Annonce
Give

Behandling til verdensmestre - og vejlensere

Stræk armen og benet! Der er aktive øvelser med i den nye smertebehandlingsform myorefleksterapi, som Lone Tangsgaard (i midten) og Anette Jørgensen her viser på Mads Mogensen.FOTO: BENNY F. NIELSEN
VEJLE - Når det kan bruges af verdensmestre, må det også kunne bruges af vejlenserne.

Det er logikken for kollegerne Anette Jørgensen og Lone Tangsgaard. Som nogle af de første i Danmark har de uddannet sig til at behandle ømme muskler med myorefleksterapi, som elitesportsfolk, blandt andre de tyske fodboldverdensmestre, har benyttet sig af.

Anette Jørgensen og Lone Tangsgaard blev blandt andet undervist af den tyske læge Kurt Mosetter, som opfandt myorefleksteratpi. Han var i en årrække tilknyttet det tyske fodboldlandshold, og verdensmesteren Sami Khedira er stadig blandt hans patienter. Metoden bruges også i Premier League og Bundesligaen.
Myorefleksterapeut Lone Tangsgaard (til venstre) og kollegaen Anette Jørgensen trykker på patienten Mads Mogensens ømme punkter.FOTO: BENNY F. NIELSEN

Sport- og traktorskader

Da Vejle Amts Folkeblad besøger Lone Tangsgaards klinik på Boeskærvej i Vinding, er det dog Mads Mogensen fra Horsens, som ligger på briksen. Han har tidligere fået behandling for en håndboldskade i højre overarm, og nu er den gal med venstre skulder og nakken.

- Jeg har overbelastet skulderen og fået hold i nakken, men behandlingen løsner det op. Det kommer nok fra en dårlig arbejdsstilling på mit arbejde, formentlig i traktoren, siger han.

Lone Tangsgaard tager fat i hans venstre arm, strækker den op i lodret position, og trykker på musklerne. Hun kunne også have trykket et andet sted, for myorefleksterapi går ud på at behandle kroppens meridianbaner. Vores muskler hænger sammen i de samme kæder som meridianbaner med tilhørende indre organer, forklarer hun.

- I sundhedsvæsenet giver man smertestillende medicin, hvis nogen har ondt, og så "slukker man for brandalarmen". Men det fjerner ikke smerten permanent. I kinesisk medicion og i myorefleksterapi vil vi vide, hvorfor folk har ondt. En afbrudt bevægelse kan give ondt ét sted i kroppen, men vi skal ofte trykke et andet sted for at løsne de låste muskler, siger Lone Tangsgaard, som i mange år var anastæsisygeplejerske.
Annonce

Også psykiske traumer

Anette Jørgensen nikker. De tog uddannelsen sammen i Holstebro og vurderer, at kun cirka 50 mennesker i Skandinavien har uddannelsen. Metoden bruges til mange typer patienter.

- Vi behandler alt, der har med muskelsmerter og bevægeapparatet at gøre. Også patienter med psykiske traumer har gavn af myorefleksterapi, for psykiske traumer lejrer sig i kroppen, så musklerne skal afspændes, siger Anette Jørgensen, som har Thyregod Wellness på Hastrupvej i Thyregod.
Annonce

Alternativ behandling

Sundhedsstyrelsen anerkender ikke metoden, så man skal selv betale for myorefleksterapi. Alligevel er de to kolleger ikke meget for at blive kaldt alternative behandlere.

- Alternativ behandling favner jo alt fra urtemedicin til healing og nisser, og det har ikke noget med os at gøre. Faktisk er lægerne generelt blevet gode til at nævne for deres patienter, at der findes smertebehandling som akupunktur, massage og vores behandling. Det kan hjælpe patienter til at bruge mindre medicin, siger Anette Jørgensen.

Lone Tangsgaard supplerer:

- Jeg vil hellere kalde det komplementær behandling. Vi har jo den vestlige baggrund med i det, vi laver, samtidig med at vi ved noget om kost og meridianbaner. Derfor siger vi til patienterne, at de skal tale med deres læge om, hvordan de kan nedtrappe deres medicinforbrug. Det må vi ikke gøre, og det ønsker vi heller ikke at gøre, siger hun.

Begge bruger akupunktur på deres patienter, men nålene er ikke en fast del af myorefleksterapi. Heller ikke virkningen af akupunktur er videnskabeligt bevist, men det er garanteret uden bivirkninger.
Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: Sådan fik VB et enkelt point mod de danske mestre

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Danmark

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Give

Slut med at vise coronapas i Givskud Zoo

Erhverv

Jens' økologiske mikrobageri har været en bragende succes: - Jeg kan ganske enkelt ikke følge med

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Sport

Johanne Svendsen vandt Vejles turnering

Annonce