Gå til indhold
Christine.
Annoncørbetalt indhold

Christine udforsker livet i Vestjylland gennem podcast med de lokale

34-årige Christine Rasmussen er flyttet fra København til Vestjylland. Et velovervejet valg der alligevel satte mange tanker. Tanker der er endt ud i en podcast for at besvare nogle af hendes egne spørgsmål: Hvordan er det at bo i en mindre by? Hvad med menneskene? Sker der overhovedet noget i Vestjylland?

Denne artikel er sponsoreret af flyttilvarde.dk

Annoncørbetalt indhold.

I begyndelsen af 2023 flytter Christine og hendes kæreste Charlie til Varde grundet Charlies job. Det betød, at de velkendte rammer på Nørrebro skulle skiftes ud med Vestjyllands rå natur.

Op til flytningen genlæste Christine den anmelderroste roman ”Meter i sekundet”. En bog der handler om et københavnsk par, der flytter til den jyske vestkyst, da manden har fået nyt job. En situation Christine pludselig kunne spejle sig i.

”I bogen bliver Vestjylland og vestjyderne virkelig sat på spidsen, og det handler om at sige næsten ingenting, når man snakker sammen. Så jeg var da også spændt på, om det nu virkelig også forholdt sig sådan. Nu er jeg landet her, og jeg oplever det stik modsatte. Der er masser af ord i vestjyder og åbne arme alle steder,” siger Christine.

Selvom Christine er blevet positivt overrasket over mængden af ord og mentaliteten vestpå, står det klart, at der er klare forskelle på København og Vestjylland.

”Hvis du spørger en person i København, om en café er god, og de så svarer, at den er fin, så betyder det, at de nok ikke kommer igen. Får du derimod samme svar fra en vestjyde, kan det sagtens betyde, at maden smagte himmelsk,” forklarer hun.

Podcast stiller skarpt på livet mod vest

For at blive klogere på vestjyderne har Christine indtaget stolen som vært i podcasten LIVET MOD VEST. Her forsøger hun at få et indblik i glæderne og udfordringerne ved at flytte til, bo og leve i Vestjylland. Det gør hun gennem samtaler med andre, der også har valgt at gøre Vestjylland til deres hjem.

”I podcasten taler vi om det her med at rykke sit liv op for at starte det et andet sted og hele spændingen med at flytte. For nogle er det til et genkendeligt sted, fordi de flytter tilbage til deres hjemstavn, men for andre er det helt nyt. Derfor vender vi også hele aspektet med, hvorfor man vælger at flytte, og hvordan naturen og fællesskaberne kommer under huden på én, før man ved af det”, uddyber Christine, og fortsætter:

”Podcasten er ikke bare en flytte-podcast for folk, der vil flytte til Vestjylland. Den er en fortælling om, hvem vi er, og hvad der gør det vestlige Jylland til et rigtig godt sted at bo. Fortællinger, der også er med til at styrke selvfortællingen blandt os, der allerede bor her”.

Du finder podcasten LIVET MOD VEST der, hvor du lytter til dine podcasts eller via linket her: https://flyttilvarde.dk/livet-mod-vest/

Overvejer du at flytte til Vestjylland?

Hvis livet mod vest lyder som noget for dig, kan du altid blive klogere på de mange muligheder for at bo, leve og arbejde her ved at kontakte Varde Kommunes tilflytterservice på 30 34 46 25 eller bolo@varde.dk.

Du kan også dykkede ned i de forskellige lokalsamfund, naturen og de mange muligheder på hjemmesiden www.flyttilvarde.dk eller ved at følge med på Instagramprofilen @vardekommune.

Annoncørbetalt indhold.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.