x
Annonce
112

Mand dræbt i soloulykke ved Randbøldal: Bil havnede på taget

Foto: Local Eyes

Randbøldal: En trafikulykke kostede søndag eftermiddag en mand livet på Daldovervej ved Randbøldal.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Torben Wind.

Ulykken fandt sted klokken 16.15, da manden kom kørende ad Daldovervej i vestlig retning alene. I et venstresving kørte manden ud i rabatten og ind i et vejtræ.

- Desværre havde han ikke sikkerhedssele på, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Han oplyser videre, at manden blev slynget ud af bilen, som væltede rundt på siden og ned over ham. Derved afgik han ved døden.

Politiet har søndag aften identificeret den dræbte. Der er tale om en 36-årig mand bosat i Vejle, men som oprindeligt stammer fra Hviderusland.

De pårørende i Hviderusland er blevet underrettet via den hviderussiske ambassade i Finland, fortæller Mikkel Ross.

Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Det tegner foreløbigt godt: Vejle Sygehus bidrager til dansk corona-lyntest

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Annonce