Annonce
Vejle

Forældre og fagfolk slår alarm: Nu skal politikerne gøre noget for Vejles børn

Leif Vestergaard Pedersen til venstre, Anne Sofie Stjernholm og Søren Fjordside efterlyser en kursændring fra Vejle Kommune, når det gælder pasning af børn og siden deres skolegang. I første omgang vil de gerne have investeringen pr. barn tilbage til niveauet omkring kommunalreformen i 2007. Foto: Leif Baun
Siden kommunalreformen i 2007 er udgiftsbehovet steget i Vejle Kommune børnehaver og skoler - samtidig med, at økonomien er skåret ned. Nu efterlyser en gruppe pædagoger, lærere og tillidsfolk, at Vejle Kommune ændrer kurs og styrer tilbage mod situationen i 2007.
Annonce

Vejle: - Der er et problem. Der er noget ravruskende galt, når næsten 10 procent af de 15-årige har diagnoser, og når stadig flere børn ikke kan følge kommunens lokale tilbud.

Det siger Leif Vestergaard Pedersen, Anne Sofie Stjernholm og Søren Fjordside.

De står bag et notat, der er sendt til Vejle Kommune. Det har titlen "Ambitioner for børneliv og -trivsel i Vejle Kommune. Indholdet er inspireret af en baggrundsgruppe bestående af pædagoger, lærere og tillidsfolk.

De tre talspersoner bor i Jelling, men deres ærinde er den samlede kommunale indsats i skoler og børnepasning. Eller mangel på samme. Og det er ikke hvemsomhelst, der nu forsøger at få Vejle Kommune i tale:

64-årige Leif Vestergaard Pedersen har blandt andet været amtssundhedsdirektør i de gamle Vejle og Aarhus amter, sundhedsdirektør i Region Midtjylland og administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse.

Anne Sofie Stjernholm har været aktiv i kampagnen "Er der en voksen til stede?", der i foråret 2019 kæmpede for bedre normeringer i daginstitutionerne.

Søren Fjordside, der nu er pensioneret, var i mange år lærer på Bredagerskolen på Jelling.

Annonce

Flere børn færre penge

Notatet bringer en del tal, der tegnet et billede af, at flere børn skal håndteres for færre penge af færre voksne. Samtidig stiger antallet af børn med særlige behov, som ikke imødekommes, men ender med at ødelægge indsatsen for de andre børn.


Vejle Kommune glæder sig over en god økonomi. Men bagsiden af det er jo et dårligt serviceniveau.

Leif Vestergaard Pedersen


- Da vi flyttede til Jelling, vidste vi godt, at Jelling havde en af landets højeste skatteprocenter. Men jeg fik at vide, at Jelling var en god børnekommune, hvor børnene lærte om livet. Derfor valgte vi Jelling. Gad vide, om det er sådan i dag? Det ser det ikke ud til. Det ser kedeligt ud. Man kunne bryste sig af at være en god børnekommune. I stedet taler man om sin erhvervspolitik. Men flytter borgerne et sted hen, fordi der ligger en fabrik? spørger Leif Vestergaard.

Annonce

En besparelse er ikke en besparelse

I notatet skriver de tre:

"Igennem flere år har politik og økonomi på børne- og skoleområdet været præget af stram økonomistyring baseret på den antagelse, at en besparelse på området var det samme som en kommunal besparelse. Faglighed og erfaringer viser imidlertid, at en besparelse på området giver et øget pres på udgifterne på andre udgiftsområder både på kort og langt sigt."

Fakta fra notatet

  • Der er ”klart færre” pædagoger i direkte kontakt med børnene i Vejle Kommune end for 15 år siden.
  • I 2005 var den gennemsnitlige klassekvotient 20,6. I 2018 var den 25,4. Antallet af børn pr. klasse er altså steget med cirka 25 procent.
  • Udgifter til folkeskolen i Vejle Kommune for seks- til 16-årige er faldet med mere end 20 procent fra cirka 58.000 kroner i 2005 til cirka 47.500 kroner i 2018. I samme periode er antallet af elever med særlige behov steget med over 20 procent.

De tre stiller sig kritiske over for tanken om at holde pengene i kommunekassen frem for at have nogle ambitioner. Søren Fjordside nævner, at en rapport fra Rockwoolfonden viser, at en ekstra indsats for sproglig stimulering battede i forhold til børnenes mulighed for at begå sig.

- Vejle Kommune glæder sig over en god økonomi. Men bagsiden af det er jo et dårligt serviceniveau, konstaterer Leif Vestergaard Pedersen.

Annonce

Plads og tid med voksne virker

- Coronaen har vist os noget her. Man gik fra en skolestart med 33 børn i klassen til 10-12 elever med samme lærer og mindre grupper. Det siger noget om, hvor hurtigt det bedrer sig på halvanden til to måneder. Børnene trives langt bedre i mindre grupper med mere voksentid og mere plads. Der er langt færre konflikter børnene imellem, og der er børn med skolevægring og andre udfordringer, som viser en hel anden side af sig selv i de mindre grupper, siger Anne Sofie Stjernholm.

De foreslår tre initiativer i børnepasningen: 1. Fokus på kontakt til børnene. 2. Betryggende bemanding. 3. Personalets tid på kursus skal ikke tælle med som pasningstid til børnene.

På skoleområdet efterlyser de lavere klassekvotienter, flere støttekroner til det øgede antal elever med særlige behov, samt at udviklingen i inklusion og ressourcerne dertil skal følges ad.

En del af udgiften kan ifølge gruppen dækkes ved at forkorte skoledagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce