Annonce
Egtved

Dansk gymnastiktradition inspirerer amerikanere

De 40 gymnaster har sammen med instruktører og rejseledere haft en rigtig spændende tur rundt i USA, hvor det er blevet til sammenlagt 11 gymnastikopvisninger og seks workshops. Privatfoto
Efter 17 rejsedage i USA er de 40 gymnaster fra Ågård Efterskoles rejsehold hjemkommet til Danmark med bagagen fuld af oplevelser.
Annonce

Ågård: Ågård Efterskoles rejsehold 2019 i gymnastik er efter 17 rejsedage velankommet til Danmark. De 40 gymnaster har i alt lavet 11 opvisninger og undervist i seks workshops.

I Denver, som var den sidste by gymnasterne boede i, var de indkvarteret hos medlemmer af gymnastikklubben Achieve Gymnastics, som også seks gange har haft besøg af DGIs verdenshold. Lederen Allan Herron fortalte blandt andet, at selv om gymnastik i USA primært handler om konkurrence, er han i høj grad blevet inspireret af dansk gymnastiktradition, hvor det overordnede formål er være en del af et fællesskab, blive inspireret af andre og opleve glæde ved at bevæge sig.

Achieve Gymnastics har været i Danmark tre gange og kommer igen i sommeren 2020, hvor gymnasterne Mattea Doran og Mabry Robinson er på holdet. Mabry Robinson, som også var i Danmark i 2017, og som nu også skal være en del af lederteamet, fortæller, at det er vigtigt at opleve andre holdninger til gymnastik.

- Det er interessant, at det i Danmark er vigtigere at deltage end at vinde, fortæller hun.

Mabry Robinson fortæller også, at hun synes vi tænker mere på hinanden i Danmark end i USA.

Annonce

Den bedste eksportvare

Måske er det derfor, at den grundlæggende gymnastikforståelse er anderledes. Mattea Doran, som skal afsted for første gang, er interesseret i nye lande og ser frem til at lære en ny kultur at kende. Hun er dog også lidt nervøs.

Begge piger har selv et meget højt gymnastisk niveau og vil forsøge at få et scolarship til et College.

Allan Herron udtrykte stor begejstring over besøget fra Ågård Efterskole - endda så meget at han inviterede hele holdet og deres ledere til frokost i sit eget hjem.

- Sådan et hold er den bedste eksportvare, et land kan have, siger han.

Den absolut sidste opvisning giver rejseholdet på Ågård Efterskole lørdag 2. november klokken 15. Alle er velkomne til at overvære opvisningen. /vfo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce