Annonce
Vejle

Bone's i Vejle holder lukket på fjerde uge: Vil ikke kædes sammen med rotter

Bone's i Vejle håber at kunne åbne inden for en uges tid. Lukningen har kostet familierestauranten 500.000 kroner i tabt omsætning om ugen. Arkivfoto: Bone's
Bone's på Nørretorv håber at kunne åbne inden for en uge. Lukningen koster spareribs-restauranten 500.000 kroner i omsætning om ugen.

Vejle: Spisestedet Bone's i Vejle holder lukket på fjerde uge. 23. august blev der konstateret skadedyr på matriklen, og det fik familierestauranten til at lukke øjeblikkeligt. Siden er der ikke blevet serveret spareribs ved bordene.

Jan Laursen, administrerende direktør i Bone's-kæden, vurderer, at lukningen koster familierestauranten 500.000 kroner i omsætning om ugen.

- Da vi konstaterede skadedyr på matriklen, besluttede vi os for at sætte detektorer op. Og da der gik en alarm på en af disse, valgte vi at lukke restauranten med det samme.

- Der har på intet tidspunkt været rotter i selve restauranten, men under bygningen. Når vi alligevel tog beslutningen om at lukke, er det, fordi vi som restaurant ikke kan tåle at blive kædet sammen med rotter, siger Jan Laursen.

Annonce

En dyr affære

Sammen med sin udlejer, Kirk Kapital, har Bone's brugt mange kræfter på at komme problemet til livs. Skadedyrene har boltret sig i nogle gamle rør, der ikke længere bruges.

- Skadedyrsbekæmpere har siden konstateringen arbejdet på højtryk. Når vi valgte at lukke, selv om der ikke har været rotter inde, skyldes det, at en rotte hurtigt kan gnave sig gennem en væg, siger Jan Laursen.

Han glæder sig til at kunne byde gæsterne velkommen tilbage i restauranten - forhåbentlig i løbet af en uges tid.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smæk for skillingerne: Bokselandskamp i Vejle

Annonce