Annonce
Mindeord

For organisten gik job og tro hånd i hånd

Aksel Vestergaard, forhenværende organist, er død, 94 år. Billedet blev taget, da han fyldte 90 år og stadig var aktiv som vikar. Arkivfoto
Selv efter at han var gået på pension fortsatte Aksel Vestergaard i næsten 25 år som organistvikar.

Vejle: Aksel Vestergaard, Stævnen, Vejle, døde 6. oktober som 94-årig.

Han fik lov at leve et langt liv med en beskæftigelse, som ikke bare var hans store lidenskab, men også forenede hans tro på Gud med hans daglige virke.

I 29 år var Aksel Vestergaard organist ved Vor Frelsers Kirke i Vejle og leder af kirkens kor.

Selv længe efter han gik på pension, var han efterspurgt som vikar rundt omkring i hele Østjylland.

Hans hustru, Eva Vestergaard, 89 år, ser med glæde tilbage på de mange gode ture og oplevelser, hun og Aksel på den måde delte igennem næsten 25 år.

Det var et brækket lårben, der betød, at Aksel Vestergaard endegyldigt måtte indstille karrieren tidligere på året.

Eva Vestergaard fortæller, at det altid var Aksel Vestergaard magtpåliggende, at hans korsangere fik en god oplevelse af kirken, for han ville så gerne have dem ind i fællesskabet om troen.

Annonce

Et tæt parløb blev grundlagt

Aksel Vestergaard havde selv sin kristne tro med fra barndomshjemmet i Vinderslev ved Silkeborg. Han og fynske Eva mødte hinanden, da Eva som 29-årig lærerinde besøgte sin forældre i Fredericia og gik med dem i Christianskirken. Her var 34-årige Aksel Vestergaard organist.

Efter bare tre måneder som kærester besluttede de at gifte sig. Eva blev fru Vestergaard og flyttede til Fredericia, hvor hun arbejdede som lærer, mens hun og Aksel sideløbende blev forældre til først Jørgen og dernæst Poul.

Aksel Vestergaards organistjob var kun på deltid, så han hjalp flittigt med både børn og husarbejde.

I 1965 søgte Aksel Vestergaard til det noget større bysogn ved Vor Frelsers Kirke i Vejle, hvor organistjobbet var på fuld tid. Året efter blev parrets tredje søn, Torben, født.

Aksel Vestergaard overtog også kirkens drengekor, som i hans tid blev til et blandet kor.

Eva Vestergaard fortæller, at hun og Aksel havde et tæt parløb ikke bare om familielivet, men også om organist- og korarbejdet.

Desuden havde de troen som et omdrejningspunkt for familielivet, og aftenbøn med børnene var en fast tradition.

Fik lov at dø derhjemme

De første år assisterede Eva også sin mand og løste praktiske opgaver som at sørge for forplejning til koret.

Senere blev Eva selv organist - "landsby-organist" ved Hornstrup Kirke, som hun udtrykker det. Hun havde lært at spille af sin far, som var organist i Kirkeby på Fyn, og havde også fået undervisning på seminariet.

Så i flere år havde ægteparret den faste rutine, at Eva kørte Aksel og drengene til Vor Frelsers Kirke, hvorpå hun selv begav sig til Hornstrup - sædvanligvis med en afstikker hjem for at sætte middagsmaden i ovnen, så den var klar, når alle kom sultne hjem.

Efter Aksel Vestergaard gik på pension, fik Eva og Aksel mange gode år, hvor de blandt andet rejste sammen.

Efter at Aksel Vestergaard faldt og brækkede sit ene lårben, blev han genoptrænet, men da han efterfølgende faldt flere gange, endte han som sengeliggende.

Eva Vestergaard er midt i sorgen taknemmelig for, at Aksel fik lov at tilbringe sin sidste tid i hjemmet, og han døde med Evas hånd i sin. Desuden nåede sønnerne at sige farvel til deres far.

Aksel Vestergaard efterlader sig foruden Eva og sine tre sønner i alt ni børnebørn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt testkamp, som opfyldte sit formål

Vejle

Nu åbner Frisør Lyhne sin femte salon

Annonce