Her er årets bedste spil

Der var ingen tvivl overhovedet: "Red Dead Redemption 2" er bedste spil i 2018 - men kampen om 2 til 4 var mere tæt. Pr-foto

Her er årets bedste spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Red Dead Redemption 2" tager ikke overraskende prisen som årets bedste spil. Se her, hvilke spil vi ellers mener fortjener at være blandt årets bedste.

Vi har svært ved at få armene ned oven på et forrygende 2018, der bød på flere fænomenale spiloplevelser, end vi kan tælle på to hænder.

Der er dog nogle, som vi husker bedre end andre og fortsat spiller, og nedenfor lister vi vores bud på årets fem bedste spil.

Det har været svært at nøjes med kun fem spil, og spil som "Forza Horizon 4", "Battlefield V", "FIFA 19" og "Pokémon Let's Go" er blot nogle af mange gode spil i 2018, som vi ikke fik plads til i topfem.

Rockstars
Rockstars "Red Dead Redemption 2" er et mesterværk - allerede under første kapitel i den dybe sne fornemmer man, at man er vidne til et spil, der for eftertiden vil stå som en milepæl. Pr-foto

1. Red Dead Redemption 2

Rockstar overgik sig selv og de enorme forventninger og leverede årets indiskutabelt bedste spil, og et af de bedste spil, vi nogensinde har haft fornøjelse af. Gameplay, stemning og historie gik op i en højere enhed, og RDR2 er et af de spil, vi vil se tilbage på som en milepæl, og et spil, vi vil måle kommende spil op imod.

"God of War" klarede rejsen til det kolde nord med bravour, og Kratos' seneste eventyr er et af de bedste. Pr-foto

2. God of War

Det ottende spil i "God of War"-serien er et af seriens bedste. Kratos' rejse under nordlige himmelstrøg lod spil og film-sekvenser flyde så flot sammen, at historien nedbrød grænserne mellem interaktiv action og den flotte fortælling. Visuelt er "God of War" en perle, men det er spillets dybde og stemning, der for alvor imponerede os og gjorde, at vi brugte langt flere timer i selskab med Kratos og de nordiske guder.

"Assassins Creed Origins" var et af de bedste i serien, men opfølgeren "Odyssey" er længder bedre og den standard, kommende spil i serien bør måles op imod. Pr-foto

3. Assassins Creed Odyssey

Vi tog med "Assassins Creed Odyssey" ud på en episk rejse, men på mange måder markerede spillet en ankomst ved den slutdestination, som Ubisoft begav sig ud mod oven på de skuffende forgængere "Syndicate" og "Unity". Hvor "Origins" tog de første spæde skridt mod en fuldblods RPG-oplevelse, leverede "Odyssey" den fulde oplevelse i et monster af et spil, der var bjergtagende flot og havde en for serien hidtil uset dybde. Vi var med Alexios og Kassandra på hvert et skridt af rejsen og ser frem til næste spil i serien.

"Super Smash Bros. Ultimate" har så meget at byde på, at man kan bruge måneder på at udforske, tiltilpasse og øve sig - og så er det super sjovt undervejs. Pr-foto

4. Smash Bros Ultimate

Nintendo Switch har i 2018 udvidet sit repertoire med flere eksklusive titler, som "Bayonetta 1+2", "Mario Tennis Aces" og "Pokémon Let's Go", men det bedste gemte de til sidst. "Smash Bros Ultimate" lever op til de store forventninger, og er det bedste spil i serien - hvilket ikke siger så lidt. Selvom hele december blev brugt på at tæske hinanden i "Smash Bros Ultimate", sidder vi stadig med følelsen af kun at have kradset i overfladen af, hvad det omsiggribende spil kan levere. Det er enormt, det er hæsblæsende, og det er helt vildt underholdende.

Dit nabolags venlige Spider-Man fik i 2018 endelig det spil, han fortjente.
Dit nabolags venlige Spider-Man fik i 2018 endelig det spil, han fortjente. "Spider-Man" til PS4 var alt, vi kunne ønske os af et spil med vores yndlings-netsvinger. Pr-foto

5. Spider-Man

"Spider-Man" til PS4 var et lille mesterværk og endelig dét spil, en af verdens mest elskede superhelte fortjente. Der var lånt fra både Rocksteadys "Batman"-spil, når det kom til slåskampe, og alle elementerne med snigemissioner, detektivmissioner, puzzles, bosskampe osv. var set før - men det var så godt kombineret, at slutresultatet godtgjorde det. Vi brugte timer på at svinge rundt som "Spider-Man" og banke slyngler, og Spidey fortjener den sidste plads i topfem blandt årets bedste spil.

Her er årets bedste spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce