x
Annonce
Erhverv

Andreas og Kerstin blev nummer to i brudeløbet: Nu er han Vejles nye citychef

Andreas Kiis Antonsen er Vejles nye citychef. Her ses han sammen med sin bedre halvdel, Kerstin, som han har tre børn sammen med: Pelle, to år, og nyfødte tvillinger. Privatfoto
Andreas Kiis Antonsen tiltræder som citychef i Vejle 1. april. Han kommer fra en stilling som racedirector hos Ironman Danmark.

Artiklen er opdateret. En tidligere udgave viste et forkert billede.

Vejle: Positiv, social, resultatorienteret og med et smittende humør.

Sådan beskrives Vejles nye citychef, Andreas Kiis Antonsen, af sine nuværende kolleger hos Ironman Denmark, hvor han er "racedirector".

1. april tiltræder Andreas Kiis Antonsen som citychef i City Vejle, og dermed kommer han til at stå i spidsen for cityforeningens godt 300 medlemmer.

Vejles nye citychef er 32 år. Han kommer med en baggrund som HD i international Business fra CBS og er tillige uddannet folkeskolelærer.

Ifølge LinkedIn har Andreas Kiis Antonsen de seneste seks år arbejdet for Ironman Denmark - senest som projektchef for samtlige danske projekter.

Andreas Kiis Antonsen bor i Vejle sammen med sin hustru, Kerstin, sønnen Pelle, to år, og parrets nyfødte tvillinger.

Annonce
Den nye citychef og hans tilkommende havde god opbakning fra publikum ved brudeløbet i 2016. Arkivfoto: Mette Mørk

Den rigtige mand

Bestyrelsesmedlem i City Vejle Peter Lund Tørving, der er varehuschef i Føtex, sad med i ansættelsesudvalget, og han er ikke i tvivl om, at man har valgt den rigtige mand til posten.

- Vi har haft fem til samtale. Valget faldt på Andreas, fordi han har de kvalifikationer, vi efterspurgte. Blandt andet har han erfaring med at koordinere større events og aktiviteter. Og så har han også et meget vindende væsen, siger Peter Lund Tørving.

Den nye citychef har selv gode erfaringer fra Vejles strøg: I 2016 blev han - og Kerstin - nummer to i City Vejles brudeløb.

Andreas Kiis Antonsen afløser Marianne Jeppesen, der besad stillingen i fire år. Hun er nu direktør for kulturhuset RemisenBrande i Brande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce