Gå til indhold
Bliv ramt af MGP, når årets seje finalister slår vejen forbi MAGION Kultur- og Idrætscenter med et storslået show.
Annoncørbetalt indhold

Nøj, det' for børn! MAGION inviterer til MAGIONSK børnefestival og MGP Gallashow 2024

Festligt, fortryllende og for børn i alle aldre. MAGION Kultur- og Idrætscenter i Grindsted har haft det store tegnebræt fremme for at skabe deres første børnefestival, og magien opstår den 13. og 14. april. Find inspiration til nogle af de mange oplevelser.

Denne artikel er sponsoreret af ticketmaster.dk.

Show med Minisjangs megastjerne
Sød, nysgerrig og lettere stædig. Pindsvinet Børste fra DR’s Minisjang-kanal er klar til at begejstre det yngste publikum med et sprudlende og energisk show. Børste optræder sammen med en ny ven, og de vil inddrage tilskuerne i showet, hvor der er lagt op til grin, sang og dans.
Lørdag d. 13. og søndag d. 14. april kl. 10.30


Musikalsk og morsomt med Hr. Skæg
Kom og vær med, når selveste Hr. Skæg præsenterer VERDENS BEDSTE DAG. Han har inviteret en perlerække af verdensmestre, der vil løfte sløret for deres utrolige evner. I kan blandt andet møde manden, der kun lever af bussemænd og kvinden, der kan spille på alt.
Lørdag d. 13. april kl. 14

Amok i LEGO® klodser
Ingen børnefestival i Billund Kommune uden et kreativt LEGO® område. I MAGION kan I komme forbi og være med til at bygge et gigantisk LEGO billede, I kan køre om kap med jeres egen hjemmebyggede LEGO bil, og I kan slippe fantasien løs i et væld af farverige klodser, der indbyder til både leg og fordybelse for børn i alle aldre.
Lørdag d. 13. og søndag d. 14. april kl. 10-17

Fantasifuld ansigtsmaling med Happy Faces

Et uhyggeligt monster, en smuk glimmerfe eller måske en fræk kat. Tag børnene i hånden, og få en gratis ansigtsmaling af den professionelle ansigtsmaler Victoria fra Happy Faces. Hun sidder klar med farver, glitter og sjove idéer, og det er ganske gratis at blive forvandlet.
Lørdag d. 13. og søndag d. 14. april kl. 10-17

En tur i baljen
Tag badetøj og håndklæde med i turtasken, og glæd jer til en tur i baljen. Svømmehallen i MAGION er åben gennem hele børnefestivalen, så har I brug for en anderledes adspredelse, kan I nyde en omgang vandleg. I anledning af festen er der adgang til en fed forhindringsbane.
Lørdag d. 13. og søndag d. 14. april kl. 10-17

Magisk MGP Gallashow 2024
Er I også ramt af MGP, så er der rig mulighed for at få en på opleveren. Årets MGP-finalister optræder nemlig med et festligt, farverigt og fuldstændig fantastisk show med deres ørehængende hits. Som ekstra krydderi kommer Emma Lihle også forbi. Hun vandt MGP i 2022 og er nu aktuel i DR ULTRA's tv-serie Klassen.
Lørdag d. 13. april kl. 19

Teqball-tricks med Brizze & Vips
Teqball er en af verdens hurtigst voksende sportsgrene og et boldspil, som er en kombination af fodbold og bordtennis. Til børnefestival kommer to helt særlige stjerner forbi – nemlig Brizze & Vips. De byder på både teqball-workshop, show med fodboldtricks og autografer.
Lørdag d. 13. og søndag d. 14. april kl. 11-13: Teqball-workshop med Vips
Søndag d. 14. kl. 13-13.30: Brizze og Vips’ fodboldtricks & showkamp
Søndag d. 14. kl. 13.30-14: Autografer

Vores allesammens upassende legeonkel. Onkel Reje er klar til børnefestival med sit skideskøre show.

Onkel Rejes (skide!) skøre show
Det bliver en kæmpe oplevelse og helt sikkert en anelse upassende, når Onkel Reje går på scenen og fyrer sit show af. De fleste børn og voksne kender til Ramasjangs sjove Onkel Reje, som kan både synge, trylle, danse og fortælle sandheder fra hjertet. Glæd jer til en eftermiddag i skideskørt selskab.
Søndag d. 14. april kl. 14

Forrygende opvisning med Flying Superkids JUNIOR
De er flyvende og talentfulde. Flying Superkids JUNIOR er gymnastikbørn, der er på nippet til at slippe igennem nåleøjet til et af verdens bedste børneshowhold. Juniorerne er nemlig på det sidste trappetrin op til at være en del af det verdenskendte showhold Flying Superkids. 25 gymnaster i alderen 6-12 år optræder med gymnastik, spring, akrobatik og dans.
Søndag d. 14. april kl. 17

Find resten af det stjernespækkede og kreative show- og aktivitetsprogram lige her.

Fra MGP og Hr. Skæg til LEGO-leg og svømmesjov. Der er magiske oplevelser på programmet til børnefestival i MAGION Kultur- og Idrætscenter.

Info:
MAGION kultur- og idrætscenter
Tinghusgade 15
7200 Grindsted
www.magion.dk

Sådan kommer I med til årets sjoveste weekend for børn

·Både børn og voksne skal have billettil arrangementet, men børn under 1 år er gratis

·Dagsbillet - lørdag eller søndag: 100 kr. + gebyr
Weekendbillet - lørdag + søndag: 175 kr. + gebyr

·Din billet ombyttes til et armbånd, som kan hentes i ugen op til og senest på dagen i MAGION Information.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.