Jelling: Hvis man ikke har hørt om en Miyawaki-skov før, så er man nok ikke den eneste.
I Danmark er det ikke tidligere set, at opførelsen af sådan en skov har fået finansiering af offentlige midler. Og det er uvist, om sådan en type skov i det hele taget er noget, som man kan finde nogen steder i Danmark.
Konceptet stammer fra Japan og består af små, tætbeplantede skove, som kan være helt ned til størrelsen på en tennisbane.
Benjamin HjortPå den måde kan den hurtigere komme til at blive en gevinst for lokalsamfundet gennem biodiversitet og lokaldemokrati.
Det er Benjamin Hjort, medlem i Netværket Jellings Grønne Nabofællesskaber, som på vegne af Jelling Lokalråd har sendt ansøgningen afsted.
- Netop fordi skoven kan være meget lille, så kan man placere den stort set hvor som helst. Den forsøger at imitere byskove, som forøger biodiversiteten og lagring af CO2, siger Benjamin Hjort.
Selvom konceptet stammer fra Japan, så vil det kun blive arter af træer, som findes i Danmark, der skal plantes i skoven.
- Indtil videre har vi mest set konceptet i Japan og Sydøstasien, men det er især trukket til Europa gennem Belgien, Holland og Frankrig. En af fordelene ved, at skoven bliver lille, er, at den vokser væsentligt hurtigere end en normal skov. På den måde kan den hurtigere komme til at blive en gevinst for lokalsamfundet gennem biodiversitet og lokaldemokrati. Dog skal det siges, at tidligere skove jo mest er set i tropiske områder, så vi ved ikke, hvordan det vil blive her, siger Benjamin Hjort.
Om Miyawaki-skove
Miyawaki-skove kaldes de små, tætbeplantede skove, der kan være så små som en tennisbane, og som netop nu bliver plantet i lande som Belgien, Holland og Frankrig.
Konceptet stammer fra den japanske botaniker Akira Miyawaki, der har plantet over 1000 miniskove i primært Japan og Malaysia, og breder sig nu til resten af verden.
Skovene bliver typisk plantet i skolegårde og i vejkanter og består af henved 30 forskellige arter, der plantes tæt – faktisk tre styks per kvadratmeter. Metodens fortalere siger, at miniskovene gror ti gange så hurtigt, bliver 30 gange så tætte og har en 100 gange større biodiversitet end konventionelt plantede skove.
Kan bruges til flere ting
Skoven kommer i stand gennem et partnerskab mellem Jelling Lokalråd, Jelling Friskole, Netværket Jellings Grønne Nabofællesskaber og Vejle Spildevand A/S.
Her vil friskolen blandt andet stå klar med frivillig arbejdskraft til udplantning af træerne i form af elever. Eleverne vil også komme til at bruge det i undervisningen.
- Eleverne kan lære, hvilke processer der er i at plante en skov, mens det samtidig er en mulighed for læring senere om CO2-lagring, fotosyntese, biodiversitet og mere til. Det kan bruges bredt i undervisningen, siger Benjamin Hjort.
Udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati i Vejle Kommune godkendte onsdag projektansøgningen på 20.000 kroner.
- Det er en fantastisk god idé, og vi synes, det er meget spændende eksperiment, når de tidligere ikke har været i Danmark. Det kan danne præcedens for den gode idé, og andre kan lære af det, siger formand for udvalget Thyge Havgaard Bjerring (V) og fortsætter:
- Vi investerer 20.000 kroner, som vi får tilbage i form af mange gode erfaringer, som vi kan tage i brug senere. Her er vi klar til at tage en chance med eksperimentet. Det kan gå galt, men der vægter meget til den gode side, så vi er klar til at tage chancen.
Størrelse og placering
Benjamin Hjort er blandt andet gået ind i ideen, da den ikke ligner andre, som vi ellers tager op i klimaindsatsen.
- Ofte snakker vi vindmøller i klimaomstillingen, men de skal helst placeres langt væk fra os. Når størrelsen på det her ikke er for stor, giver det mulighed for at have CO2-lagring og have et rekreativt område inde i byen, siger Benjamin Hjort.
Selvom ansøgningen er blevet godkendt, så er både størrelsen på skoven og placeringen stadig ikke sikker endnu.
- Jeg vil skyde på, at den kan blive 300 kvadratmeter, men forskellige udgifter kan gøre, at vi ikke kan købe så mange træer hjem til det. I de 20.000 kroner er der også til at holde skoven i et stykke tid, fortæller Benjamin Hjort og fortsætter:
- Med placeringen skal vi være enige med dem, som lige nu holder grunden. Det kunne eksempelvis være ved det gamle rensningsanlæg, men intet er fast endnu.
Planen er, at skoven står klar til at blive taget i brug 1. januar, når udplantningen er sket.
