Annonce
Give

Anette fik has på hr. Sørensens frosne skulder

Anette Jørgensen har udsat Alf Sørensens frosne skulder for myorefleksterapi med stor effekt. Alf er efter 12 behandlinger nu smertefri uden brug af piller. Foto Jim Hoff
Anette Jørgensen kan 26. marts fejre 15 år som selvstændig wellness-terapeut med fokus på akupunktur, massage samt med myorefleksterapi som det nyeste tiltag i klinikken



Thyregod - Op til julen 2014 var Alf Sørensen fra Give en mærket mand. Han havde stærke smerter i venstre skulderegion, og den venstre arm var fuldstændig ude af drift. Besøg hos læge med blokader med kortvarig effekt samt den sædvanlige rundgang gennem hele sygehussystemet havde efterladt den 61 årige selvstændige indehaver af Overmark Logistic med natbordsskuffen fuld af "en helvedes masse stærk smertestillende medicin", som Alf Sørensen så kontant formulerer det, samt et offentligt system, der måtte melde pas i forhold til at gøre ham smertefri.

Hader nåle som pesten, men .....

Et hurtigt hop frem i tiden til 16. marts 2015 og 12 behandlinger hos Annette Jørgensen senere møder man en glad og smilende Alf Sørensen, der kan berette om én af sit livs bedre beslutninger, da han d. 18. december - under hårdt pres fra fru Alf Sørensen og på anbefaling af en af sine bekendtskaber - henvendte sig til Anette med sin bundfrosne og smerteplagede skulder.

- Der var ret beset kun operation tilbage, og det frarådede lægerne på det kraftigste, idet chancerne for at det bliver bedre er små. Med udsigten til et liv på stærk medicin og en arm, der ikke kunne bruges til andet end at stikke i lommen, var jeg på trods af en livslang skepsis mod alternative behandlingsformer klar til at give det et sidste skud her hos Anette - selvom jeg hader nåle som pesten, forklarer Alf Sørensen med henvisning til, at Anette i sin myorefleksterapi også benytter sig af akupunktur.
Annonce

"Skidtet virker altså"

Men selv en ældre herre med sine meningers mod må æde en kamel eller to en gang imellem, og selv om mødet med de spidse nåle så absolut stadigvæk ikke er Alf Sørensens kop te, erkender han blankt, at "skidtet altså virker". - Allerede efter de første 3 behandlinger mærkede jeg fremgang, og jeg har nu i 5-6 uger ikke haft behov for at spise piller, og bevægeligheden i skulderen er blevet væsentlig bedre, forklarer Alf Sørensen, der understreger den sidste melding med at gøre fuldt honnør med den tidligere ellers så fastlåste venstre arm. Ja, den gode Sørensen er endda blevet så kæk, at han i weekenden har været ude med motorsaven for at gøre haven forårslækker.
Annonce

Myorefleksterapi

Men hvad er det så lige denne myoflexterapi kan, som det traditionelle behandlersystem ikke formår i forhold til Alfs frosne skulder. Myoflexterapi er en tysk behandlingsform, hvor man stimulerer musklerne/muskeltilhæftningerne med lette fingertryk. - Terapien er med til at genoprette den ubalance (en betændelsestilstand som i Alfs tilfælde, red.), der måtte være i musklerne. Jeg kombinerer myorefleksterapien med akupunktur, idet 80 % af myoreflekspunkterne er identiske med de kendte akupunkturpunkter, forklarer Anette Jørgensen, der er én af blot 30 behandlere i Danmark, der forstår at bruge myorefleksterapi.
Annonce

Målet er at blive smertefri

Dét har Alf Sørensen til fulde opdaget, men han lurede alligevel noget, da Anette ved den første behandling startede med at "banke to nåle ind i skinnebenene" på den forbløffede hr. Sørensen, der nok mente, at han lige måtte forklare Anette, at det altså var skulderen, og ikke bentøjet, det var galt med. - Det er meget normalt, at man ikke starter på selve skadesområdet. Man arbejder sig stille og roligt frem, for det hele hænger jo sammen i energi-meridanbaner i kroppen, forklarer Anette, der med dagens seance nu er oppe på 13 behandlinger af Alfs frosne skulder. Målet er at Alf bliver smertefri (uden piller), og at han genvinder bevægeligheden i skulderen, og her er man ganske tæt på målet.

- Alf får behandlinger hver 3. uge, og det passer fint. Jeg kan ikke sige, hvor mange flere behandlinger han skal have, men vi er kommet rigtig langt nu, så det ser bestemt lyst ud. Måske vi skal blive ved foråret ud. Det kommer jo også an på, hvordan Alf ellers gebærder sig med armen. Jo mere han belaster den hårdt, desto længere tid vil det tage, inden jeg helt kan slippe ham, forklarer Anette med en bestemt men venligt ment hentydning til Alfs "skovtur" med motorsaven.
Annonce

Comeback til nattesøvnen

Og mon ikke Alf Sørensen nok skal opføre sig klogt. Han har fået sin nattesøvn tilbage, smerterne er væk fra den ellers så bundfrosne skulder, og stærke piller er væk fra natbordsskuffen.

- Jeg har fået min velvære tilbage, og selv om Anette er en hård dame, der tager godt fat med både hænder og nåle, har det bestemt været det hele værd. Fantastisk at man kan få det så meget bedre uden medicin, operation osv. Jeg kan kun anbefale andre med samme problematik som min at komme afsted. Det her, det virker altså bare, lyder det fra en begejstret Alf Sørensen tilsat et anerkendende nik mod en bredt smilende og stolt Anette Jørgensen, der altså kan fejre sit 15 års jubilæum med stor ros fra en ellers af det traditionelle system opgivet patient.

Bedre jubilæumsgave får man vel næppe forestille sig!

Faktaboks:

Anette Jørgensen startede op for 15 år siden med klinikken Thyregod Wellness fra sin hjemadresse

Herefter holdt hun til i nogle år i Thyregod Kursuscenter

3. stop på rejsen blev i Borgergade (tidligere Jysk Restlager)
I 2010 indrettede Anette klinik i en staldbygning på den nuværende adresse på Hastrupvej 24 A

Anette Jørgensen er tilknyttet det danske cykellandshold for juniorer som skadesterapeut

Behandlingsformer: Akupunktur, myoreflekstrerapi, massage og posturologi (nerver, muskler og sanseapperatet).

Hjemmeside: www.thyregod-wellness.dk/



Annonce
VEJLE For abonnenter

Nyt system skal forhindre, at lastbilerne kiler sig fast under Højbanen: Nu frygter Ingelise og Robin, at deres vej bliver ekstra hårdt ramt

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

1400 hemmelige adresser kan være i omløb: Vejle Kommune mistede USB-stik med 92.425 borgeres oplysninger på valgdagen

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Give

Den gamle præstegård udstykkes: Nu er der to grunde til salg i "indviet" jord

Vejle

Tårnhøj smitte i Vejle Kommune tirsdag: Ét sogn nærmer sig bekymringsgrænsen og skrappere restriktioner

Sundhedsstyrelsen opgiver at bremse Omikron: Slut med isolation for nære kontakter til nære kontakter 

VEJLE For abonnenter

Delux Pizza & Kebab i Å-Centret er lukket: Nu kommer der et nyt spisested, og det er for de lækkersultne

Hedensted

Nyt lægehus på vej i Hedensted: 2400 borgere reddet fra at skulle vælge læge uden for byen

Regeringen arbejder hen mod pressemøde om corona-tiltag onsdag

GAMLE DAGE

Da aviskrigen rasede i Vejle: Den ene Venstre-avis endte med at tage livet af den anden Venstre-avis

forside For abonnenter

Det går op og det går ned - få overblikket: Her er ugens regnskaber fra Vejle Kommune

Vejle

Trods kritiske røster på Facebook: DGI Huset holder fast i sangaften for 1100 gæster torsdag

Annonce