Annonce
Trekantområdet

Vampyrer, drab og forbandelser: Årets Haunted Castle byder på mere horror

Årets tema på Haunted Castle bliver vampyrer. Foto: Tomas Vahlkvist
For tredje år i træk afholder Koldinghus Haunted Castle. Her bliver gæster taget med til slutningen af 1500-tallet, hvor en forbandet vampyrslægt har overtaget Koldinghus og dræbt en gruppe unge jomfruer.

Kolding: I en fiktiv verden er en række unge jomfruer blevet fundet dræbt i Koldings gader, fuldstændig drænet for blod og med bidemærker på halsen. Der bliver hvisket i krogene om, hvilket væsen mon står bag disse grufulde og frygtelige handlinger. Frygten har spredt sig til hele byen og Koldings borgere er i oprør. Hvem eller hvad står bag denne serie af uforklarlige mord?

Sådan skriver Koldinghus, der sammen med Dystopia Entertainment inviterer til Haunted Castle på Koldinghus for tredje år i træk. Årets fortælling bliver kaldt Blodets Forbandelse og tager besøgende med ind i en fiktiv udgave af slutningen af 1500-tallet, hvor en vampyrslægt har overtaget Koldinghus. Det er gæsternes opgave at undersøge en række grufulde hændelser på slottet.

- Det handler om, at vi hiver gæsterne ind i en fortælling, hvor de skal træffe nogle beslutninger og interagere med udstillingen, så de ikke bare går og og kigger på tingene, som man plejer på et museum, siger Jonas Vázquez Bøgh, projektleder og architect of fear hos Dystopia Entertainment.

- Vi plejer at sige, at gæsterne er hovedpersonen i deres egen gyserfilm eller horror-computerspil, uddyber han.

Men først og fremmest kan deltagere forvente, at de kommer til at opleve en fortolkning af noget historie på det tidligere kongeslot. Formidlingen tager udgangspunkt i nogle personer, steder og begivenheder fra 1500-tallet, og efter den cirka halvanden times lange tur er færdiggjort, vil gæster blive informeret om, hvad der var virkeligt, og hvad der var fiktivt, i historien.

- Det er vigtigt for os, at besøgende får en god oplevelse samtidig med, at de bliver interesseret i Koldings historie, og Haunted Castle fungerer som et fantastisk godt redskab til at formidle slottets historie. Vi bruger gyset og den interaktive fortælling til at hive folk ind, som normalt ikke ville komme på slottet, siger Nanna Ebert, der er konstitueret direktør på Koldinghus.

Vi har forsøgt at gøre det til en endnu mere mørk og stormfyldt aften end tidligere.

Jonas Vázquez Bøgh, Architect of Fear hos Dystopia.

Annonce

Mørkere og mere stormfyldt

Men bare vær rolig. Eller faktisk bør du nok være urolig. Frygtarkitekten Jonas Vázquez Bøgh forventer nemlig, at årets Haunted Castle bliver endnu vildere og mere uhyggeligt end tidligere. Der bliver slukket for mere af lyset, og der er planlagt flere scenarier, der giver deltagere en følelse af, at de er alene på slottet. Dertil har dystopia generelt skruet op for den uhyggelige atmosfære.

- Vi har forsøgt at gøre det til en endnu mere mørk og stormfyldt aften end tidligere, siger Jonas Vázquez Bøgh fra Dystopia.

Årets udgave af Haunted Castle er også anderledes ved, at gæster bliver delt op i grupper på cirka ti personer, som de følges med hele vejen igennem ruten. Ruten kommer i år også til at være overvejende mere lineær, end den tidligere har været. Det har man besluttet baseret på erfaringer fra tidligere år, hvor nogle gæster havde svært ved at orientere sig på slottet.

- De seneste år har vi oplevet, at nogle gæster ikke kunne finde rundt på slottet, og det har vi ændret på for at sikre, at gæsterne får den bedste oplevelse, siger Nanna Ebert.

- I år styrer vi oplevelsen på en helt anden måde. Man går fra rum til rum, og alle skuespillere ved, hvilket rum der er det næste, så historien bliver mere sammenhængende, siger hun.

Haunted Castle foregår på Koldinghus den 31. januar, 1., 7., 8., 13., 14. og 15. februar. Billetter kan købes på koldinghus.dk

Omrking 200 frivillige hjælper til ved årets Haunted Castle. Foto: Jacob Papsø
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Vejle er i top fem over hårdest ramt kommuner: Smittetal dykker en smule

Jelling

Kommunal kovending: Anbefaler trafikplan for Jelling - og dropper to vejprojekter til 1,4 millioner kroner

Annonce