Annonce
Trekantområdet

Se billederne: 41 Specialbiler solgt på auktion for millioner

Søndag var der specialbilauktion i Kolding. Folk strømmede til fra nær og fjern for at se på de gamle biler. Foto: Søren Gylling
En samling af 41 specialbiler tilhørende en bilforhandler i Kolding var søndag under hammeren. Folk strømmede til fra hele landet for at se på de sjældne biler og give sig selv en chance for at byde på en af dem.
  1. Kolding: Gamle biler kan et eller andet særligt. De har ofte en meget mere fremtrædende personlighed, en anden charme, end en typisk moderne personbil som Toyota eller Audi. Derfor var der sort af mennesker til specialbilauktion hos Falke Biler i Kolding søndag, hvor 41 specielle biler var under hammeren.

Kenneth Falke Thiel, som er indehaver af Falke Biler i Kolding, ejede alle bilerne, der var til salg på dagens auktion. De kom i hans besiddelse, efter at han nærmest ubeset købte indholdet af to maskinhaller i Sønderjylland.

- Det er biler med personlighed og køretøjer, som mange mennesker har lagt mange timer i, siger Kenneth Falke Theil.

Flere tusinde var mødt op for at se på bilerne og give sig selv en chance for at byde på en af dem, men kun nogle heldige få gik fra auktionen med en ny specialbil til garagen.

En af dem var Andreas Ingersen, der købte en rød Ford Thunderbird cabriolet fra 1965 for 140.000 kroner.

- Jeg er stærkt tilfreds med købet. Det er jo en klassiker ligesom mig, siger pensionisten Andreas Ingersen, der i forvejen ejer en Ford Mustang fra 1965 og en Mercedes 500 SL fra 90.

- Da jeg kørte jeg forbi herude i går, faldt jeg fuldstændig for den. Siden jeg var barn, har jeg drømt om at eje en Ford Thunderbird, men det er bare først nu, jeg har råd til en.

Efter købet gennemtjekkede Andreas og en mekanikerven bilen for at sikre sig, den var i ordentlig stand. De fandt nogle enkelte skavanker, men ikke nok til at få Andreas' arme ned. Andreas fortæller, at han vil bruge bilen til sjov om sommeren. Ikke mindst skal han have den med til biltræf i Tørskind Grusgrav.

Annonce

Flere spændende biler

Dagens helt store præmie var den sjældne Porsche911 Gembella GTR 750, men også andre biler skabte særlig begejstring ved dagens auktion.

En VW Sambabus fra 1960'erne i en luksusversion med 21 vinduer mod de normale 23 blev solgt for 560.000 kroner.

En AC Cobra fra årgang 1967 med en Ford V8-motor blev solgt for 310.000 kroner.

Dagens billigste bil var en BMW 635 CSI i sort fra 1982, der blev solgt for 32.000 kroner.

Kærlighed for amerikanske biler

En anden vinder var Benned Egedal Bennedsen, der fik fingerene i en utrolig sjælden hvid Buick Ingvita fra 1959. Benned var i en af dagens mere intense budkrige, og endte med at købe bilen for 118.000 kroner.

- Jeg havde faktisk ikke regnet med, at jeg skulle købe en bil i dag. Men hvis det var, så skulle det være den, siger Benend, der til dagligt er ansat hos Wind Automobiler i Ribe.

- Jeg tror, det er den eneste af slagsen i Danmark.

Benend har en kærlighed til gamle amerikanske biler. Han er tiltrukket af bilernes former og livsstilen, de repræsenterer. Især biler fra 50'erne fanger Benneds interesse, men han er nu ikke sikker på, om han vil beholde sin nye Buick.

- Det kommer an på, hvordan den kører. Hvis den kører godt, kunne jeg sagtens finde på at beholde den og bruge den om sommeren, siger han.

Sjældne biler

I alt gik 41 købere fra auktion med en ny bil til garagen. Dagens dyreste bil blev en Porsche 911 Gembella GTR 750 fra 2003, der blev solgt for 1,5 millioner danske kroner. Modellen er én af to tilbageværende i verden. Den er designet af tyskeren Uwe Gembella, der i 2010 blev fundet dræbt i Sydafrika i forbindelse med hvidvaskning af penge, som gik grueligt galt.

Bilerne endte i hallerne, efter at den amerikanske forretningsmand Carmi Cohen flyttede til det sydlige Danmark på grund af en dansk kvinde, han havde mødt. Han tog sin bilsamling fra Californien med til Danmark.

Carmi Cohen er efterfølgende flyttet tilbage til USA, men flere af bilerne blev efterladt i hallerne, hvor de stod uberørt i fem år, indtil Kenneth Falke Thiel købte dem.

Det var Campen Auktioner, som stod for at afholde auktionen.

- Jeg er selv en stor bilentusiast. Jeg råder vel over mellem seks og ni biler, der er indregistret til mig privat, og jeg har en forkærlighed for tyske kvalitetsbiler. Jeg kender godt følelsen af at have købet en bil og glæde sig til at pudse og polere den, siger indehaver af Falke Biler, Kenneth Falke Thiel. Foto: Søren Gylling
- Da vi spillede med bilkort, da jeg var ung, der var en Ford Thunderbird trumfen over alle. Der var ingen, der kunne slå den, siger Andreas Ingersen. Foto: Mathias Søby Dalbøge
Benned Egedal Bennedsen har selv været i Californien af flere omgange, og har tilegnet sig en kærlighed for amerikanske biler. Foto: Mathias Søby Dalbøge
Buick'ens røde og hvide interiør minder om tid, hvor bildesignere havde større frihed til at udfolde sig. Foto: Mathias Søby Dalbøge
Bilerne blev på skift kørt ind foran VIP-salen, hvor de mest eksklusive købere var placeret. Den røde AC Cobra replika fra 1967 blev solgt for 310.000 kroner. Foto: Mathias Søby Dalbøge
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Bilauktion ved Falke Biler.Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hjulboltene var skruet af Toyota

Annonce