen og lukkes inde på en måde, så det i et langsigtet perspektiv vil hæmme byens videreudvikling. Vi foretrækker derfor at køre videre med – og gerne på en midtjysk motorvej øst om Billund!
Læserbrev

Replik: Socialdemokratiet vil sikre sammenhæng mellem pligt og ret for indvandrere

Læserbrev: Venstres Michael Aastrup Jensen kritiserer Socialdemokratiets udlændingepolitik (i læserbrevet "Regeringen holder indvandrere på offentlig støtte", red.). Desværre har han misforstået nogle ting. Aastrup Jensen kalder integrationsydelsen en kæmpe succes. Jeg er helt enig med Aastrup i, at flere indvandrere skal i arbejde, og at ydelserne ikke skal være for høje. Men når 92 pct. af målgruppen fortsat står uden for arbejdsmarkedet, kan integrationsydelsen næppe kaldes en succes. Vi skal sikre, at pligter og rettigheder går hånd i hånd, for selvfølgelig skal vi ikke møde nytilkomne med passive ydelser fra dag ét. Ydelser skal være et sikkerhedsnet, indtil man kommer på fode igen, ikke en permanent løsning. Derfor mener vi, at indvandrere straks skal aktiveres, hvis de ikke selv kan finde et job. Under aktiveringen bør lønnen alene udbetales for de timer, hvor den pågældende rent faktisk møder op. Dernæst kritiserer Aastrup Jensen, at vi har nedsat en ydelseskommission og givet et midlertidigt tilskud til fattige børnefamilier på omtrent 600 kr. per måned. Det er indiskutabelt, at der er behov for at gentænke ydelsessystemet, så vi sikrer, at der er en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, samtidig med at vi finder den rette balance. Derfor sagde vi før valget, at vi ville nedsætte en kommission, og dens arbejde er i gang. Jeg kan derfor forsikre Aastrup Jensen om, at han tager fejl i sine påstande. Regeringen vil have flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet, en styrket integrationsindsats og en fornuftig sammenhæng mellem ret til offentlige ydelser og bidrag til det danske samfund.
Annonce
Annonce
Læserbrev

Det er altså langtfra sikkert, at en momsnedsættelse vil resultere i ret meget øget forbrug

Læserbrev: I disse uger kan man se de politiske partier fremsætte det ene vidtgående forslag efter det andet, og et af de vildeste hidtil er nok Venstres idé om at halvere momsen resten af 2020. Det interessante spørgsmål er naturligvis, om det vil hjælpe - underforstået om det vil sætte mere gang i økonomien. Det er imidlertid langtfra sikkert, at en momsnedsættelse overhovedet vil slå igennem på priserne på f.eks. dagligvarer og restaurantbesøg, og så giver det jo ingen ekstra jobs. Det er næsten sikkert, at en momsnedsættelse vil slå igennem på f.eks. fladskærme og biler, men det giver jo ingen jobs i Danmark. Størstedelen af befolkningen kunne såmænd allerede nu sagtens bruge flere penge, men ser måske ikke lykken ved at gå rundt i butikker og købe flere ting, som de ikke har behov for. Det er altså langtfra sikkert, at en momsnedsættelse vil resultere i ret meget øget forbrug. Sikkert er det imidlertid, at vor fælles husholdningskasse vil gå glip af op imod 80 mia. kr. Skal dette hentes ind ved besparelser på vores velfærd, så kan man omregne det til ca. 160.000 årsværk, der skal spares væk. Såfremt man ikke vil spare de 80 mia. kr. på de offentlige budgetter, men ønsker, at staten i stedet skal optage gæld for beløbet, så ville det da være langt klogere at sætte gang i f.eks. infrastrukturinvesteringer med en samfundsmæssig langsigtet gevinst. Det ville helt sikkert give arbejdspladser i Danmark.
Læserbrev

Hvis du eller din virksomhed ikke betaler skat i Danmark, så lad være med at række hånden frem

Læserbrev: Det virker oprigtig talt stødende, at landets forventeligt efterhånden beskedne midler, via hjælpepakker, også går til understøttelse af virksomheder, der har etableret sig på sådan vis, at skattebetalingen til Danmark minimeres maksimalt. Naturligvis er det godt, at staten har hjælpepakker, der kan afbøde corona-krisens økonomiske konsekvenser for vores erhvervsliv, men pengene til disse hjælpepakker kommer kun fra et sted: Skat! Og netop den klub har de pågældende virksomheder aktivt meldt sig ud af. Så henvis i stedet de pågældende virksomheder til "myndighederne" i Jersey, Cayman, og hvad der ellers findes af attraktive opholdssteder for holdingselskaber. Jeg er sikker på, at de pågældende myndigheder står klar med trøstende ord, da hjælpepakker næppe kan finansieres af en skatteprocent tæt på nul.
Annonce
Læserbrev

Nybyggeri i Vonge: Jeg håber meget, at planerne om rækkehuse bliver realiseret

Læserbrev: Det er med stor glæde, at jeg kan læse i Vejle Amts Folkeblad, at Vejle Kommune - vores kommune - vil bakke op om, at der bygges små rækkehuse i de mindre samfund. Vi læser hele tiden om mange af de flotte tiltag, der sker i Vejle By. Godt, for byen er jo vores hovedstad, og vi vil gerne være stolte af den. Jeg tænker på Bølgen, de nye p-huse, det flotte byggeri på havnen, Fjordenhus og De Fem Søstre m.m. Så gør det godt at mærke, at vi ikke bliver glemt ude i reservaterne. Jeg er sikker på, at der her i Vonge vil være interesse for nogle ikke alt for dyre boliger i ét plan. Vonge er en dejlig landsby med alle nødvendige faciliteter. Her er Spar-købmand, skole, sportsplads ved hallen, en rigtig god børnehave med fine udendørs faciliteter i Kollemorten gamle skole. Der er en aktiv idrætsforening med diverse afdelinger, foreninger for ældre, der dyrker kroket, petanque, vandreture og andet. Alt i alt et samfund, der sammen med vores nabo Kollemorten har tilbud til alle aldersgrupper. Kommunen har byggegrunde i vores område, så jeg håber meget, at planerne om rækkehuse bliver realiseret, for det vil være et godt løft til befolkningen på vores egn, så vi kan mærke, at vi ikke er glemte.
Læserbrev

Borgerne i Vejle har talt: Godsbanebygningen bør bevares

Læserbrev: I Vejle Amts Folkeblads undersøgelse vedrørende bevaring eller nedrivning af den misligholdte godsbanebygning har over 2000 borgere givet deres mening til kende, og et stort flertal ønsker den bevaret. Dette bør tages alvorligt i behandlingen af sagen i byrådet. Det undrer mig, at denne historiske bygning ikke har stået højere i udformningen af planen og det miljø, der ønskes på Posthusgrunden. Jeg ser gerne en helt ny plan samt lokalplan for området, hvor godsbanebygningen bliver et vigtigt element og tænkes innovativt ind i miljøet. Efter min mening skal vi ikke tænke i flere butikslejemål, men give vores nuværende detailhandel gode betingelser. Der skal bakkes op om at få åbent i de lejemål, der står tomme. Posthusgrunden - vi taler her om et af Vejles bedst beliggende områder. Det må give anledning til at lave noget unikt. En innovativ proces om at tænke nyt sammen med noget gammelt må sættes i gang. Tænk nyt - ikke mere af det samme. Lad os skabe et centralt beliggende område, der rækker ind i fremtiden. Vi kan finde inspiration rundt om i verden og skabe et grønt åndehul, hvor natur, kultur og mennesker er i fokus. Ja, det bliver dyrt at redde godsbanebygningen - men manglende rettidig omhu koster. Et fejlslagent projekt på Posthusgrunden kan have en markant større pris for Vejle by, borgere og forretningslivet. Lad os håbe at forskellige fonde vil spæde til restaureringen. Det må betragtes som sidste udkald for at redde den historiske bygning. Det betyder noget for en by som Vejle at bevare sin historie, samtidig med at være en moderne by. Lad os få skabt et fantastisk miljø til gavn for os borgere, kulturen og de handlende.
Læserbrev

Vend skråen på Posthusgrunden - tænk noget nyt og noget bedre for Vejle midtby

Læserbrev: Først lige den ”oplysning” til borgmesteren, at ”der er ingen regel uden en undtagelse” - dette være sagt med henvisning til borgmesterens ”erkendelse” i fredags, at: ”Vi er jo ikke tonedøve. Vi forstår, hvad der bliver sagt, og så søger vi …”. Om Posthusgrunden er det helt overordnede spørgsmål vel ganske enkelt, om Vejle Kommune og dermed borgerne ønsker et projekt styret af NPV, eller om man vil gå ind for en bedre ”lokal” udnyttelse af området. Byrådsafstemninger har jo svinget, og på det seneste fremgår det vel, at de, der ønsker en ny lokalplan, synes at være blevet svækket. Der har især i dette forår været vægtige tanker og ønsker fremme om at støtte de lokale butikker. Vel ikke mindst butikkerne i den sydlige ende af gågaden. Og heller ikke mindst grundet den seneste generelle udvikling for forretningerne! Med tanke på, hvor de to andre p-huse er placeret, ville det vel være meget aktuelt at søge planen om et p-hus dér ”uden for byen” ændret til en placering op til en bevaret del af Sønderbrogade, der samtidig også skal være åben i fuld bredde. Men det synes, som om sådanne tanker om at ”støtte butikslivet” kun lader sig høre under ”skåltalerne”! Desuden bør der også gives plads til behandling af gods på jernbanevogne. Foruden, at der vel også skal findes plads til den vindende bustrafikentreprenør. Kommunen behøver nu ikke at bygge et parkeringshus til især DSB-rejsende, da de i forvejen kan få udleveret et gratis parkeringsbevis til Reinholdts Plads og en del af Jernbanegade. Er der ikke tilstrækkeligt med trafikkaos i området? Det bliver vel næppe bedre af, at trafikken Koldingvej/Sønderbrogade (den sydlige del) og vice versa skal igennem to ekstra lysreguleringer, og sikkert også i en kø på Fredericiavej. Jeg har nu heller ikke bemærket, at vejprojekterne skulle have været behandlet af en uvildig trafiksikkerhedsrevisor. Eller tør kommunen dét eventuelt nu efterfølgende? Jeg savner også oplysninger om fremtidens bybustrafik ad Gammelhavn, for den skal vel fortsætte. Vejle Kommune ønsker jo også en øget turisme, så kunne det ikke fremme en venlig modtagelse, hvis man flyttede Turistbureauet til Gammelhavn, hvor der kunne gives de bilende turister langt bedre forhold end som nu! Tag nu skridtet fuldt ud, vend dog ”skråen”, og tænk noget nyt og noget bedre for Vejle midtby!
Læserbrev

Flere flygtninge skal bidrage til fællesskabet

Læserbrev: Rockwool Fonden konkluderer i en ny undersøgelse, at den lave integrationsydelse har en "markant" beskæftigelseseffekt på mænd med indvandrerbaggrund. Integrationsydelsen har nemlig øget andelen af mandlige flygtninge, der har været i arbejde efter 10 måneder i Danmark, til det dobbelte. At flere står op om morgenen og går på arbejde burde skabe store smil og glæde i hele Folketinget. Det er jo trods alt velkendt, at integrationen bliver markant forbedret, når indvandrere og flygtninge indgår i hverdagen på en arbejdsplads. Men regeringen ser desværre ikke positivt på resultaterne. For noget af det første Socialdemokraterne foretog sig, da de overtog regeringsmagten, var at hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrerfamilier med op til 2000 kr. om måneden - endda skattefrit. Når nu Rockwool Fondens undersøgelse så tydeligt viser en sammenhæng mellem de lave ydelser og deltagelsen på arbejdsmarkedet, burde regeringen genoverveje de højere ydelser. Danmark har nemlig ikke brug for at parkere flygtninge og indvandrere på passiv forsørgelse, faktisk har vi brug for det stik modsatte. Flere, ikke færre, skal være en del af Danmarks største fællesskab; arbejdsfællesskabet. I Venstre er vi klar til at lave en aftale om at vende tilbage til de lavere ydelser, så vi igen kan styrke integrationen og få flere flygtninge til at bidrage til fællesskabet. Vi venter bare på regeringen.
Annonce