Gå til indhold
FVU.
Annoncørbetalt indhold

Få gratis sprog- eller matematik test hos FO-Aarhus

Det er aldrig for sent at lære – med en opkvalificering i dansk eller matematik, kan du få mere overskud i hverdagen, og du kan blive testet for dit behov helt gratis.

Denne artikel er sponsoreret af FO-Aarhus

FO-Aarhus tilbyder forskellige grader af opkvalificering til voksne over 18 år, der gerne vil have mere overskud i hverdagen. Hvad enten du befinder dig på en ungdomsuddannelse eller i et seniorjob, så har vi alle brug for at lære nyt gennem hele livet. Nogle går gennem et helt arbejdsliv, hvor de kæmper ekstra med nogle opgaver, der med få midler ville blive en leg.

Med Forberedende Voksenundervisning (FVU) får du muligheden for at forbedre dine sprog- eller matematikfærdigheder helt gratis. Det kan give dig det skub du mangler, til at komme videre på uddannelsen eller jobbet. FVU er et gratis undervisningstilbud rettet mod voksne, der ønsker at forbedre deres grundlæggende færdigheder inden for dansk og matematik. Det er designet til at styrke voksnes evne til at læse, skrive, regne og forstå sproglige og matematiske begreber på et niveau, der er relevant for uddannelse, arbejde og dagligliv. FVU-kurserne tilbyder undervisning på forskellige niveauer, så deltagerne kan tilpasse deres læring til deres individuelle behov og færdigheder.

”Vores erfaring er, at når folk har deltaget i FVU føler de sig bedre klædt på til at gå i gang med uddannelse, eller klare nye opgaver på jobbet. Vi har blandt andet haft flere tilfælde hvor især sygeplejestuderende som har skulle bruge matematik på uddannelsen, har været udfordret. Det skyldes ofte at matematikken ligger for langt væk i hukommelsen, især hvis det ikke er noget man har fået vedligeholdt siden folkeskolen eller en videregående uddannelse. Disse studerende har i høj grad haft gavn af FVU-matematik, da det har givet dem den genopfriskning det kræver for at klare sig igennem studiet”, siger uddannelsesleder hos FO-Aarhus, Lasse Langfeldt.

Tilbuddet er tiltænkt voksne, der gerne vil have en almen opkvalificering, eller mangler nogle færdigheder fra deres tid i folkeskolen. Det kan også være for dem som bare gerne vil genopfriske sin viden efter mange års pause, f.eks. i forbindelse med at hjælpe børn eller børnebørn med skolearbejde, så er FVU oplagt.

”Vi oplever at flere borgere har en følelse af, at det i stigende grad forventes af dem, at de selv skal kunne håndtere flere opgaver i deres dagligdag, hvor de føler sig utilstrækkelige. Derfor er FVU ideelt, for dem der mangler den nødvendige hjælp eller nogle redskaber til at kunne tackle udfordringer i hverdagen med større selvværd og selvtillid”, siger Lasse Langfeldt, der understreger vigtigheden af FVU i at hjælpe voksne med at opnå større selvstændighed, da det i sidste ende kan være med til at forbedre livskvaliteten, udelukkende gennem styrkede sprog- og matematikfærdigheder.

Uanset din baggrund eller nuværende situation er FVU en mulighed for personlig udvikling og en faglig opkvalificering. FO-Aarhus står klar til at hjælpe og støtte dig på vejen mod forbedret livskvalitet og succes i både uddannelse og arbejdsliv.


Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.