Gå til indhold
Jonathan Kvium, Indehaver Albert Contemporary. Portrætserie af Rico Feldfoss til VisitOdense. Location: Albert Contemporary
Annoncørbetalt indhold

Velkommen til min by: Jonathan Kviums personlige guide til Odense

Upcoming, inkluderende og imødekommende. Sådan er Odense ifølge Jonathan Kvium, som er indehaver af galleriet Albert Contemporary. Men hvor er hans personlige favoritsteder i byen? Få inspiration her.

Bag om Jonathan Kvium

· 32 år

· Født og opvokset i København K

· Flyttede til Odense i 2014

· Bor i Odense C

· Far til to børn på 4 og 7 år.

Odense – en by, du troede, du kendte

Odense er i rivende udvikling og har du ikke været forbi de sidste par år, bliver du meget overrasket over alt det nye, byen byder på. Nyt H.C. Andersens Hus, en helt ny bymidte, som dækker det område Thomas B. Thriges Gade tidligere dækkede, letbanen, udviklingen på havnen og meget mere.

Samtidskunst og børneuniverser

Inden for kultur kan jeg ikke komme uden om Kunstmuseum Brandts. Museet byder på nicheudstillinger inden for samtidskunst, men også en jordnær gennemgang af kunsthistorien igennem deres samling, så alle kan være med. Deres skiftende sanseudstillinger for børn er også geniale, og jeg har fundet en pude derinde, hvor jeg sidder rigtig godt, for jeg har været der med mine børn en milliard gange.

Selvfølgelig er H. C. Andersens Hus også vanvittigt vigtigt for byen. Ligesom på BRANDTS er der en god afbalancering, så det også er tilgængeligt for den brede del af befolkningen. Det er der, vi netop er så privilegerede, at museet både byder på en voksen gennemgang af H.C. Andersens liv og værker, hvor du går ned i emner, som børn ikke kan forholde sig til. Men de har også lavet det her fantastiske Ville Vau, hvor børn virkelig kan få lov til at udfolde sig i det eventyrlige univers.

Jonathan Kvium, Indehaver Albert Contemporary. Portrætserie af Rico Feldfoss til VisitOdense. Location: Kunstmuseum Brandts

Gastronomisk forkælelse

Det eneste jeg for alvor bruger mine penge på og går op i – udover mine børn – er kunst og gastronomi, så ganekræs betyder meget for mig. Lalou Vinbar har med deres flytning til Klaregade virkelig foldet sig ud i fuldt flor. De har fået vokseværk og varmt køkken med evigt skiftende og fantastiske anretninger, og så har de sublim vin og stor viden. Jeg kommer for deres tatar og hvid Bourgogne, og de kræser virkelig om det, de laver.

Goma er det perfekte miks af fantastisk service, fuldstændig afslappet stemning og et udfordrende og enormt spændende gastronomisk univers. Det er en kombination af det nordiske og asiatiske køkken og virkelig et unikt sted her i Odense. Faktisk finder du ikke noget lignende. Jeg kommer altid tidligt med mine børn, som også elsker stedet, og så sidder vi i den lille grotte i kælderen og spiser alt fra østers til hvid asparges og Svendborgskinke.

Vogue og vilde dyr

Det er altid dejligt at kunne møde alle dyrene i Odense Zoo, men jeg synes faktisk, det fedeste er, at zoologisk have har skiftende sæsonbaserede temaer, som gør det ret unikt. Lige fra juletiden til lysaftener og halloween. De gør virkelig noget ud af at skifte, skabe og tænke de skiftende årstider ind, og det gør også, at det ikke altid er det samme. Både børnene og jeg elsker det.

Et nyt samlingspunkt i byen er Odense Havnebad (som Vogue i øvrigt highlighter som et must-try, red.) og området omkring havnebadet. Det er virkelig en fed oplevelse og noget helt særligt. Der er skabt et fedt sted og en hel ny bydel på havnen, hvor folk kommer for en svømmetur, men også for gåture og en omgang basket på de anlagte baner. Selvom havnebadet er åbent året rundt, bruger jeg det dog kun om sommeren, da jeg ikke er den store vinterbader.

Jonathan Kvium, Indehaver Albert Contemporary. Portrætserie af Rico Feldfoss til VisitOdense. Location: Kunstmuseum Brandts

Små nichede butikker

Fordi jeg elsker mad, vil jeg selvfølgelig anbefale Klingenberg. De er blevet kåret som Danmarks bedste osteforretning, og der er så meget godt derinde. Man kan virkelig købe sig fattig, og så er de både søde og ikke nærige med deres portioner. Man kan få alt fra nicheprodukter til morgenprodukter og let charcuterie, som ikke kan sammenlignes med andre steder i byen. Så for kenderen er det fantastisk, og hvis det er første gang, har de stor viden, så her er det også en oplevelse.


Det er virkelig det, jeg er kommet til Fyn for: Servicen! Og hos herretøjsforretningen Terminal Akræser de om deres kunder på en helt særlig måde. Det er ikke nichemode, men egentlig meget klassisk herremode, og jeg får bare en god oplevelse hver gang. Til jul printer de alle ekspedienternes ansigter på øletiketter og giver en bajer. Det er virkelig hyggeligt, og det er autentisk. Der er ikke mange små butikker tilbage, hvor man føler sig så velkommen og kender dem, der står bag disken.

Annoncørbetalt indhold.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.