Vejle: Tre skeletter, hundredvis af kridtpiber og en bygning.
Sådan er der noteret på den foreløbige arkæologiske resultattavle efter et par ugers renoveringsarbejde på Rådhustorvet midt i Vejle.
Her er entreprenøren Østergaard A/S i øjeblikket ved at fjerne belægning og de øverste jordlag, og arkæologerne er lige i hælene på håndværkerne:
- Museumsloven betyder, at vi ikke går dybere end entreprenøren. Vi kan ikke sætte gang i en dybere udgravning, forklarer arkæolog Esben Klinker Hansen.
Vi er helt oppe at ringe. Vi vidste ikke, at der lå en bygning der.
Dorthe Horn Christensen, arkæolog
Helt oppe at ringe
Men det har givet udbytte i bogstaveligste forstand at kradse i overfladen. Ikke mindst fundet af en bygning ved hjørnet af Vejle Rådhus ud mod Blegbanken er betydningsfuldt:
- Vi er helt oppe at ringe. Vi vidste ikke, at der lå en bygning der, siger arkæolog Dorthe Horn Christensen om det fundament og gulvlag, der er gravet frem.
Præcis, hvad bygningen har været brugt til, står ikke klart. Den er formentlig opført i 1400-1500-årene og revet ned igen i slutningen af 1600-tallet. Det kan man sige ret præcist, fordi der mellem brokker og andet byggemateriale er fundet kridtpiber - mange kridtpiber:
- Vi har blandt andet fundet fem pibehoveder og flere hundrede stilke. Det er normalt kun dem, vi finder. I mine 12 år som arkæolog har jeg aldrig været med til at finde så mange. Så hvis det er byens gamle rådhus, vi har fundet rester af, må man konstatere, at politikerne har pulset løs, siger Dorthe Horn Christensen.
Piber fra Holland
Det kan også være nedrivningshåndværkerne, der har haft blus på piberne under arbejdet. Men mens der kan være tvivl om ejermændene, er der ikke tvivl om pibernes oprindelse. De er hollandske og fremstillet mellem 1660 og 1680. Det viser mesterstempler på pibehovederne.
Ifølge Esben Klinker Hansen giver udgravningen meget ny viden om Vejles middelalderhistorie. Der er nemlig ikke gravet meget i Vejles fortid:
- Vi har haft udgravningerne omkring Kirkegade med fundet af en vej fra 1200-tallet og skeletterne ved Sct. Nicolai Kirke. Og så blev der fundet brolægning fra 1300-tallet under gågaden i forbindelse med renoveringen. Men denne undersøgelse øger helt sikkert vores kendskab.
Klosteret kom før rådhuset
- Vejles første kendte hus lå ikke på bybanken, men lidt syd for Sct. Nicolai Kirke. Det blev udgravet i forbindelse med et nybyggeri i 1992.
- Da dette hus blev bygget var der ingen kirke eller kirketorv. Husets beboere gik sandsynligvis til en kirke på bybanken, der i dag lægger sandjord til Vejle Rådhus og Rådhustorvet.
- Senere - i starten af 1300-tallet - blev der bygget et sortebrødrekloster på stedet, lidt nord for det nuværende rådhus.
- Vejle omtales første gang i 1256 i forbindelse med et kirkemøde, hvor ærkebiskoppen havde stævnet sin kirkes topfolk til møde 5. marts.
- Byen får sine købstadsrettigheder i 1327.
Kilde: Fra vadested til by - Vejles Historie 1
Måske syge børn
Rådhustorvet ligger centralt på den bybanke, der blandt andet husede et kloster fra 1310 til 1529. Derfor er det ikke overraskende, at der er fundet skeletter på det, der må have været en klosterkirkegård. De døde er ikke lagt i kister, og der er ikke gravgaver. Det var der ifølge arkæologerne ikke tradition for i den periode.
Ifølge Esben Klinker Hansen er der tale om unge mennesker eller store børn. Det kan ifølge hans kollega Dorthe Horn Christensen være et tegn på, at folk måske har bragt syge børn til klosteret for, at de kunne få pleje.
- Vi ved det ikke. Hvis klosteret har haft en sygeafdeling, er det måske en mulighed, siger Dorthe Horn Christensen.
Arbejdet med at renovere Rådhustorvet strækker sig frem til julen 2020. I den periode er arkæologerne følger arkæologerne opmærksomt med, men de går altså ikke dybere, end entreprenøren graver. Det betyder samtidig, at renoverings-arbejdet som udgangspunkt ikke bliver forsinket.
