Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forskers bud: Om 10-15 år er der fundet liv på en anden planet

Ulrik Ingerslev Uggerhøj fortalte med engagement og passion om, hvordan verden opstod ved et Big Bang for 13,8 milliarder år siden og om alt, der fulgte efter det. Foto: Mette Mørk

Forskers bud: Om 10-15 år er der fundet liv på en anden planet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eleverne på Firehøjeskolen i Ny Nørup blev rustet til den nye naturfagseksamen med et foredrag fra fysiker Ulrik Ingerslev Uggerhøj, der fortalte om jordens tilblivelse og mulighed for liv på fjerne planeter.

Ny Nørup: Findes der liv på andre planeter end vores?

Det spørgsmålet optager og splitter til stadighed menneskeheden, men spørger man Ulrik Ingerslev Uggerhøj, professor i fysik ved Aarhus Universitet, lyder svaret: Ja, det kan der meget vel være. Fysikeren holdt mandag et foredrag for udskolingseleverne på Firehøjeskolen i Ny Nørup med overskriften "Fra Big Bang til moderne menneske". Her redegjorde han for verdens opståen, arternes udvikling og muligheden for liv på andre planeter.

Foredraget er en del af elevernes forberedelse til den nye naturfagsprøve, som blev taget i brug i det seneste skoleår og kombinerer fysik/kemi, biologi og geografi. Derfor er viden om universet vigtigt, og det var Ulrik Ingerslev Uggerhøj leveringsdygtig i.

- Her på jorden bor vi i en afstand til solen, så der er tilpas varmt til, at der kan være vand på jorden, uden det koger eller fryser til is. Det kalder vi et beboeligt område, forklarede Ulrik Ingerslev Uggerhøj.

Jorden er ikke den eneste planet, der ligger i det område, og flere planeter er først blevet opdaget inden for de seneste årtier. Fysikeren tror derfor, det er sandsynligt, at der i en ikke alt for fjern fremtid biver fundet levende organismer på en anden planet.

- Jeg tror - og det er jo selvfølgelig bare mit gæt - at om 10-15 år så har man fundet liv derude et sted, siger han.

Kan der være liv på en planet uden flydende vand, ville en elev gerne vide.

- Ja, det kunne der godt, men vi har bare ikke fantasi til at forestille os det, svarer Ulrik Ingerslev Uggerhøj.

Foredraget
Foredraget på Firehøjeskolen mandag skete som led i det projekt, der bærer overskriften "Big Bang til naturfag i folkeskolen".Her er Aarhus Universitet samt Københavnsuniversitet gået sammen med Astra (Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed). Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden.

Projektet startede i august i år og forventes at var et år.

Målet er at styrke den naturvidenskabelige faglighed i undervisningen.

Månen skabt i et sammenstød

Fysikeren fortalte blandt andet også om, hvordan havet på jorden er skabt af kometer. Om fotosyntesen, der blev starten på arterne, og om, hvordan månen blev skabt i en kollision mellem to planeter.

- Jorden fik samtidig et gok, så den begyndte at dreje om en skæv akse, og det har givet os vores årstider, fordi solen derefter ramte skævt ind på jorden, forklarede Ulrik Ingerslev Uggerhøj.

 

Forskers bud: Om 10-15 år er der fundet liv på en anden planet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.