Annonce
Vejle

Slut med dette syn: System til 1,5 mio. kr. skal sende chauffører uden om lave broer

I december 2015 sad denne lastbil godt fast under jernbaneviadukten i Skovgade, der har en frihøjde på 3,5 meter, mens de fleste lastbiler er mellem 3,6 og 3,8 meter høje. Foto: Mie Sparre
Igen og igen er lastbiler blevet fanget under Vejles lave jernbane-viadukter - nu skal problemet løses en gang for alle.
Annonce

Vejle: Skovgade er spærret, fordi en lastbil sidder fast under højbanen.

Den trafik-melding har utallige gange sendt lokale bilister på omveje - hvis de da ikke allerede var fanget i køer bag de fastklemte lastbiler.

Andre gange har lastbiler skabt problemer, når chaufføren i sidste øjeblik har opdaget, at hans køretøj er for højt til at komme under Vejles lave viadukter. Gorms Apotek oplevede eksempelvis at få ødelagt et kostbart robotsystem, da en lastbil ramte den nu tidligere apotekerbygning på hjørnet af Skovgade og Vestergade.

Men nu skal det være slut - i hvert fald, hvis politikerne i teknisk udvalg tirsdag beslutter at bruge 1,5 millioner kroner på et nyt varslingssystem. Senere skal også kollegerne i det samlede byråd sige ja eller nej.

Hvis politikerne godkender projektet, skal nye varslingsskilte med en tydelig LED-markering  fremover advare chaufførerne om, at de er på afveje. De nye advarselsskilte aktiveres, når en for høj lastbil passerer. På den måde får chaufføren at vide, at han skal finde en alternativ rute i god tid.

Allerede i dag er der advarsels-skilte - blandt andet på Vesterbrogade og Horsensvej. Men erfaringen viser, at det ikke er nok. Lastbilerne kører stadig forkert - typisk, fordi chaufførerne ikke har lokalkendskab og ikke bliver advaret af de gps-systemer, der guider dem ad de ukendte veje.

Annonce

Farlige vendemanøvrer

Derfor kommer vejafdelingen nu med forslaget om at forbedre advarselssystemet. Ud over at genere trafikken skaber det nemlig også farlige situationer for cyklister og fodgængere, når de store lastbiler skal forsøge at vende i Vejles smalle gader.


Skiltningen er ikke god nok, selvom der er advarselsblink. Jeg tror simpelthen ikke, at chaufførerne kan nå at se og forstå, hvad skiltet fortæller.

Apoteker Jonas Grønskov til VAF om lastbilproblemet i 2018


Den anslåede pris på 1,5 millioner kroner skyldes, at der er brug for  opsætning af fotoceller, teknikskabe og andet isenkram, der nødvendigt for at få systemet til at fungere.

Chaufførerne overser tilsyneladende advarslerne på dette skilt ved Horsensvej. Også på Vesterbrogade advares der om den lave passage. Foto: Google Street View

Ifølge indstillingen til politikerne skal pengene findes i teknisk udvalgs pulje til infrastruktur i 2020. Her er der lige nu 6,4 millioner kroner, der venter på at blive brugt.

Annonce

To år undervejs

Allerede i oktober 2018 havde politikerne i teknisk udvalg en drøftelse af problemet i Skovgade. Dengang var det Dansk Folkepartis Svend Erik Nielsen, der havde bedt om at få sagen på dagsordenen.

Han foreslog, at forvaltningen kom med ideer til, hvordan man bedre kunne advare chaufførerne om de lave passager.

Beskeden til forvaltningen var, at der skulle ligge forslag på forvaltningens bord i januar 2019. Avisen har tjekket dagsordenen - og der var ikke noget forslag. Men nu er det kommet - og selvom Svend Erik Nielsen ærgrer sig over, at det har taget længere tid end aftalt, glæder han sig også:

- Det er godt, der sker noget, og at der kommer et system, der advarer også ved de andre lave broer, siger byråds-politikeren.

At lastbiler kan sno sig viser denne video fra Facebook:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Vejle For abonnenter

Av, av, et prik og en bloddråbe: Rødkilde-elever viser samfundssind i kampen mod coronaen

Annonce