Gå til indhold
PR-Foto Credit
Annoncørbetalt indhold

Vælg den rigtige indboforsikring og beskyt dig mod økonomisk usikkerhed

Denne artikel er sponsoreret af Gjensidige

En indboforsikring dækker uforudsete skader på dine ejendele. Indboforsikringen kan dække alt fra hverdagens ærgerligheder - som en stjålet telefon - til totalskader som brand, hvor alle dine ejendele skal erstattes. Det er derfor en vigtig forsikring, der er relevant for langt de fleste danskere, da den sikrer, at du kan komme videre efter en skade, uden at skulle bære hele den økonomiske byrde alene.

Hvad dækker en indboforsikring?

En indboforsikring dækker dine personlige ejendele såsom møbler, tøj og elektronik mod for eksempel tyveri, brand og vandskader. Helt overordnet kan man sige, at en indboforsikring typisk indeholder dækning for:

  • Brandskader på dit indbo
  • ​Tyveri
  • Vandskader på dit indbo
  • Hærværksskader
  • Din bagage, når du er ude at rejse
  • Identitetstyveri 
  • Dit erstatningsansvar, hvis du gør skade på andre eller deres ting
  • Retshjælp

Derudover er det i mange forsikringsselskaber muligt at tilkøbe ekstra dækninger. Det kan fx være, at du har en værdifuld cykel, ladcykel, kunst, smykker eller elektronik, der kræver ekstra dækning. Nogle selskaber tilbyder også services, som for eksempel online læge eller rabatter, som en del af deres indboforsikring.

Forsikringsselskabernes indboforsikring dækker altså ikke helt ens, og det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i det enkelte tilbud og tager stilling til, hvordan det matcher dit behov.

Læs mere om Gjensidiges indboforsikring her

Indboforsikringen dækker mere end dit indbo

De fleste forbinder en indboforsikring med skader på deres ejendele, men der er ikke lige så mange, der tænker over, at en indboforsikring også kan hjælpe dig, hvis du kommer til at gøre skade på andre eller deres ejendele. En indboforsikring indeholder nemlig også en ansvarsdækning. Denne dækning beskytter dig mod dit erstatningsansvar, hvilken kan være betydelige summer.

Derudover indeholder en indboforsikring også retshjælp. Denne dækning kan hjælpe dig med omkostningerne ved nogle typer af retssager om private forhold.​​​​​​​ Det kan fx være en nabo tvist.

Når du skal vælge din indboforsikring

At vælge den rette indboforsikring kræver lidt benarbejde for at sikre, at forsikringen passer til din livssituation og økonomi. Der er flere parametre du bør tage stilling til og tage med i dine overvejelser.

Dækning

Indeholder forsikringen de rigtige dækninger til dit behov? Derudover er det vigtigt at kigge på indbosummen i forsikringen. Din indbosum er den maksimale erstatning du kan få udbetalt ved en totalskade som for eksempel brand. Er din indbosum ikke korrekt kan du risikere enten overforsikring, hvor du betaler for meget, eller underforsikring, hvor du ikke er tilstrækkeligt dækket i tilfælde af en skade.

Pris

Det kan være fristende at lade prisen på forsikringen afgøre dit valg af selskab Men prisen kan ikke stå alene. Der er flere ting, der påvirker prisen, og det er vigtigt at finde det rigtige match. Det kan for eksempel være selvrisiko (det du selv skal betale ved en skade). En høj selvrisiko giver oftest en lavere pris – men du må spørge dig selv, om du har råd til den selvrisiko du har valgt, hvis uheldet er ude?

Service

Har selskaber tilfredse kunder, god kundeservice og - ikke mindst - god skadesbehandling? Indeholder forsikringen ekstra services som for eksempel, online læge, rabatter eller andet, der kan have værdi for dig?

Det er altså vigtigt at sammenligne indboforsikringer og finde det tilbud, der tilbyder den bedste balance mellem dækning, pris og service til dine individuelle behov.

Denne artikel er sponsoreret af Gjensidige

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.