Annonce
Erhverv

Kæmpe byggeri lige midt i byen: Hotel udvider med 87 værelser og bliver byens største

Sådan kommer Torvehallernes nye hotel-fløj til at se ud. Bygningen opføres på hjørnet af Dæmningen og Fiskergade dér, hvor en del af Torvehallernes parkeringskælder ligger i dag. Illustration: Arkitema
Ejendomsselskabet Select Development A/S bygger nyt hotel med 87 hotelværelser i det centrale Vejle. Med byggeriet kommer Torvehallerne til at råde over 161 værelser.

Vejle: En ny hotelfløj med 87 værelser skal forvandle Torvehallerne til Vejle-områdets største hotel med i alt 161 værelser.

Det er de ambitiøse planer for millionprojektet, som opføres på hjørnet af Dæmningen og Fiskergade.

Ifølge erhvervsfolkene bag, ejerne af ejendomsselskabet Select Development A/S og Torvehallerne i Vejle, Terje Thesbjerg og Steen B. Jacobsen, er tidspunktet - efter flere års planlægning - det helt rigtige.

Annonce

- Vi har igennem flere år ønsket at udvide antallet af hotelværelser, så rammerne i restaurationskomplekset og overnatningskapaciteten kommer i balance, siger Terje Thesbjerg.

Det er det aarhusianske arkitektfirma Arkitema, der i samarbejde med Terje Thesbjerg og Steen B. Jacobsen har slået stregerne til hotellet. Arkitektfirmaet har stået for visualiseringen.

Terje Thesbjerg, ejer og direktør af Torvehallerne, er klar til at bygge hotelværelser oven på parkeringskælderen. Foto: Mette Mørk

Vejles største hotel

Når det nye hotel står færdigt, tilbyder Torvehallerne 161 værelser, 15 konferencelokaler, tre restauranter og to barer, og bliver dermed Vejle-områdets største hotel.

- Med udvidelsen kan vi klare forespørgslerne på de store konference- og firmabookinger i huset. Torvehallerne henvender sig ydermere til de mange nye gæster i gastro-, cocktail- og loungesegmentet med sin centrale beliggende i Danmark kun få meter fra Vejle Banegård samt gode shopping-muligheder, forklarer Terje Thesbjerg.

- Hvis man ser bort fra den seneste års sundhedskrise, er hotelovernatninger generelt i Danmark steget i de senere år, siger Terje Thesbjerg.

Annonce

Vil distancere sig fra nabobyerne

Ifølge Terje Thesbjerg får Vejles nye byhotel stor betydning for området.

- Med de planlagte hotelbyggerier i byen vil Vejle med større kapacitet distancere sig væsentligt i forhold til de omkringliggende byer, og man vil kunne tiltrække endnu større møder og kongresser til, siger Terje Thesbjerg.

Husets historie

  • Juristernes og Økonomernes Pensionskasse samt Ingeniørernes Pensionskasse bevilgede i 1991 100 millioner kroner til projektet ”Torvehallerne” på det sted, hvor Vejle Amts Folkeblad havde haft domicil i næsten 100 år.
  • Projektet kom i alt til at koste 140 millioner og blev indviet 21. november 1992.
  • Torvehallerne var fra begyndelse tænkt som et kulturhus med eget hotel, restauranter, café, bar og konditori.
  • Efter flere års mislykket drift valgte de to pensionskasser i slutningen af 1998 at opgive driften og afhænde bygningerne til tøjmilliardæren Troels Holch Povlsen.
  • Restauratør- og hotelejer Steen B. Jacobsen overtog driften af huset, og kort efter blev Terje Thesbjerg ansat.
  • Der blev skruet ned for musik- og kulturdelen. I stedet blev der satset på møder og konferencer. Flere af husets fest- og restaurationslokaler blev ombygget til møde- og konferencelokaler, så de levede op til erhvervslivets krav.
  • I 2007, kort før finanskrisen, overtog ejerne af Select Development A/S, Steen B. Jacobsen, Michael A. Mortensen og Terje Thesbjerg, ejendomskomplekset, som rummede Torvehallerne samt naboejendommen Kirketorvet 18.
  • Kort efter blev et længerevarende ønske om en udvidelse af hotellets værelseskapacitet fuldført og ekstra 31 værelser blev etableret i naboejendommen Kirketorvet 18 samt i eksisterende loftslokaler i den gamle redaktionsbygning mod Kirketorvet 12. Disse nye værelser blev taget i brug i september 2009, og i alt 74 værelser var nu kapaciteten på hoteldelen i Torvehallerne.

Torvehallerne - år for år

1999 Steen B. Jacobsen lejer pr. 1. april etablissementet Torvehallerne i Vejle bestående af 31 værelser, væksthus, koncertsal, otte møde- og festlokaler samt brasserie, café og restaurant.

2000 12 nye hotelværelser etableres og ibrugtages, og man råder nu over 43 værelser. Hotellet bliver medlem af markedsføringskæden Best Western.

2003 Terje H. Thesbjerg køber sig til partnerskab i driftsselskabet Torvehallerne A/S.

2007 Steen B. Jacobsen, Michael A. Mortensen og Terje H. Thesbjerg køber ejendommene bestående af  Torvehallerne og Kirketorvet 18 samt parkeringskældre og byggeret (Fiskergade 2 mod Dæmningen).

2009 Torvehallerne udvider med 31 værelser i ejendommen Kirketorvet 18 samt, og man råder nu over 74 værelser. De nye værelser bliver taget i brug i september.

2014 Receptionen flyttes fra facade mod Kirketorvet til arkaden med facade mod Fiskergade. I den tidligere reception og lounge etableres en sushirestaurant. Administration og kontor flyttes tillige til arkaden i basilika-bygningen.

2015 Etablering af en ginbar i Væksthuset.

2016 Etablering af restauranten Bistecca - Italiensk Steak og Bistro.

2018 Etablering af spisehuset Jacobsen i lokalet med facade mod Kirketorvet - dansk spisehus & takeaway.

2019 Væksthuset færdiggøres og skifter navn til Megalounge. Bistecca flytter til Megalounge. Nyt storkøkken bygges i lokalerne, som tidligere rummede Bistecca. Etablering af møde- og festlokalet Banketten i det tidligere storkøkken på 2. sal.

2022 Etablering af 87 nye værelser i forlængelse af Torvehallerne på Fiskergade 2 mod Dæmningen, og man vil herefter råde over 161 værelser.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Vejle For abonnenter

Konkurstruet daginstitution reddet to dage før lønningsdag: 'Det ville være en særdeles alvorlig situation'

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

92-årige Jørn kan fortsat hverken komme ind eller ud af sit 'handicapfjendtlige' hjem: - Hvis der opstår brand, når jeg nok ikke ud

Jelling For abonnenter

Borgmesteren holdt på hemmeligheden i en uge: 51 millioner kroner bliver drysset ud over Jelling - læs hvordan monumentområdet skal gøres færdigt

Hedensted

Deltag i debatten: Hvordan løser vi problemet med uro og hærværk i Hedensted?

Billund For abonnenter

Forældre råber op efter skolehelvede for 10-årige Kristian: Er det sådan, børn med en diagnose skal behandles?

Vejle

Se video: De ønsker mere hjælp og mindre bureaukrati - her er løfterne fra fire byrådsaspiranter til mennesker med handicap

Vejle For abonnenter

Landsby opgiver at skaffe penge til ny dagligvarebutik - nu rettes det sidste spinkle håb mod de store discountkæder

Danmark

Ny aftale øremærker 11 ugers barsel til begge forældre

Vejle

Energipriser på himmelflugt: Sådan bliver regningen for 60.000 varmekunder i Vejle, Fredericia og Kolding

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Egtved For abonnenter

Livsfarligt våben lå frit tilgængeligt, og medarbejdere kunne risikere at falde i gylletank: Landmand får adskillige påbud for ikke at sikre forsvarlige arbejdsforhold

Vejle

Finalefeltet til Årets Bil er nærmest helt elektrisk: Se hvilke syv biler, der kvalificerede sig

Annonce