Gå til indhold
PR-foto credit
Annoncørbetalt indhold

Lille høreapparat gør en stor forskel

Denne artikel er sponsoreret af dinhs.dk

Måske er det dig selv. Måske en du kender. Mange har problemer med hørelsen, der umærkeligt fører til, at man trækker sig lidt fra sociale aktiviteter eller selskaber. Og det er synd, når det er så let at gøre noget ved. Det ved de alt om hos Din Hørespecialist, som er en landsdækkende kæde med 25 høreklinikker.

Der kan være mange årsager til nedsat hørelse eller tinnitus (som er en oplevelse af f.eks. en hyletone, susen eller summen for ørene). Nogle har måske været til mange koncerter med høj musik i ungdommen, andre har arbejdet i støjfyldte omgivelser uden høreværn. Og hos atter andre er det noget, der kommer snigende med alderen. I de fleste tilfælde kan et høreapparat hjælpe til en bedre hørelse, så man kan deltage i alle de aktiviteter, man ellers har haft problemer med.

PR-foto credit

Deltag på lige fod

Er du aktiv på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at kunne deltage på lige fod i møder og konferencer og smalltalke med kollegerne ved kaffemaskinen. Men det er også vigtigt, at man ikke behøver at fravælge sociale aktiviteter i fritiden, fordi man har problemer med at følge med i samtaler

Det burde være lige så naturligt at besøge en høreklinik, som at besøge optikeren på hovedgaden, når synet skal tjekkes. Men mange bakker ud, måske fordi de har fordomme om, at høreapparater kun er for ”de gamle”, eller at apparaterne er store og besværlige.

Avanceret og næsten usynlig teknologi

Det er imidlertid en forkert opfattelse. I dag har vi avanceret teknologi, der betyder at høreapparater er små og næsten usynlige, men alligevel kan sikre dig en næsten normal hørelse i alle situationer, forklarer Thomas Ochner, audiologisk direktør i Din Hørespecialist.

-Vi ser både ældre og yngre, som oplever en helt ny tilværelse, når de prøver et moderne høreapparat. Nu kan de pludselig igen skelne stemmerne til julefesten, høre fuglene i haven eller sneen knirke under støvlerne, og det er altid en glæde at opleve. Og i Danmark har vi så gode tilskudsmuligheder, at man faktisk kan få et høreapparat helt gratis eller for et relativt lille beløb.

PR-foto credit

Tilskud gør det billigt eller gratis

Hvis man har fået konstateret et høretab, kan man få tilskud til høreapparater. Alt efter behov og model kan det være gratis eller der er en egenbetaling. Også det kan klinikken rådgive om.

På høreklinikken kan de uddannede audiologer med avancerede instrumenter måle dit høretab, og nøjagtigt vurdere, hvad du kan forvente at opnå med et af de små høreapparater. De moderne høreapparater er næsten usynlige, men med intelligent teknologi, som fuldautomatisk tilpasser sig til den aktuelle situation, uanset om du er hjemme i stuen, til koncert eller til selskab.

Hør lydbog eller lyt til TV med din egen lydstyrke

Mange høreapparater er i dag koblet op på fjernbetjening eller smartphone, så du trådløst kan lytte til en podcast eller en lydbog, tale i telefon eller for eksempel se TV med din egen lydstyrke, uden at genere resten af familien.

Kommer du ind til en af klinikkerne hos Din Hørespecialist, kan du gratis få en høreprøve, og måske prøve et af høreapparaterne fra de førende producenter. Hvis du finder ud af, at du har glæde af et høreapparat, får du hjælp til at vælge det rette for dig. Efterfølgende får du løbende justering af dit apparat – enten i klinikken eller online hjemme fra stuen.

- Mange har taget vores online-service til sig efter corona, for både ældre og yngre er så aktive i dag, at det kan være svært at finde tid til at komme forbi til justering. Nedsat hørelse betyder ofte en forringet livskvalitet, og det skal man gøre noget ved. Man skal kunne fungere nøjagtigt ligesom andre i samfundet, på arbejdet og i familien, og det kan vi ofte løse med et moderne høreapparat, siger Thomas Ochner.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.