Annonce
Vejle

- Tag store chancer i avisens aktiespil!

- Hvis man virkelig skal trække fra konkurrenterne, er man nødt til at tage chancer, siger Steffen Ussing, investeringschef i Sydbank i Vejle, om avisens kommende aktiespil. Når det gælder den virkelige verdens kunder, maner han til gengæld til besindighed.
Der er kun én vej frem, hvis man vil vinde avisens store aktiespil til efteråret: - Så skal man give den gas og tage nogle chancer. Det ville jeg aldrig anbefale i den virkelige verden, men her er der tale om et spil, hvor man vinder eller taber stort i forsøget på at distancere sig fra "den grå masse", siger Steffen Ussing, Sydbanks investeringschef i Vejle-regionen.

Leg med en million

Avisens udsendte er på besøg i bankens investeringscenter på Kirketorvet på en dag, hvor investorernes nervøsitet som følge af uroen i Sydeuropa og senest spændingerne mellem Nord- og Sydkorea igen har præget aktiemarkederne. Her på førstesalen, få meter fra Sct. Nicolai Kirke og TorveHallerne, rådgiver Steffen Ussing og syv kolleger hver dag formuende sydøstjyder - fra Fredericia i syd og Hedensted i nord til Billund i vest - om værdipapirhandel. Til september kræver det en formue på blot 100 kr. at deltage i avisens aktiespil, og så kan man vel at mærke spille med om præmiepuljen på 50.000 kr. ved at lege med det fiktive beløb på en mio. kr.
Annonce

Sats på få virksomheder

I sådan et spil, der strækker sig over syv uger, skal der tages større risiko end ude i virkeligheden, betoner Steffen Ussing. Hvis investeringerne spredes for meget, er der alt for lidt at hente, hvis enkelte aktiekurser pludselig stiger kraftigt. - Man er nødt til at tage større positioner. Forestil dig, at man tror på Vestas, og dén aktie ryger i vejret, så er der ingenting at hente, hvis investeringen lyder på 25.000 kr. Så hellere satse 200.000 kr. dét sted. Det er bedre at fordele millionen på måske fem virksomheder i stedet for 50, mener han. Og måske burde man helt se bort fra virksomheder som Vestas, hvis man skal adskille sig fra mængden og løbe med førstepræmie-puljen: - Der vil nok være masser af deltagere i spillet, som sætter penge på A.P. Møller, Novo, Carlsberg, Danske Bank og Vestas. Det kunne være en idé at satse på noget, få andre har tænkt på, lyder det fra Steffen Ussing.
Annonce

Vender Don Ø tilbage...?

Investeringschefen opfordrer avisens læsere til at holde øje med regnskabs-kalenderen, idet eksempelvis kommende kvartalsregnskaber kan påvirke markedet. Hvis man tror, A.P. Møller-Mærsk finder nye oliefelter, eller at Don Ø vender tilbage til Parken, kan den slags forhold ligeledes smitte af på de enkelte kurser. Det samme kan fusioner og finansielle forhold generelt. Enkelte spillere vil måske foretrække slet ikke at investere millionen og dermed satse på, at de øvrige deltagere taber stort i et i øjeblikket meget ustabilt marked. - Det vil dog være en dødkedelig taktik, og jeg tror mere, det giver pote at finde nogle få, helt rigtige virksomheder. Man kunne vælge at sætte hele dynen på blot en eller to aktier. Det svarer godt nok til at spille rød/sort på Casino Munkebjerg, men hvis man virkelig skal trække fra, er man nødt til at tage chancen, siger Steffen Ussing.
Annonce
Erhverv For abonnenter

19 måneder var nok: Nystartet vognmand sælger sin virksomhed efter et år med voldsom vækst

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Navne For abonnenter

Lyt eller læs: Ritta var ikke som folk flest - heller ikke i døden: Vennerne skrev farvel på kisten, og hun fik sin aske i en rød VB-urne

Vejle

Vejle er omdannet til en labyrint for fodgængere: - Vi har måske været for optimistiske med gravetilladelserne, siger afdelingsleder

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Erhverv For abonnenter

De brølende 70'ere: Mere end 30 mister jobbet: Virksomhed lukker efter 45 år

Erhverv

Chris begyndte med tre brugte biler på en grusplads: Nu sælger han biler for millioner af kroner

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Leder For abonnenter

Molbo-historie koster 1,5 millioner skattekroner: Først skulle valget til ældrerådet ikke holdes, men så greb byrådet ind, så nu er der 21 ældre at vælge imellem

Vejle Boldklub For abonnenter

Fantastisk Grytebust, et slagkraftigt angreb og 4-4-2: Det lærte vi af VB's knusende pokalsejr

Billund For abonnenter

21-årig Kasper er ved at bygge sit selvværd op igen: Han er ordblind og fik i skolen at vide, at han var dum

Annonce