Annonce
Billund

Leif Sole overlader Grindsteds julemesse til Johnny Hansen

Johnny Hansen, til højre, overtager både julemesse og bolig & livsstilsmesse fra Leif Sole, der dog stadig vil hjælpe lidt til. Foto: Martin Ravn
Fra den 1. december overtager Johnny Hansen fra Kontorbutikken ansvaret for både julemessen og bolig & livsstilsmessen. Leif Sole vil dog være med på sidelinjen et stykke tid.

Grindsted: Siden 1996 har Leif Sole stået bag julemesserne i Grindsted.

Fra den 1. december er det slut. Der giver han tøjlerne videre til den tidligere formand for Grindsted Handelsstandsforening, Johnny Hansen fra Kontorbutikken, der også får det fulde ansvar for bolig & livsstilsmessen, der så dagens lys første gang i foråret 2019.

- Tiden er inde. Der skal ske noget nyt, så Johnny overtager pladsen for bordenden, siger 71-årige Leif Sole.

Han vil dog stadig være med på sidelinjen og hjælpe Johnny Hansen, så han kommer godt i gang.

- Jeg trækker stikket som ansvarlig, og vil hjælpe til med forskellige ting, siger Leif Sole.

Parret var første gang sammen i foråret, da de arrangerede den første udgave af bolig & livsstilsmessen.

- Vi er stadig i en fase om, hvorvidt der fortsat skal være to messer i Grindsted. Men til næste år bliver der både julemesse og bolig & livsstilsmesse, hvor Leif også vil være med, fortæller Johnny Hansen.

Annonce

Julemessen

Den første julemesse i Grindsted fandt sted i 1996, hvor det var Leif Sole og Bent Pedersen, der stod bag.

Parret arrangerede de tre første julemesser sammen. Siden har Leif Sole stået bag julemesserne.

Leif Sole og Johnny Hansen arrangerede den første bolig & livsstilsmesse i Grindsted sammen i foråret.

Håber på de lokale

Julemessen trækker hvert år mellem 6500 og 7000 gæster til Magion, og det antal skulle gerne fastholdes.

Det er ingen hemmelighed, at Leif Sole i de to seneste år har haft mere end svært ved at sælge stande til de lokale handlende, og han har derfor bevæget sig langt ud for at få udsolgt.

- Jeg håber, at vi kan få opbakning til messen. Det er i første omgang de lokale, som vi spørger, og jeg håber jo på, at vi kan samle det lidt igen, så vi ikke behøver at gå så langt ud for at få solgt standene, og jeg håber virkelig, at julemessen kan fortsætte, siger Johnny Hansen.

"Kom og mød"

Han er bevidst om, at der måske skal lidt nytænkning til, og det får gæsterne allerede en forsmag på ved bolig & livsstilsmessen den 29. februar 2020. Her bliver der forsøgt med et gennemgående tema.

- Det er "Kom og mød", hvor vi måske får en livsstilsekspert, en indretningsarkitekt eller hvad det måtte være, til at komme og fortælle. Jeg har en butik, hvor der kommer mange af dem, som vi gerne vil have med på messerne, og derfor tror jeg, at det ligger godt til at arrangere messer, siger Johnny Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce