Annonce
Læserbrev

Replik: Det var altså bankerne selv, der betalte for bankpakkerne

Læserbrev: Kære Henrik Hansen. Jeg læste dit debatindlæg af den 26/3 med stor interesse. Jeg er enig med dig i, at alle i tider som disse bør vise samfundssind. Dog kommer du med et par postulater, som jeg ikke kan lade gå ukommenteret hen. Du hævder, at du foreløbig kun har hørt om, at bankerne her midt i den verdensomspændende krise uddeler milliardudbytter til aktionærerne. Vil du venligst dokumentere hvilke banker, der er tale om? Både Nordea, Danske Bank og Jyske Bank har alle udskudt deres generalforsamlinger, hvorfor intet milliardudbytte er udbetalt til aktionærerne endnu. De overvejer alle situationen og har udskudt deres generalforsamlinger. Hvis bankerne alligevel vælger at udbetale udbytte, så husk, at det er overskud fra 2019, der uddeles, hvilket intet har at gøre med regeringens beslutning af den 12. marts 2020 om at frigive den kontracykliske kapitalbuffer. Sidst men ikke mindst påstår du, at det var alle os skatteydere, der måtte betale for bankpakkerne under finanskrisen. Hvis du har fulgt med i dagspressen, så offentliggjorde Erhvervsministeriet sidst i 2018 resultatet for bankpakkerne, som viste, at staten havde et overskud på 17 mia. kr. på bankpakkerne. Det var altså bankerne selv, der betalte for bankpakkerne, og ikke os skatteydere, hvilket jo egentlig også var fair nok. Jeg håber, ovennævnte hjælper dig og os alle med at bringe os igennem denne krise på en respektabel og faktuel korrekt måde.

Læserbrev

Det er unfair, at a-kassemedlemmer behandles dårligere end selvstændige

Læserbrev: I kølvandet på coronavirussen har regeringen og Folketinget handlet effektivt: Den ene hjælpepakke har afløst den anden. I 3F er vi særligt glade for trepartsaftalen, der sikrer mange lønmodtagere deres job. Desværre melder mange nye sig hele tiden ledige. De ikke-forsikrede selvstændige har allerede fået deres hjælpepakke. Nu har vi også brug for en, der sikrer de forsikrede lønmodtagere en bedre dagpengesats. Siden statsminister Mette Frederiksen valgte at lukke Danmark ned, er der kommet omkring 120 ekstra ledige i 3F Vejles a-kasse. Det svarer til en stigning på over 50 procent! Det er 120 lønmodtagere, der går væsentligt ned i indtægt som følge af coronapandemien. De lønmodtagere har krav på den samme beskyttelse som selvstændige, der er ramt af krisen. De selvstændige kan få en understøttelse på op til 23.000 kr. om måneden. Sådan skal det være. Desværre kan forsikrede medlemmer af 3F og andre a-kasser højst få ca. 19.000 kr., som er den maksimale dagpengesats. Det er unfair, at medlemmer, der solidarisk hver måned indbetaler til en a-kasse for at sikre sig mod løntab, får mindre end dem, der ikke betaler. Derfor bør der indføres et tillæg til de forsikrede lønmodtagere. Helt konkret skal satsen stige med en tredjedel af det nuværende beløb, hvilket betyder, at forsikrede vil få en sats på ca. 25.000 kr. Højreorienterede debattører fra bl.a. Cepos har kritiseret forslaget, fordi de mener, at det vil være svært at rulle tilbage og giver et incitament til at gå arbejdsløs. Det giver ingen mening, fordi forslaget kun er målrettet coronakrisen, og arbejdsløsheden er uforskyldt. Desuden kender jeg ikke nogen af mine medlemmer, der har lyst til at gå arbejdsløse. Ligesom de selvstændige, der har tabt deres livsgrundlag, ønsker ledige 3F'ere også kun at vende tilbage til deres arbejde. Ingen skal gå fra hus og hjem som følge af denne krise. Den øgede sats vil samtidig sikre, at efterspørgslen øges. Vi skal stå sammen i den svære situation. Derfor skal de ledige lønmodtagere også have ekstra hjælp!

Redaktøren anbefaler For abonnenter

Det er lige før at krisen har et skær af hverdag over sig

Tænk sig, at det kunne ske, at en af de største omvæltninger jeg kan erindre, pludselig har fået et skær af hverdag over sig. Vi mennesker er ganske enkelt fantastiske til at tilpasse os. Min egen datter – offentligt ansat – er derhjemme med to børn, der ellers skulle være i børnehave. Det er træls, ja. Men de får det til at hænge sammen. Blandt andet når f.eks. Randers Regnskov er kreative og præsenterer ”undervisning” for børn på en måde, der klistrer dem til skærmen. Vi får det til at virke, når vi skal. På avisen får vi det til at hænge sammen ved at nogle arbejder hjemme og andre møder ind på redaktionen, og hvis vi er ude ”i marken” så vær evig forvisset om, at vi tager alle de nødvendige forholdsregler. Vi vil som god lokalavis gå langt for at være til at hjælpe med at vi kommer igennem denne krise. Vi kører for eksempel en kampagne med budskabet ”brug dine penge lokalt”. Og i vores egen verden lancerede Jysk Fynske Medier onsdag en erhvervshotline, som er en gratis tjeneste for det lokale erhvervsliv. Vi har sat et hold af journalister, advokater, revisorer, virksomhedsrådgivere og finansieringseksperter, som står klar til at svare på spørgsmål og give inspiration og sparring. Brug dem - og pas godt på dig selv og din familie.

Læserbrev

Dansk Folkeparti ser gerne, Venstre vil være med til at tage et medansvar også på ældreområdet samt hos de svage

Læserbrev: De ældre, handicappede og vores svage borgere i Hedensted Kommune skal have al den hjælp, de har behov for i disse svære tider med coronavirus. Vi skal gøre ekstra meget for, at de ikke bliver smittet. Vi ved også, at mange ældre og svage sidder alene. De har også behov for hjælp. I social omsorg har vi igangsat mange initiativer for at forebygge sygdommen. Der er lavet forskellige tiltag på vores plejehjem og vores sociale bofællesskaber. For at undgå smitte er der ikke længere mulighed for at få besøg af sine pårørende, men der bliver lavet et tiltag, hvor man kan Skype med sin familie og pårørende med hjælp af vores personale. Det samme tilbud er der til vores borgere i de sociale bofællesskaber. Vores ledere og personale yder en rigtig stor indsats for at beskytte vores ældre og svage borgere samt vores handicappede, og de gør en stor indsats og løber stærkt for at få hele organisationen til at fungere samt for at give alle den hjælp, der er nødvendig. Lige nu er hele social omsorg godt forberedt på at hjælpe vores borgere, også hvis sygehusene begynder at udskrive hurtigere. Vi har sengepladser klar, hvis det bliver nødvendigt. Vi har oprettet en jobbank, hvor alle medarbejdere bredt fra vores kommune kan tilbyde deres hjælp. I Dansk Folkeparti vil vi have stor fokus på dette område. Om nødvendigt må vi også i byrådet med forhåbentlig hjælp fra vores politikere fra Christiansborg også få tilført dette område de midler, der skal til, så vi kan løse opgaven til borgernes bedste. Det er med nogen undren, at vi i Dansk Folkeparti læser Venstres indlæg i Horsens Folkeblad, hvor man vil bruge alle kommunens penge til alle mulige tiltag, men man har åbenbart ikke kunnet følge med, for mange af de ting, de foreslår, er allerede sat i gang. Hele området for de ældre, vores handicappede og de svage er ikke nævnt i deres indlæg. Jeg håber, det er en forglemmelse, eller er det bare en del af deres politik? Gruppeformanden for Venstre efterlyser mere indragelse af V hos borgmesteren. Man har jo lov til at søge indragelse, så vil man også blive hørt. I flertalsgruppen er der en god dialog med borgmesteren i spidsen, hvor vi sammen prøver at løse krisen i vores kommune. Dansk Folkeparti ser gerne, Venstre vil være med til at tage et medansvar også på ældreområdet samt hos de svage.

Annonce
Læserbrev

Reprimande til 'overfusere': Folk skal opføre sig ordentligt - også i krisetider

Læserbrev: Jeg ved godt, at corona-krisen er en ekstraordinær situation. Ingen af os har prøvet det før, og følelserne kan godt få frit løb. Men vi skal stadig opføre os ordentligt overfor hinanden. Omkring en tredjedel af Vejles butikker på gågaden holder stadig åbent - og det har de i øvrigt fuld ret til. Alligevel er der flere kunder, der skælder ud på ansatte i butikker, som fortsat holder åbent under corona-krisen. Jeg har modtaget flere henvendelser fra medarbejdere i detailhandelen, som er blevet overfuset af kunder og er gået grædende hjem, fordi nogle forbrugere ikke mener, det er forsvarligt, at de holder åbent. Men det kan simpelthen ikke være medarbejderne eller ejernes skyld, og det skal ikke gå ud over dem. Det er bare ikke i orden. Vi bliver nødt til at forstå, at mange af de her butikker står midt i en overlevelseskamp i disse måneder og vælger fortsat at holde åbent for dog at sælge en smule, så de ikke skal dreje nøglen om og gå konkurs. Det ville være katastrofalt for vores lokale erhvervsliv, men så sandelig også for vores familier, hvor mor eller far står til at blive fyret og dermed står uden indtægt. Men på trods af denne ekstraordinære og udfordrende situation, vi lige nu befinder os i, er der gudhjælpemig alligevel kunder, der tropper op i butikkerne og overfuser borgere, der kæmper for deres levebrød - som de som før nævnt har fuld ret til. Vi må stå sammen i denne svære tid, og alle skal hjælpe til.

Annonce
Læserbrev

Det er en stærk aftale, som vi kan være stolte af

Læserbrev: I starten af februar blev der indgået et treårigt overenskomstforlig for alle, der arbejder i industrien. Nu er det tid til, at alle medlemmer af en rigtig fagforening får lejlighed til at stemme om aftalen. Fra Metal Vejle-Grindsted hersker der ingen tvivl. Jeg og hele afdelingsbestyrelsen anbefaler et ja til overenskomstaftalen. Vi anbefaler et ja, fordi det samlet er en god aftale, der sikrer medarbejderne i industrien endnu bedre arbejdsvilkår. Konkret kan vi fremhæve, at fritvalgskontoen bliver hævet fra fire til syv pct. Det betyder, at den enkelte ansatte i industrien får flere penge til at have det ekstra godt på ferien, til flere seniordage eller til ekstra pension. Det er op til den enkelte. Et andet vigtigt punkt er, at løn under sygdom forbedres markant, fra 9 til 14 uger. Så hvis uheldet er ude, og sygdommen rammer, så har man tryggere økonomiske rammer, mens man komme på fode igen. En anden god ting ved aftalen er, at lærlinge nu får pension, fra de allerede er 18 år og ikke 20 år som før. Det vil betyde 102.000 kr. ekstra, når de engang går på pension. Der er også tre ugers ekstra øremærket barsel til mænd, så flere mænd forhåbentlig tager mere barsel med deres børn. Samtidig skaber den nye overenskomstaftale et godt afsæt for de lokale lønforhandlinger, der forhandles på plads ude på den enkelte virksomhed. I første omgang ved at hæve mindstelønnen med 7,50 kr. ved de centrale forhandlinger. Overstående er jo bare en lille del af de goder, som den nye overenskomst indeholder, men samlet er pakken så god, at vi i Metal Vejle-Grindsted anbefaler et ja. Det er en stærk aftale, som vi kan være stolte af. Vigtigst er det dog at stemme, for uden stemmer ingen opbakning til overenskomsterne.

Annonce
Læserbrev

Regeringen straffer de private daginstitutioner

Læserbrev: Regeringen og resten af venstrefløjen er for nyligt blevet enige om at fordele 500 millioner kroner til bedre normeringer i daginstitutionerne. Men det er langt fra alle børn, der får glæde af midlerne. Faktisk er det udelukkende børnene i de kommunale daginstitutioner, midlerne kommer til gavn. Dermed fortsætter regeringen sit ideologiske korstog mod alle de private tilbud. Først forsøgte regeringen at skære markant i tilskuddet til fri- og privatskolerne. Noget, som ville have resulteret i lukninger af skoler og øget forældrebetaling. Og nu har regeringen så lavet en aftale, der udelukker alle de private daginstitutioner fra en aftale om bedre normeringer. Det kommer til at gå ud over børnene. I Danmark er der rigtig mange børn, der til daglig bliver passet i en privat institution. Alle de børn får altså ikke gavn af midlerne til bedre normeringer. I Vejen Kommune drejer det sig helt præcist om 40,4 procent af børnene, mens det i Billund Kommune drejer som om hele 44,7 procent. Det gør mig bekymret. For når regeringen vælger at prioritere børnene i de kommunale daginstitutioner, så sender de et signal om, at de mange børn i private daginstitutioner ikke er lige så vigtige. I Venstre vil vi understøtte det frie valg. Og vi vil sikre, at pengene til enhver tid følger barnet, så forældrene kan vælge det tilbud, der passer bedst til dem og deres barn. Mette Frederiksen påstår, at hun er ”børnenes statsminister”. Men hendes handlinger viser det stik modsatte, når de mange børn i private tilbud blive nedprioriteret.

Læserbrev

Tak fra præsterne

Læserbrev

Pia Kjærsgaard efter Juelsminde-sag: Det er tydeligt, at Danmark har brug for dyrepolitiet

Læserbrev: I denne uge kunne Dyrenes Beskyttelse berette om en forfærdelig dyreværnssag med udsultede og døde hunde på en ejendom i Juelsminde. Desværre er sagen ikke enestående, og derfor advarer Dyrenes Beskyttelse nu om såkaldte "hoardersager" med folk, der anskaffer sig flere dyr, end de kan tage sig af. Hurtigt kan få dyr blive til mange, hvis en ejer får et "hovsa-kuld" på sine katte eller hunde, som ikke kan afsættes til nye hjem. Har man ikke overskud og økonomi til at tage sig af et stort dyrehold, kan det nemt eskalere til en misrøgtssag med sygdom, udsultning og indavl. Dansk Folkeparti fik sidste år etableret et landsdækkende dyrepoliti i samarbejde med den forrige regering. Dyrepolitiet skal naturligvis tage sig af de disse hoardersager, men også følge op på tidligere dyreværnssager, så vi sikrer os, at de anmeldte ejere ikke anskaffer sig en masse nye dyr, som de ikke kan passe. Det er tydeligt, at Danmark har brug for dyrepolitiet. Derfor vil jeg bede ministeren redegøre for dyrepolitiets arbejde, så vi sikrer os, at det fortsat har de fornødne ressourcer til at løfte opgaven.

Annonce
Læserbrev

Solidaritet, demokrati og sammenhold skal være vores værn mod kriser som denne

Læserbrev: Coronakrisen har vendt op og ned på alles hverdag, og sundhedsmyndighederne kommer ofte med nye anbefalinger for at begrænse skaderne. Vi tilslutter os, at vi følger anbefalingerne, hjælper hinanden og viser solidaritet med de svage og udsatte. Samtidig skal der lyde en stor tak til det hårdtarbejdende personale i sundhedssektoren - og på de sociale institutioner. Flere års nedskæringer betyder, at personalet er presset, og det gør det sværere at klare en krisesituation som nu. Der kommer mange nye initiativer fra regeringen, som ikke altid har baggrund i sundhedsforhold. Demokratiet indskrænkes, og det er en vigtig opgave for os at sørge for, at det kun er en kortvarig og midlertidig tilstand. Erhvervslivet hjælpes med milliarder, penge fra de offentlige kasser, som budgetloven indtil nu har forhindret, at vi kan bruge på nødvendig velfærd. Det er vigtigt at holde øje med udviklingen og være kritiske, for ingen virus skal kunne sætte demokratiet ud af spil. Saglig kritik og kritisk dialog er nødvendig, men kritik skal være tilpasset den aktuelle situation. F.eks. er det da yderst relevant at stille sig uforstående og kritisk overfor manglen på testudstyr i Danmark, og det er relevant at sikre hjemløse ophold indendøre - og et måltid mad. Det sker ikke alle steder. Solidaritet, demokrati og sammenhold skal være vores værn mod kriser som denne. Stå sammen (på afstand), hjælp hinanden og lad os se på, hvordan vores samfund egentlig er skruet sammen og - efter denne krise - om det svarer til de tider, vi går i møde.

Læserbrev

Den politiske hjælpsomheds dilemma

Læserbrev: Det turde være indiskutabelt, at en væsentlig målestok for, om man er et godt menneske, er, at man er villig til at bringe personlige ofre for at hjælpe andre, og i så henseende har selvsagt til alle tider samaritanen i evangeliet været det store eksempel til efterfølgelse, lige til i dag, hvor vi uden personlig ulejlighed kan hjælpe vores nødstedte næste, ikke bare via et væld af humanitære organisationer, men også via Skat. Den politiske hjælpsomhed er nu engang en anden end den personlige; for det er ikke en hjælpsomhed, man selv direkte udøver og ofrer noget for, men man hjælper ved at kræve eller stemme på nogen, som kræver, at staten skal sørge for, at hjælpen ydes. Man kommer med andre ord kun til at bringe et offer igennem sin skattebetaling og dermed kun under den betryggende forudsætning, at man bevarer sin sociale position og placering i indtægtshierarkiet. Reelt betyder det, at man udsender et tvetydigt signal til dem, der befinder sig under én selv i dette hierarki, og som også skal deltage i betalingen; for godt nok tilkendegiver man, at det er væsentligt, at hjælpen ydes, men man tilkendegiver også vigtigheden af, at man selv beholder mest! Antydet er hermed det moralske dilemma ved den demokratiske form for politisk hjælpsomhed, som vitterligt ikke er let at have med at gøre; for hvad skal man sige til dem, der er lavere placeret end én selv, og som - hvis de protesterer over også at skulle bringe et offer - jo egentlig bare viser, at de tager éns eget forbehold alvorligt? Hvorfor skal de acceptere at yde et beløb, som de utvivlsomt vil have langt vanskeligere ved at afse end én selv? Om der er en vej ud af dette dilemma, er ikke nemt at sige. Men hvis der er, så er det i hvert fald ikke en politisk, kollektiv vej. Der vinker ikke i fremtiden et eller andet utopisk samfund, hvor det er forsvundet. Det betyder imidlertid ikke, at der så slet ikke er nogen vej ud, men kun, at den er snæver, og at det alene er den enkelte, som kan gå den. Den består ganske simpelt i, at man viser en hjælpsomhed, der går ud over, hvad man bliver afkrævet af det politiske system. Som enkeltindivider er vi ikke tvunget til at fastholde vores relative begunstigelse, men den kan vi give afkald på, enten fordi den moralske fordring driver os, eller fordi vi handler af medfølelse. Kravet om hjælpsomhed kan derimod ikke udtømmes politisk. Det at støtte og bidrage til eksempelvis en liberal asyllovgivning kan aldrig blive et ligefremt udtryk for personlig hjælpsomhed. Hvor denne forskel tilsidesættes, kvæler selvgodheden den moralske alvor. Hvor man klæder sin politiske indstilling ud som personlig hjælpsomhed, negligerer man sine elementære moralske relationer til andre mennesker, som uomgængeligt er forbundet med ansvar og skyld, forstået både som det, man er skyldig at gøre, og som det, man har gjort sig skyld i.

Læserbrev

Byrådsmedlem i replik: Så længe et menneske har energien, ærekærheden og ambitionerne, så er alderen så evindeligt ligegyldig

Læserbrev: Den socialdemokratiske læserbrevsskribent Erik Munch Sørensen, der næsten har skrevet lige så mange læserbreve, som Dan Arnløv er citeret i avisen (og det er mange), stiller i mandagens udgave af Vejle Amts Folkeblad spørgsmålstegn ved alderen på Vejle Musikskoles nye leder, Sten Byriel. Man skulle tro, at der var andre temaer, der var vigtigere i disse coronatider, men at stille spørgsmålstegn ved alderen kræver en reaktion. Jeg har ikke været med til at ansætte Sten Byriel, jeg kender ham ikke, ja, jeg har rent faktisk ikke mødt ham overhovedet. Jeg kender alene Sten Byriel fra Vejles Amts Folkeblads fine artikel 16. marts. Og det var på ingen måde alderen, der var headlinen for mig i den artikel. Det var følgende udsagn: "Musik er noget, vi skaber sammen, og musik skaber samvær. Det er, når vores børn samler et band, eller når vi mødes og synger sammen. Vejle Musikskole skal være for alle. Derfor skal vi udvikle nogle undervisningstilbud, som gør, at alle uanset social og kulturel baggrund har lyst til at starte til musik." Wauv, siger jeg bare! Hudfarve, køn, nationalitet, religion, sexualitet og alder er uinteressant og ligegyldigt - det eneste, der er interessant, er kandidatens kvaliteter. Jeg har mødt 40-årige, der burde være gået på pension for 10 år siden, og jeg har mødt 70-årige, der kan arbejde mange, mange år endnu. Jeg kommer til at stille masser af spørgsmål til Sten Byriel og hans nye job. Men det bliver om ledelseserfaring, ledelsesstil, evner til økonomistyring og uddybende om visioner for musikskolen, aldrig om hans alder. Så længe et menneske har energien, ærekærheden og ambitionerne, så er alderen så evindeligt ligegyldig!

Læserbrev

Som elskere af den almindelige grøftekants flora, behøver I ikke at kede jer i den påtvungne coronapause

Læserbrev: Er det drømmen at se blomstrende grøftekanter i 2020? Så bør blomsterelskere bruge lidt energi på at finde Vejle Kommunes biodiversitetsplan på nettet og læse det sidste afsnit, Urban og Infranatur, grundigt. Se blandt andet, at det helt overordnede væsentligste mål berører jer personligt. Leder I efter grøftekanter og blomster er kodeordet: vejrabatter. Kun de grøftekanter, som biologerne har godkendt på grund af sjældenheder og god biodiversitet, er at finde her. Resten af grøftekanterne, dem på god jord, som er domineret af græs og nælder, er at finde i Vejle Teknik og Miljøs kompendium "Metoder til klipning af vejrabatter og græs". Læs også det. Lad jer ikke imponere af, at forårsslåningen er droppet, for en fastholdelse af sikkerhedszoneslåning på ca. en meter vil alligevel omdanne det meste af grøftekantens flora til hø i maj/juni. Er I blevet forvirrede, overraskede eller blot trænger til frisk luft, så kan Naturbyen Børkop anbefale en vandretur på ca. syv km (kan afkortes). Her vil I møde en perlerække af kultur, af god og dårlig natur. Begynd turen ved Danmarks smukkeste beliggende vandmølle, Børkop Vandmølle, og følg de lilla trekanter. Lærken høres nu! Oplev naturskov, almindelige skove og komfurskove, en skøn å forhåbentlig med fremtidige gydepladser for ørreder, en hel del græsørkener, men også ca. 500 meter originale grøftekanter, der som de eneste i Vejle Kommune undgår al forårsslåning, og hvor floraen, ca. 30 arter, vil blomstre helt til den nødvendige efterårsslåning. Der er nælder (ikke et ondt ord om dem) og græs. Oplev en spændende klimapark og kommunens største skole, der er ved at være for lille. Der er ingen listede sjældenheder at se, men Kærlighedsstien er en sjældenhed i sig selv. Når I med røde kinder og fuld af indtryk vender hjem, kan I fundere lidt over natur- og miljøudvalgsformand K.E. Lunds udtalelse til VAF 4. oktober 2019: "Der, hvor vi slår vejgrøfter (vejrabatter, grøftekanter, kært barn med mange navne), skal vi tænke på naturen”. Som elskere af den almindelige grøftekants flora, behøver I ikke at kede jer i den påtvungne coronapause. Der er nok at tænke over og tage fat i.

Læserbrev

Hvorfor en 'gammel' musikskoleleder?

Læserbrev: Efter 38 år i førersædet for den kommunale Vejle Musikskole forlader Flemming Hundevad Meng nu posten. Trods de specielle fysiske rammer i en gammel ostefabrik og en udfordrende kommunesammenlægning er det lykkedes for ham over årene at udvikle den kommunale institution fra en skole med undervisning i den traditionelle stil til et innovativt musikalsk værksted, hvor dannelse og disciplin med tiden er blevet grundigt suppleret med stor frihed for eleverne til kreativ nysgerrighed og personlig afvejet indlevelse. Jeg havde selv fornøjelsen af at arbejde sammen med Flemming i midt-1990'erne, hvor det musikalske miljø blev udbygget med musiske fag indenfor billedkunst og drama - jeg stod for dramaundervisningen i en periode. Men nu er det slut, det er tiden til, at nye kræfter skal tage over, og Vejle Kommune har som ny leder valgt forhenværende operasanger Sten Byriel. Med al ære og respekt for Sten Byriel spørger jeg uvilkårligt mig selv, hvorfor man fra Vejle Kommunes side har valgt at få en leder til den kommunale musikskole, der er jævnaldrende med den afgående leder, og som ikke har erfaring som leder og koordinator af en undervisningsinstitution. Det virker temmelig uovervejet, og det tyder på, at man har været for sent ude i bestræbelserne på at headhunte en egnet leder. Jeg synes ikke, at man skal skalte og valte med så velfungerende en institution, blot fordi det ikke lige er til at finde den rette i rette tid. Ville det ikke være mere fremsynet med en leder, gerne kvinde, i midten af 30'erne, med en konservatorie- eller universitetsuddannelse indenfor musik, med erfaring indenfor undervisning, som med sit engagement gennem de næste +30 år kunne fortsætte den velfunderede og velfungerende institutions virke, og som med sit ungdommelige sind og sin uddannelse fra nyere tid kunne håndtere og realisere langsigtede visioner for musikskolens udvikling? I en så kreativ og bred verden, som der er på en musikskole, virker de fem år, Sten Byriel har inden pension, som en overgang, der alt for nemt kan føre til det modsatte af udvikling.

Læserbrev

Nu handler det ikke om dem derude, men om dem og os - vi er i samme båd

Læserbrev: Jeg har oplevet krig, tab og det at miste. På min egen krop og blandt mine kære. Og det gjorde sindssygt meget ondt. Det har præget mig igennem livet. Jeg har lige mistet et menneske, som betød ubeskriveligt meget for mig. Min far døde i fredags, og jeg er i dyb sorg. Jeg håber på, at jeg kommer forstærket igennem sorgprocessen - jeg har prøvet det før. Men jeg har aldrig prøvet og oplevet den larmende stilhed, som vi lige nu lever i. Den skærer i ørerne på mig, og jeg føler mig næsten ubevægelig. Mine tanker kører, men mine bevægelser følger ikke med. Et velfungerende samfund, som jeg var en del af, kører nu på nødblus, nedlukninger truer store som små virksomheder, gader og stræder råber efter trafik og mennesker. Alt står stille. Folk er bange for, hvad der er i vente. Når sådan en virussmitte rammer hele verden går det op for os alle, at sammenhold, fælles disciplin og ansvar over for hinanden er nøglen for overlevelse. Nu handler det ikke om dem derude, men om dem og os. Vi er i samme båd. Jeg er glad for og stolt over alle de indsatser, som vores regering har sat i gang i forhold til hele befolkningen. Ingen er glemt. Jeg er taknemmelig for den superfine opdatering fra Vejle Kommunes beredskab og det flotte arbejde, vores regions- og kommunalansatte samt praktiserende læger og andre behandlere laver hver dag. Ikke kun derhjemme på deres midlertidige arbejdspladser, men især på sygehuse, plejehjem, sociale institutioner, bosteder, deres klinikker osv. På trods af, at vores liv er gået i stå, føler jeg, at de holder os i live. Tak til dem alle. Som kommunalpolitiker er jeg forpligtiget til at følge med i situationen og slå til, når behovet for assistance viser sig. Jeg står gerne til rådighed med viden, evner og erfaringer, der kan bruges i denne ekstraordinære situation. Vi skal først og fremmest passe på os selv for ikke at blive smittet, derefter ikke at smitte andre som smittebærere samtidig med at være der for hinanden. På afstand og med omtanke.

Annonce
Annonce
Redaktøren anbefaler For abonnenter

Sprit er i høj kurs

Vi kan vist lige så godt vænne os til, at corona spiller hovedrollen i vores samfund i en rum tid endnu. Det afspejler sig også i denne udgave af "Chefredaktøren anbefaler". Jeg vil lige starte med at have fokus på os selv. Jeg bliver nemlig ofte spurgt, "jamen, hvad gør I selv". Det er et helt relevant spørgsmål, for vi kan ikke undgå at have medarbejdere i marken. Mange passer i øvrigt deres arbejde fra hjemmet, og mange historier kan klares via telefonen. Men nogle gange skal man jo ud for at kunne beskrive hvad der sker, og her tager vi samme forholdsregler som alle andre. Nemlig spritter af og holder afstand. Så også her er sprit i høj kurs. Flere spørger også til vores bude og hele distributionen. Det tog vi tidligt fat på at håndtere, og indførte en lang række foranstaltninger. Dette indbefatter, at vores budes ankomsttidspunkt til avisudlevering spredes, således max. 10 bude er samlet på vores depoter ad gangen. Der skal være en minimumsafstand på 3 meter mellem hvert bud. Et bud der føler sig sløj, udviser sygdomstegn eller andet bliver bedt om at blive hjemme alternativt sendes hjem. Alle bude skal ved ankomst til vores depoter spritte deres hænder alternativt grundig håndvask. Der skal bæres handsker på depoter og under hele omdelingen. De samme gælder for samtlige vognmænd. Og så vil jeg gerne sende en appel til alle, nemlig så vidt at støtte de lokale, der er blevet ramt af coronakrisen. Og så til ugens håndfuld af artikeltips.

Læserbrev

Tid til uddannelsesvalg: Sygeplejefaget byder på et væld af muligheder

Læserbrev: Valg af uddannelse fylder meget hos de unge i denne periode, og ansøgninger sendes snart afsted. Det er et stort valg, og jeg husker tydeligt, hvor svært dette valg var. Jeg kan være nervøs for, at flere unge er i tvivl om at uddanne sig til sygeplejerske grundet de dårlige vilkår, sygeplejerskerne står overfor i dag, og ikke mindst den negative omtale, som fylder i medierne. Men der findes heldigvis flere gode oplevelser end negative. Jeg håber, at jeg med dette indlæg kan give et positivt præg hos de unge, som skal til at træffe et valg af uddannelse, og at sygeplejerskeuddannelsen kan tages op til overvejelse. Jeg kan anbefale sygeplejerskeuddannelsen, da denne uddannelse åbner for mange veje. Derudover vil man som sygeplejerske blive en del af landets mest troværdige faggrupper, og det er da noget at være stolt af. Tilbage i 2013 var jeg selv i tvivl i forhold til valg af uddannelse. Jeg ønskede et fag, hvor jeg kunne arbejde med mennesker og med mulighed for at rejse ud i verden - og det giver sygeplejerskeuddannelsen plads til. Uddannelsen er et grundfundament, hvor du kan bygge videre med specialer, blandt andet inden for intensiv, psykiatri, ledelse og ikke mindst videreuddannelser. Et fag, hvor du hele tiden kan udvikle dig som person, fagperson og søge nye udfordringer. Både under sygeplejerskeuddannelsen og når man er færdiguddannet, giver det mulighed for at rejse ud i verden med faget. Jeg greb chancen for at rejse ud under sygeplejeuddannelsen, og jeg har oplevet meget med mit fag. Selvfølgelig til tider hektisk og krævende, men en tid med udvikling både personligt og fagligt. Et fag, som jeg ikke fortryder, jeg valgte. Mit budskab er, at sygeplejerskeuddannelsen er et godt valg, og at man herved åbner for mange muligheder i det fremtidige arbejdsliv, og at samfundet har brug for flere dygtige sygeplejersker.

Annonce
Læserbrev

Jeg håber og tror, at hjælpepakkerne giver en smule lettelse for de mange hårdtarbejdende danskere, der står i en mildest talt dårlig situation lige nu

Læserbrev

Sundhedssektor og erhvervsliv: Vi skal hjælpe alle danskere

Læserbrev: Danmark er for tiden mærket af vores forsøg på at komme så smertefrit igennem coronavirussen som overhovedet muligt. Folketinget og regeringen har iværksat en hidtil uset manøvre for at få samfundet sikkert ud på den anden side. Vi står i en ekstraordinær situation, hvor normaliteten for en periode er sat ud af kraft. Lige nu er det vigtigste at følge myndighedernes anvisninger, så vi undgår, at smitten bider sig fast i Danmark. Desværre står det allerede klart, at vi ikke kommer igennem denne usædvanlige situation uden konsekvenser. Derfor er der så meget desto større grund til at tage vores forholdsregler, så coronavirussen får så dårlige levebetingelser som overhovedet muligt. Vi skal alle sammen gøre en indsats for at passe på os selv og hinanden. Vi lever heldigvis i et land, hvor borgernes sundhed og velbefindende altid kommer før økonomiske interesser. Det ændrer ikke på, at vi med tiden skal forholde os til, hvordan vi beskytter virksomheder og arbejdspladser rundt i samfundet. Allerede nu ser vi, at sundhedskrisen har store konsekvenser for erhvervslivet, som under normale omstændigheder er med til at holde hjulene i gang, sikre tryghed og stabilitet. I Venstre var vi hurtige til at foreslå lønkompensation fra staten til medarbejdere i pressede virksomheder. Men vi skal også gøre noget for at hjælpe de mange selvstændige og freelancere, som har bygget sunde forretninger op til glæde for samfundet. Ligesom lønmodtagerne skal de have mulighed for lønkompensation. Vi foreslår desuden at tilbagebetale momsindbetalingen for marts til små virksomheder, som i dag har brug for pengene til at overleve. Selv om situationen er meget kaotisk lige nu, er der ingen tvivl om, at alt nok skal blive godt igen. Men det kræver, at vi tager vores forholdsregler, passer på hinanden og reagerer i tide.

Læserbrev

Lægevalg: Trygheden er det vigtigste

Læserbrev: Efter at have været ”kunde” hos læge Mogens Frost i langt over 40 år, skulle jeg flytte lægehus, da han gik på pension. Det var ærgerligt, for han kendte til ens helbred og kunne mærke, hvis man var bekymret, når man trådte ind af døren. Efter en del søgen kunne jeg se, at det var umuligt at finde en ny læge i Grindsted, så det var, sagt på godt jysk ”rigtigt træls”. En dag hørte jeg så, at der kom en ny klinik i Skolegade, Falcks Lægehus. Inden de åbnede, fik vi så at vide, at det var et midlertidigt lægehus. Man kunne ikke forvente at blive behandlet af den samme læge hver gang, men de ville have højst to-tre forskellige læger, så man ikke fik en ny hver gang. Det var ok men mig, så jeg endte med at vælge dem. Det blev senere til Alles Lægehus. Men stadig ifølge Region Syddanmark et midlertidigt lægehus. Kort efter åbningen måtte jeg en tur derned. Jeg blev kikket på af en sygeplejerske, som hentede en læge. Han havde travlt med en anden patient, men tilså mig samtidig, og jeg fik ordnet det, jeg var kommet for. Jeg er en ældre dame, og jeg måtte derned igen kort efter. Ny læge. Og sådan gik det flere gange. Efter fire måneder havde jeg hilst på fem forskellige læger, og hver gang skulle jeg begynde med at fortælle min sygehistorie forfra. Det var rigtigt irriterende og, synes jeg, utrygt. Sygeplejerskerne var søde og hjælpsomme, og beklagede. Jeg hørte senere, at der måske kom et nyt lægehus, og det endte så ud i Central Lægepraksis. Jeg flyttede straks derned og er meget glad for at komme der. Når man har brug for sin læge rimeligt tit, er det dejligt, at det er den samme læge, man skal ind til, for de kender sygehistorien, og jeg føler mig mere tryg. Trygheden er det vigtigste for mig.

Debat

Lægehuse i Grindsted: Gode oplevelser med lægerne i Borgergade

Læserbrev: Efter at have læst den gode og oplysende artikel i JV 17.03. om lægehuse i Grindsted har jeg lyst til at fortælle mine positive oplevelser om emnet. Da min familie i 1978 flyttede til Grindsted, fik vi Mogens Frost som vores læge - og har haft ham, indtil han stoppede i lægehuset i Vestergade. Vi har været utrolig glade for Mogens Frost - og da han gearede ned, fik lægehuset i Vestergade Maria Perez Gomez som assistent. Her lærte vi Maria at kende som en både dygtig og meget positiv læge. Da Maria overtog læge Jørgen Bruuns praksis, flyttede min kone og jeg dertil og har siden fulgt Maria til det nye lægehus i Borgergade. Flere af vores venner har også valgt at flytte til Central Lægepraksis i Borgergade og er meget tilfredse. For mig har det været positivt, at jeg nogle gange ved et akut helbredsproblem hurtigt har fået hjælp af Marias lægekollega Olsen Aparicio Cao i Borgergade, når Maria var optaget. Stor tak for det. Jeg kender ikke Alles Lægehus, men ved, at et ældre ægtepar i vores omgangskreds flyttede fra Alles Lægehus til Central Lægepraksis i Borgergade, fordi de ved konsultation i Alles Lægehus ikke havde en fast læge. Det var vigtigt for dem med en fast lægekontakt, så de er i dag meget glade for Anabel Ameal Guirado i Central Lægepraksis. Jeg håber, at disse oplysninger kan bruges af usikre personer, der skal vælge ny læge. Jeg skal naturligvis ikke glemme de andre gode lægehuse i Billund Kommune, men ovenstående er mine helt personlige oplevelser.

Annonce