Annonce
Erhverv

Farvel til Bredal: Gulvforretning samler sig i Vejle

Jacob Løff, afdelingsleder hos Vejle Gulve, ser frem til at kunne fremvise en butik, der kan inspirere kunderne endnu mere. Foto: Lars Saugbjerg
"H. Olesen Bredal", der siden 1971 har leveret alt inden for gulve, tæpper og møbler, lukker til sommer. Aktiviteterne flytter ind til Sjællandsgade 25, hvor den nuværende forretning skal ombygges.

Vejle: Forandringens vinde blæser. Også i gulvbranchen, og ophørsudsalget i Bredal er i fuld gang.

Men selvom "H . Olesen Bredal, Gulve & Møbler" lukker til sommer, får det ingen større betydning for kunderne.

Investeringsselskabet LN Group ejer H. Olesen Bredal A/S. Selskabet har to salgsafdelinger, nemlig H. Olesen og Vejle Gulve, og den ene lukker altså ned 1. august.

Men alle aktiviteter flytter ind til forretningen Vejle Gulve, der har haft adresse i Sjællandsgade siden 2015.

I et halvt hundrede år har H. Olesen Bredal beskæftiget sig med erhvervsopgaver og solgt møbler. Forretningen i Vejle har haft et større fokus på salg til private, og i forbindelse med et generationsskifte - og medarbejdere, der skal på pension - er det et naturligt valg at samle funktionerne i Vejle.

- Her er det nemt at komme til for alle, lyder det fra afdelingsleder Jacob Løff.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at intet forandrer sig i forhold til telefonnumre, kontaktflade og andet. Virksomheden fortsætter helt uændret. Begge navne bliver i øvrigt også en del af vores markedsføring.

Annonce

Inspiration

I forbindelse med sammenlægningen bliver forretningens indretning i Sjællandsgade løftet. Med afdelingslederens ord går forretningen fra "handel og vandel" til "meget mere inspiration".

- Kunderne skal have inspiration i butikken. Naturligvis er det primært vores faglige kompetence og rådgivning, vi slår på. Vi har alle håndværksmæssig baggrund og ved, hvad vi taler om. Men visuelt skal forretningen nu fremstå mere inspirerende, siger Jacob Løff.


Vi ændrer ikke forretningsplatformen. Selvom H. Olesen Bredal lukker, er der stadig tale om det samme firma - blot samlet på adressen i Sjællandsgade

Jacob Løff, afdelingsleder


Annonce

Flere vareprøver

Forretningen kommer aldrig til at ligne et hjem fra et Bo Bedre-katalog.

- Vi flytter rundt på indretningen, så gulvene kan blive vist frem i udstillingen. Færre varer, men til gengæld et større udvalg. Vi går fra at have lagervarer - til at fremvise vareprøver, forklarer afdelingslederen.

Ombygningen og renoveringen er en løbende proces, der allerede så småt begyndte i oktober sidste år.

- Alle kompetencerne bliver samlet i huset 1. august, og udstillingsmæssigt bliver der løbende mere og mere at se på.

Det er her i Sjællandsgade, at Vejle Gulve samler alle aktiviteter. Foto: Google Street View

80 procent af kundestrømmen i Sjællandsgade har været privat. I Bredal har det været lige omvendt.

- I øvrigt har møbelsalg været en del af forretningen i Bredal igennem rigtig mange år. Det har vi dog valgt at droppe i forbindelse med sammenlægningen.

Fokus vil udelukkende være gulve. Trægulve, linoleum, laminat, vinyl, kork, klinker, tæpper.

- Kort sagt: Alt, hvad der har med gulve at gøre. Hele pakken. Også montering, fastslår Jacob Løff.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

NPV afviser kritikken af Gammelhavn: 'Det bliver en moderne og bæredygtig by for alle aldre'

Egtved

Gourmetrestaurant glæder sig over genåbning: Men en vandskade forsinker det hele to uger

Annonce